Havvandets Nedslag. Havbølgerne, som af Karpatherne
bleve tilbageholdte, maatte efterhaanden nødvendigviis af¬

sette det Salt, som de indeholdt, efterdi Vandets Grund,
ikke bevæger sig saa sterkt som dets Overflade. Men, de
fleste Saltkuder bliver, ligesom disse Saltverker, altid
trufne ikke langt fra høye Bierge, saasom i Saltzborg, ved
Hellein, de Kalabriske og Spanske, de i Grevskabet Wit¬
genstein, i Unna i Grevskabet Mark i Westphalen, til Al¬
lendorff i Hessen, til Salzgitter, til Artern, til Halle i
det Magdeborgske. Denne Jag tagelse, at Saltkilderne
befindes gemeenlig der, hvor Biergene ophører, og bliver
borte i Sletter, kan være meget nyttig til Saltfloders Op¬
søgelse. Vandet i Saltkilderne har uden Tvivl sit Salt
af de Saltklipper, over hvilke det har sit Løb. Det kom¬
mer derpaa an, at man paa en beqvem Maade veed at op¬
dage disse Magaziner. Til Wielickseka bliver aarlig vir¬
ket henved hundrede og tredive tusinde Centner Salt, som
indbringer henved to Millioner Daler, og deels bliver for¬
deelt omkring i Polen, deels bortført til Naboelandene.
Anmerkninger om Swvift.
Disse Anmærkninger ere tagne af de Sviftiske Breve, som
ere udkomne i 6 Dele. J de to første Deele ere de fleeste Bre¬
ve skrevne af Dechant Jonathan selv til Jomfrue Johnson, som
siden blev hans Kiereste, og til hendes Veninde Stella. "
Aarene 1710 og 1711 tragtede Dechanten først at erholde
de første Frugter af Dronningen, og blev siden en vigtig Skri¬
bent for de saa kaldede Thories, havde den frieste Adgang til
de fornemste Ministere, og som han troer og siger, har ved nog¬
le Politiske Skrifter bragt Parlamentet til at antage Freden.
Han aabner virkelig det inderste af sine tanker i et Dagregister,
hvorudi han giør sine Veninder Regnskab for hvert Skridt,
han giorde. Man maae see over med utallige Smagheder, til
hvilke den forunderlige Mand nedlod sig, samt undertiden ret
barnagtige Ordspil, hvoraf han var en stor Elsker. Men der
ligger dog meget elskværdigt skiult i disse Snurrepibererier, som
deels bestemmer Dechantens egentlige Gemyts Beskaffenhed,
og deels afmaler de da værende Store nøgne og uden Hyklerie.
Han var stolt og ventende Fortrin for de største Mænd i Ri¬
get, og tog strax ilde op, om de i mindste Maade forsaae sig
imod ham. Han hadede af sit gandske Hierte dem, der havde
anskrevet ham slet hos Dronningen, som man seer paa Herren
af Sommerset: han vilde og have alle Wighs afskaffede, og
paastaaed en alvorlig Afstraffelse, naar nogen havde skrevet
imod ham; han som dog selv slet ingen skaanede. Dog beholt
han en vis Kierlighed og Lyst til Retfærdighed; han raadede
altid fra at afsette Hr. von Marlborough fra hans Feldtherre
Embede, efterdi han dog var en lykkelig Feldtherre. Han kun¬
de heller ikke im odstaae Addisons behagelige Væsen, i hvor
meget han endog hadede hans Grundsætninger. Han roeste ik¬
ke lettelig, og giorde meget lidet af Sachewerell. Først giorde
Skatmester Harley ham til sin Ven, og var meget fortroelig
med ham; ved ham blev han bekiendt med L. Bolingbroke.
Han indsaae meget tidlig den Tvedragt, som adskilte disse 2 Mi¬
nistere, og søgte at forsone dem, men derover maae han have
kommet i Uvenskab med dem begge. Den tredie Minisler Dart¬
mouth giorde slet ingen skridt imod ham, de to andre søgte ik¬
ke at befordre ham, og Dronningen selv vidste slet intet af ham,
omendskiønt han vel selv nogle gange siger, at Ministerne har
tilstaaet for ham, at de frygtede ikke for nogen undtagen for
ham. For Freden var han meget indtagen; men hvorledes
han har tænkt ihenseende til Prætendenten, det kan man ikke
see af disse hans Breve. Doctor Medic. Arbuthnot var Dron¬
ningens Yndling. Han levede som en Epicuræer. Harley sy¬
nes af disse hans Breve at have været en uforfærdet og beske¬
den Mand: Swift var en Ven af den lastefulde Manley, som
har skrevet den nærgaaende Atalantis. Han kvang L. Bo¬
lingbroke, til at lade henrette en Lord, som blev anklaget for en
Voldtagelse. Han afslog Stikpenge med en Modbydelighed,
omendskiøndt han vel ellers elskede Penge: Han bleve meget
snart kied af Hoffet. Han havede Musik. Han beklagede sig paa
den ene Side over den Lyst til Opsættelse hos Hr. L. Harley,
paa den anden Side at begge Ministerne forsømte alle alvorli¬
ge og dybe Overleggelser med ham, da de dog lagde alt Arbey¬
det paa ham; samt over Bolingbrokes Lyst til Vellyst. J de
da værende Tider tog ikke allene Ministerium enhver Skri¬
bent ved Hovedet, som mishagede ham, men af en liden Mis¬
tanke adspredte det og den sædvanlige Procession paa Krudt
Sammenrottelses Dagen. Hven som havde talet imod Hof=
set, blev paa Timen afsat fra alle sine Embeder endog i Ar¬
meen. Da Hoffet engang blev overstemmet, saa faldt endog
Mistanken paa Dronningen, at hun havde røbet de saa kal¬
dede Tories. Alle Taler i Parlamentet, siger Swift selv,
vare tagne af hans Politiske Skrifter. Hele Skotland var
den gang imod Hoffet. Efter 1712 levede Stvift i Jrland,
hvor han vel var i stor Anseelse, men dog uden Jndflydelse
paa de Brittiske Stats=Sager, og som en Misfornøyet, til
hvem alle Misfornøyede, og i sær L. Pulteney skrev med me¬
gen Høyagtelse. J sær havde han en Brev Vexling med den
Jacobitiske D. King, og Carte findes ligeledes iblant hans
Venner, som misbrugte det Kongelige Huuses Velgiernin¬
ger, for at styrke Stuarternes formeente Vundergaver.
bemelte D. King forgiftede alt, hvad Hoffet giorde,
endog nogle Kobbermyndters uskyldige Præg; han var end¬
og saa dristig, at dadle Swifts Skrifter, hvor de fortien¬
te det.
Et fælt Brev anføres af Greven af Orrery, hvorudi
han den 4 Dec. 1742 beskriver den elendige Tilstand, i
hvilken Dechanten var, som var bleven barnagtig. Han
anmærker meget vel, at Swift havde paadraget sig dette
Onde just ved sin haarde Fornægtelse af sit Ægteskab, og ved
sine Paarørendes Forskydelse, i det en Kone eller Syster al¬
drig skulde have tilladt, en Wilson at mishandle den arme
Dechant med Stokke=Prygel og betegnet ham med Stri¬
mer. Swift fulgte de almindelige Kilder og forfaldt i
adskillige Feyl.
