er denne: om det er tilladt, umiddelbar at henvende sig
til vor Frelser og Forløser Jesum Christum, eller om man
er forbunden til, at tage en Omvey, nemlig til Gud Fa¬
der, at han skal tilegne sig sin Søns Værdskyld og Retfær¬
dighed og sende den Hellig Aand. Men at man og maae
gaae den anden Vey, som er den korteste, stemmer saa vel
overeens med den Augsburgiske Confession og Formula
Concordiæ, som og med vore Bønner og Sange: J den
Augsburgiske Confession staaer disse Ord: S. 19. Quia
Scriptura Sacra unum nobis proponit Christum mediato¬
rum, propitiatorem, pontificem & intercessorem, ille in¬
vocandus est & promisit se exauditurum preces nostras, &
hunc cultum maxime probat, videlicet, ut invocetur in
omnibus affectionibus. 1 Joh. 2. J Formula Concordiæ
S. 226. den Leipziske Udgave af 1756 hedder det: Man¬
Matum habemus, ut invocemus Christum juxta illud: ve¬
nite ad me qui laboratis &c. qvod certe nobis æque dic¬
tum est; & Esaias act, in die illo stabit radix Jesse in
signum populorum, ipsum gentes deprecabuntur, & Psalm.
45. Vultum tuum deprecabuntur omnes divites plebis,
& Psalm. 71. Adorabunt eum omnes Reges terne, & pau¬
lo post: orabunt coram eo jugiter, & Joh. 5. inquit
Chiistos: ut omnes honorificent filium sicut honorificant
Patrem, & quoque Paulus 1 Thess. 2. J vore Svenske
Psalmebog findes Bønner og Psalmer, som allene er sti¬
lede til Jesum Christum, saasom den 226 Psalme; hvor¬
af jeg ikkun vil anføre dette: "Jesus er min Beskyttelse
og mit Hiertes Glæde. Jesu! hør min Røst. Paa Chri¬
stum bygger jeg, derover bliver jeg sikker, og frie for Syn¬
den. Jeg frygter ikke for Dievelen, i hvor meget han end¬
og raser; Jesus staaer mig bie. Alle Sorger, som tryk¬
ker mit Hierte, kaster jeg paa min Jesum. Han vil vel
sørge for mig, naar hans Dag frembryder, og jeg lever
sikker. V. 1. 3. 8. Desuden ere i begge mine Breve, som
findes indrykkede og trykte i den Gottenborgske Protocol,
mange Beviiser anførte af den hele Formula Concordiæ,
at vor Forløser, ihenseende til den menneskelige Natur,
ligeledes er Gud. Luther og Formuia Concor. bestyrker
samme paa det kraftigste, og det hele Guds Ord stemmer
overeens dermed. Til Beviis anfører vi Colloss. 2,9. 1 Joh.
5, 20. 21. ikke at melde om tusinde andre Steder.
Dette bliver i den Gottenborgske Protocol til det Sveden¬
borgianismum. Jeg for min Part kalder det den rette Chri¬
stianismum thi ved Svedenborgianismum er ikke blevet
forstaaet andet, end Cultus Domini nostri Salvato is, og
skulde den blive forbuden, hvad følge andet deraf, end først
et Socimianismus og siden et Hedenskab. - Dette er
nu den paa vor Side forsvarede og paastaaede Sta us
Quæstionis, som den Gottenborgske Consistorii Membia paa
den anden Side ikke i mindste Maade har vedrørt, men ikkun
fremfaret med Skieldsord, som ikke allene angriber min
Person og Ære, men endog vor Forløser og hans Hellig¬
hed selv. Hvorledes de engang efter Døden kan forsvare
slige, lader jeg være stillet derhen. - Hvad Guds Søn
af Ævighed angaaer, hoorover og bliver stridet, saa er li¬
geledes blevet beviist af mig, at i det Apostoliske Symbolo,
som bllver antaget af hele Christenheden, og staaer foran i vor
Formula Concordiæ, og indeholder Apostlernes Lærdom, bli¬
ver ingen anden Guds Søn nævnt, end Guds Søn født
i Tiden, som er vor Frelserselv, og Joh. 1,18. Cap. 316.
kaldes Guds eenbaarne Søn, til hvem enhver kan gaae, og
i Følge den Augsborgske Consession og Form. Conc. efter de
hosføyede Sprog af den Hellige Skrift maae gaae, for at sø¬
ge sin Salighed. Dersom det skulde være os betaget, saa vil¬
de jeg heller boe i Tyrkiet, end i Christenheden. Vil nogen
gaae høyere op til en Guds Søn af Ævighed, det staaer ham
frit for. Jeg er af Deres Skrivelse og af Deres Frygt for
haard Behandling bleven forandlediget til, at udvikle den¬
ne Sag saaledes og legge den for Dagens Lys; da de theolo¬
giske Ting ere af den Beskaffenhed at man let kan trave i
Mørket, naar Anklagere af formenentlig Lærdom søger at
sværte dem med deres grove Udtryk, og at dræbe Barnet med
mordiske Ord. Men jeg haaber og er vis paa, at Hans Kon¬
gelig Majestet og hans oplyste Rigs Raader skal bedømme
denne Sag efter dens sande Beskaffenhed og ikke efter Dom¬
Provstens eller Biskop F==s Glosser og Tilskyndelser. Sagen
vil nu snart i sin heele Omkreds blive fremlagt for hele Chri¬
stenheden, og dens Prøvelse og Bedømmelse tænker jeg siden
at indsende til Hans Kongelige Majestet, og saa videre til Ri¬
gets samtlige høylovlige Stænder; thi Præstestanden har paa
en Rigsdag ingen Ret til en særdeles Betænkning, der skulde
have Lovs=Kraft. Theologiske Ting henhører og til de øvrige.
Efterretning om Saltbiergverker i Polen.
De fleste Reysende taler om Saltbiergverker i Wielick¬
scka i Polen paa en Maade, som røber en Entusiasmus.
Deres Dybde beskriver de ligesom Helvede, og Arbeyderne
som Dievle, der udgiøre en underjordisk Republik, og ikke
vide, at der er en Himmel over dem. Disse Saltverker
ere gandske vist et af de smukkeste Naturens Verker, og
man kan ikke uden Beundring betragte de forskrekkelige
Saltmasser, som ere indsluttede i Jordens Skiød; men
skylder man ikke ligesaa vel denne Beundring til de ubyre
store Stykker Marmor, Gips og andre underjordiske Styk¬
ker Stene, og er Menneskenes Arbeyde ikke besværligere i
Steenbruddene, end Arbeydet i Saltverkerne? Jkkun ihen¬
seende til Salt=Biergverkernes Sieldenhed og Saltets Brug,
til daglig Nødtørft har Saltgruberne et Fortrin for Steen¬
bruddene. Et Menneske, som ikke er tilbøyelig til det For¬
underlige, finder her intet besynderligt, og hvo som har seet
et almindeligt Steenbrud, kan og giøre sig et Begreb om
Saltgruberne i Wielickska. De største Saltbænke befin¬
der sig ligesom de største Steenbænke, paa Grunden af
disse Gruber. Saltet er sædvanligmaade lysegraat eller
meget smukt hvidt, meer eller mindre giennemsigtigt. Da
disse Saltverker ligger tyve Mile fra Karpatherne, og
Jordbunden er en med Søelegemer beblandet Sand: saa
vil man paastaae, at denne Egn af Polen har fordum væ¬
ret bedekket af Havet, og at disse Saltverker ere komne af
