igien, og etterat de havde udtaget de borteblevne Penge
atter indpakket og forseylet den. Fuldmægtigen blev vel
søgt af sin Principal, men da han paa ingen Maade kunde
blive gjort mistænkt, saa blev han frikiendt for Klagemaal
og Tiltale.
Om Agerdyrkningens og Handelens Tilstand paa de
Engelske Colonier i America.
Gottingen. Handelen paa Hudsøns Bapen bestaar
blot i Tilbytning og Omtuskning af Pelzverk for det slet¬
teste Slags Klæde o. a. paa hvilket Compagniet setter Pri¬
sen efter Behag, og vinder henved 1000 pro Cent. Forde¬
lene af Fiskeriet paa Kysten af Newsoundland for Na¬
tionen ere bekiendte. J Canada er Agerdyrkningen ikkun
i slet Stand. Handelen med Nyeskotland er endnu meget
svag, og bestaaer meest i Fiskerie og Tømmer. Cap Bre¬
ton duer ikke til at anlegge nogen Colonie paa, for den slette
Jordbunds Skyld. Det er ved sin Beliggenhed blot tien¬
sigt til Søefart og F skerie. Den aarlige Jndførsel af
Engelske Vahre til Nye Engelland er fra 550,000 Pd.
Sterling falden til 395,006 Pd. Alligevel er Udførselen
fra Nye Engelland endnu for 370000 Pd. Det er ikke
mueligt, at tvinge disse Colonier til at tage imod Vahre
fra Engelland. Nyeporck er den Provintz som tilligemed
Pensylvanien meest florerer. Nye=Jessy er ikke kommet
meget frem, fordi man endnu alt for lidet har brydt sig
derom. Virginien og Maryland driver en sterk Handel
med Tobak, hvoraf Engelland selv har store Fordeele. Paa
Nord=Caroling er til denne Tid ikkun lidet anvendt, da
Beg, Tiere, Terpentin og Riis er det meeste, som endnu
udføres derfra. Handelen paa Syd=Carolina derimod
er anseelig og meget fordeelagtig for Engelland, i sær
i sær med Riis. De saa forskiellige og sig imodsigende Ef
terretninger om Florida lader sig forene, naar man veed,
at den Kyst, som er det østlige Florida, har en meget
sandig og ufrugthar Jordbund; den vestlige derimod dy¬
bere ind i Landet, har fortreffelig Jordbund, og allerede
nogle skiønne Colonier. Coffardieskibene ved de Engelske
Colonier i America ere tilsammen 1078, hvorpaa farer
28910 Søefolk, som skaffer Engebland en Udførsel for
37924606 Pd. Sterl. og de selv udfører til Eng lland og
andre Steder hen Gods og Vahre for 3,370900 Pd.
Adskillige Natur=Anmerkninger.
Det er en virkelig grundet og almindelig Erfaring, som betyder andet, end Cultum Domini nost i Salvatoiis (Vot
man allerede i Aaret 1669 har bekientgjort i de Lærdes
Journal i Rom, at det venstre Øye seer Tingene altid større,
end det Høyre. - Hr. Edgar Bochart paastaaer
imod den almindelige Lære, at Dunsterne op til Jordens
Overflade ere tynde, men i den øvre Luft ere de tykke, efter
di de neden til af den mindste Luftens Bevægelse meget let
adspredes, men oven til samler sig i Skyer, og bliver syn
bare ved alle Slags Luftsyner. Herudi troer han videre
at finde Grunden til det, hvorfor Maanen synes større for
os ved Horisonten end i Meridianen. Thi ved Horizon¬
ten, siger han, gaaer dens Straaler igiennem tynde Dun¬
ster; men naar den staaer i Meridianen, saa farer den igien¬
nem tykke Dunster, af hvilke en stor Deel af dens Straa¬
ler bliver opslugede. Men jo færre Straaler der falder
paa Øynene, og jo mindre kraftigt de virker paa samme
desto mindre synes Gienstanden. Denne Forklaring søget
endelig Hr. Bochart at stadfæste vedfølgende Forsøg. Man
legge en Specie=Daler paa Bunden i et med reent Vand
fyldt Kar, og merke Diameters eller Tværliniens Størrel¬
se; man helde da Melk eller Øl i Vandet, dog saaledes at
det bliver giennemsigtigt, saa vil Tverlinien af den paa
Bunden liggende Daler synes ulige Mindre. - Ma¬
hogonytræet voxer i America i de Bahamiske Øer paa Klip¬
per til en stor Høyde, og har gemeenlig fire Fod i Tværli¬
nie. Dets Træe er bestandig fast og afholder et Canon¬
skud, i det mindste giør Kuglen ingen Splinter. Frøe¬
sæden er vinget spredet sig vidt og breedt omkring, og naar
den er falden i en Ritze af en Klippe, saa skyder den Rød¬
der. Disse udbreder sig videre paa den stenede Overflade,
og søger flere Ritzer, i hvilke de lister sig ind, og bliver saa
tykke og sterke at de kløver Klipperne, og paa denne Maa¬
de nøder dem til, at lade Rødderne trænge dybere ned. J
hvor liden Næring de endog her finder, saa voxer dog Træet
inden faa Aar til en forunderlig stor Høyde og Størrelse.
Perle=Aske blandet med Vandet i Brandsprøyterne,
giør det mere formuende til at dempe Jldebrand.
Man skal blande en Unge Svovlblomme iblant 3 Pund
Roefrøe, og lade det staae i tree Dage efter hiinanden i
en glasseret Potte, holde den vel og nøye tildekket, og hver
Dag omrøre Frøet, naar nyt Svovel kommes dertil, paa
det at det kan blive vel imprægneret deraf. Naar dette
Frøe bliver paa almindelig Maade udfaaet, Veyret maae
da enten være fugtigt eller tørt: saa bliver Jordlopperne
derfra.
Hr. Jm. Swvedenborgs Brev til Doctor Beyer i Gor¬
tenborg. (Af Svensk.)
For to Dage siden fil jeg Deres Brev af sidstafvigte 21de
Martii, og falder i stor Forundring over de Efterretninger,
som De i Gottenborg vil have fra Stockholm, at der skul¬
de forestaae Dem og Doctor Roseen noget meget vidrigt,
fordi de havde tiltrædet den Cnriitianismo, som man i
Gottenborg kalder Svedenborgianismum, der dog ikke
Herres og Frelseres Dyrkelse). Jeg kan slet ingen Troe
fæste til disse Trusseler; thi at gaae haardt til Verks imod
nogen, fordi man beskylder ham for Kitterie, førend Ho¬
vedsagen selv endnu er bleven undersøgi, det tyktes mig er
imod Fornuften. J den trykte Gottenborgske Protocol fin¬
der jeg intet Spor, at man har gaaet til Sagens Grund,
men at man ikkun har angrebet og tastet om sig med util¬
ladelige Skieldsord; thi Hovedsagen og Status Quætioun
