1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 30
Spøgelser foranlediger et Mandrab,
J en vis Egn ved Elven gaaer et Rygte og Sagn iblant
Bønderne siden den 30 Aars Krig, at der underti¬
den om Midnat lader sig see Spøgelser hvilke som
Ryttere til Hæst i blaa Kiole med røde Opslage streyfe om¬
kring paa Districktet imellem to Byer, og ikke allene ved
deres Aabenbarelse indjager Frygt og Skrek i alle dem, som
endnu maatte opholde sig om Natten paa Marken, men skal
endog mangen Gang beskadigede Mennesker med deres Ge¬
vær; kort sagt, man troer, at de fraskilte Siele ophol¬
der sig her endnu af de Svenske Ryttere, som fordum i le¬
vende Live har været i Slag sammesteds med deres Fiender.
To Bønder fra en Naboebye, begge af høy Alder
Blodsforvante og fortrolige Venner, vendte en Aften trætte
af deres Arbeyde tilbage fra Marken, og satte sig endelig
ned under et Træe, for at vederqvæge sig ved et Glas Bren¬
deviin. Da denne Drik ophidsede Indbildningskraften,
saa rant dem de Svenske Ryttere i Tanker; de troede, at
disse Ryttere havde omringet dem, og sat dem i Nødven¬
dighed, at de maatte slaae sig igiennem, i fald de ellers vil
de komme hiem til deres Huus. Begge vare efter Bønders
Maneer forsynede med Stokke, og i den Tanke, at de maat¬
te fægte imed disse spøgende Ryttere, sloge de paa drukne
Folkes viis behiertet løs paa hinandnu, indtil den første,
som havde taget sine Sønner med sig, paa engang blev
usynlig. Den anden, som ved Pryglingen havde brekket sin
Stok i Stykker og af en Hændelse havde fundet sin Kamme¬
rats Hat paa Jorder, troede at have erholdet en fuldkom¬
men Seyer over sine Fiender, og holdt endog den Hat han
havde giort til Bytte for en Trophæe, som han maatte
have taget fra en af disse Ryttere. Med dette Seyrstegn
og den sønderbrudte Stok begav han sig tilbage til Byen,
og gik ind i hans ulykkelige Vens Huus, hvor hans Hu¬
strue og Sønner imidlertid med Længsel havde ventet efter
deres Mands og Faders Hiemkomst. Saasnart han kom ind i
Stuen raabte han strax med Glæde af fuld Hals. Dievlene
og Spøgelserne vilde have taget mig, men jeg gav den ene
saa meget at han skal nok forglemme at staae op igien. Men
hvilken Ulykkel man fandt snart under Træet, hvor begge de
Gamle havde sadt sig, den savnede Fader at ligge død paa
Jorden, og hans Hoved stukket igiennem Tindingen paa en
fremragende spids Stub, og et meget Dybt Hul slaget
pag i Nakken paa ham.
Den mistede Pakke med Penge.
En Fraværende overdrog til sin Fuldmægtig, at, dersom
han ikke selv vilde giemme de Penge, som vare ham tilfaldne
ved Deelingen, saa skulde han levere dem til den Eedsvor¬
ne Handels Tiener for alle hans Medarvinger. Men i fald
han ikke tog i Betænkning, selv at hæve Pengene indtil vi¬
dere Foranstaltning: saa kunde han lade afhænte hans forte
Klædning, som han havde lagt i Forvaring hos Handes¬
Tieneren stikke Pengene i Kiol =Lommen og saaledes indpakke
Klædningen, og paa denne Maade sende ham Pengene med
Buddet. Fuldmægtigen holdt det just ikke for nødvendigt,
at lade Klædningen hente hiem i sit Huus, men meente at
han i alle Maader havde opfyldt hans Principals Skrivelse,
naar han paa foreskrevne Maade forrettede Jndpakningen
i Handels-Tienerens Huus. Han behøvede til Forsigtig¬
hed endda ikkun to Vidner dertil, og i disse Personers Over¬
værelse blev Pengene, som bestod af adskillige Myndtsorter,
af hvilke hvert Slags blev indsvøbt i en Pakke for sig selv,
og disse sidste endda forseylede, efter at man i Forveyen nok
engang havde talt heele Summen, stukne ind en Pakke ef¬
ter anden i Lommerne paa Klædningen, tilligemed Forteg¬
nelsen over den heele Summa. Denne Klædning blev der¬
paa indpakket i en Borddug, omvunden med sterkt Seyl¬
garn og udvendig forseylet otte Gange. Til ydermere For¬
sigtighed blev endda hentet et aparte Stykke Voxdug, og
den forseylede Pakke lagt derudi i Vidners Overværelse,
hvilket ligeledes blev omvundet med et Seylgarn og forsey¬
let otte Gange uden paa. Disse, paa en saa forsigtig Maa¬
de indpakkede Penge, leverede Fuldmægtigen til Handels¬
Tieneren med den Begiering, at han Dagen derpaa ved et
særdeles Bud ville skikke dem til Eiermanden. Alt dette
skeede, Pakken ankom rigtig til sin Mand, blev strax efter¬
seet af Eiermanden i Buddets Nærværelse, og udvendig
ikke merket den allerringeste Beskadigelse derpaa. Man
tog Klædningen ud, og lod Buddet gaae; men han var
neppe kommet uden for Kammeret, førend han blev strax
kaldet tilbage igien, og betydet, at der manglede en stor
Sum i Pengene, som skulde have været i en særdeles Pak¬
ke efter den oversendte Fortegnelse. Hvorledes kan det nu
være gaaet til med de borteblevne Penge? Paa Overbrin¬
geren kunde ingen grundet Mistanke falde, efterdi Pakken
var bleven besigtiget nok, førend den blev aabnet, og ikke
den allermindste Beskadigelse fundet derpaa. Handelstie¬
neren, som havde forvaret samme en Nat over i sit Huus
kunde ligeledes ikke vel beskyldes for nogen Utroeskab, ef¬
terdi Pakken var bleven forseylet med Fuldmægtigens Zig¬
net, og denne havde taget sit Zignet hiem med sig, efterat
Jndpakningen var skeet. Nu var endnu ikkun den tredie Fald
tilovers. Fuldmægtigen og Handelstieneren kunde let have
aftalt og rære blevne enige med hinanden om at deele Pen¬
gene imellem sig, og at derfor den første om Natten kunde
have føyet sig hen til den anden, begge to have aabnet Pakken
