Afstand som Stændernes Forskiellighed bestemmer. Han
maae have Smag nok, til at kunde føle de Jndtryk, som
hans Kunst skal giøre, og tillige Klogskab nok, at ansee dem
saaledes, som de gandske og aldeeles ikke vare for ham.
Det er altsaa fandt, naar man paastaaer, at hverken
Parykmagerne eller deres Svende og Drenge ere beqvemme
og duelige til at beklæde den Betiening, som Dame=Coef¬
feurerne har, og at Coeffeurernes Kunst som en smuk og frie
Kunst, er gandske forskiellig fra Parykmagernes Laug.
Nu vil det altsaa komme an paa at undersøge, om Paryk¬
mager Laugets Laugs=Artikler indeholder noget, der kan være
imod de Sandheder som vi nu har fastsat.
Anden Sætning.
Parykmager=Laugets 58de Laugs Artikel lyder saale¬
des: Parykmagere, Balberere og Badere, skal allene
have Rettighed til at afklippe og rage Haar, at bade,
at giøre Parykker, at holde Svede=Bade, og at for¬
færdige alle Slags Arbeyde af Haar, saavel for Mands¬
personer som Fruentimmer, under Straf af Arbeydet,
Haarenes og Haandverks=Redskabets Confiscation.
Denne Artikel allene skulde være tilstrekkelig at legge for
Dagen den væsentlige Forskiel som findes imellem Parykma¬
gerne og Dame Coeffeurerne.
Parykmageren bearbeyder et Materiale, men Coeffeu¬
ren en Gienstand. Det Materiale er det som man forbruger
ved Arbeydet. Gienstanden er det hvorpaa man Arbeyder.
Parykmageren arbeyder med Haarene; Coeffeuren i Haa¬
rene. Parykmageren giør Arbeyder af Haar, f. Ex. Paryk¬
ker, Lokker og saa videre; men Coeffeuren bringer de egne
Haar i Orden, og giver dem en smuk og behagelig Form.
Parykmageren er en Handelmand, som sælger sit Materia¬
le og sit Arbeyde; Coeffeuren sælger ikkun sin Tieneste; det
Materiale, som han bearbeyder tilhører ham ikke.
Efter disse Definitioner vil den anførte Artikel ingen
Tvetydighed meer indeholde. Parykmagerne beholder allene
den Rettighed, at giøre og sælge Arbeyder af Haar, f. Ex.
Parykker og falske eller uægte Lokker, og det bliver alle an¬
dre forbudet, at forfærdige og sælge samme, under Straf
af Arbeydets, Haarenes og Haandverks=Redskabets
Confiscation. Men en Dames Frisur, som ikke bruger
deres Tieneste, ville de umuelig kunde confisquere, efterdi
denne Frifur ikke er i Commercio, og Haaret, som udgiør
Arbeydets Materiale, tilhører formedelst dets Rødder Hø¬
vedet, som bærer det. Parykmagerne kan altsaa ingen Paa¬
stand giøre hverken paa Materien eller Formen.
Parykmagerne indvender, at de i Kraft af den anførte
Artikul, har den udelukkende Ret, at accommodere Mands¬
personernes egne Haar, og at man følgelig og maae tilstaae
dem lige saadan Ret ihenseende til Fruentimmeret.
Vi svarer derpaa: først, at den anførte Artikel giver
ingen udelukkende Ret til at accommodere Mandspersoner¬
nes egne Haar, efterdi den handler ikkun om Arbeyder, som
ere forfærdigede af Haar, der kan være Confiscation under¬
kastede. Dertil kommer, at naar Parykmagerne har den
Ret at accomodere Mandspersonernes egne Haar, saa maae
dette allene tilskrives gammel Vedtægt eller Possession for
sig ihenseende til Damernes Frisur.
For det andet, dersom Parykmagerne havde ved deres
Laugs=Artikler havt den udelukkende Ret, at coeffere Da¬
merne, saa skulde de gandske vist ikke have tilladt, at saa
stor en Mængde af Coeffauser havde sat sig ned i denne Ho¬
ved=Stad. Hvad ligger det dem altsaa Magt paa, enten
Damerne lader sig coeffere af Fruentimmer eller Mands¬
personer, da de engang ikke har Hævd derpaa eller Ret der¬
til, og om de endog havde, har dog ikke den fornødne Due¬
lighed dertil.
For det tredie, er det vist, at Mandspersonerne har
en meget sikkrere Smag i dette Stykke, end Fruentimmerne.
Thi, dersom det er sandt, at Damerne søger at befalde Mands¬
personerne ved deres Pynt: saa vilde Artisterne af dette Kiøn,
som de beste Bedømmere om det Jndtryk, deres Verk giør,
med desto større Virksomhed for saadant Øyemeed vide at
indrette alle de Skiønheder, som man venter af deres
Kunst.
For det fierde, Parykmager=Mesterne i Marseile
har ligesaadant Lav som de i Paris. Parykmagerne saae
i Aaret 1760, at der var en stor Mængde Dame=Coeffeu¬
rer i Marseille, lagde en Proeess an imod dem, fulgte den
samme Vey, som Parykmagerne i Hoved=Staden havde
gaaet for dem, og fik ligesaadan Dom af Parlementet i Aix,
som de Parisiske Parykmagere havde faaet ved Politie-Ret¬
ten. Men en Definitiv=Dom af 20 Junii 1761 forkaste¬
de alle de Marseiliske Parykmageres Fordringer, og forsik¬
krede Damernes Coeffeurer fuldkommen og frie Udøvelse
af deres Function.
Det er altsaa sandt, at Parykmagermesterne ikke kan
beraabe sig paa Laugs=Artikle, for at giøre Jndgreeb i Da¬
me=Coeffeurernes Profession.
Nu rester endnu at udføre den tredie Sætning, hvor¬
udi skal vises, at Parykmagermesterne har gjort en urigtig
Anvendelse imod os af nogle Politie=Forordninger, og at
det er nødvendigt, ved en uigienkaldelig Dom, at forskaffe
Dame Coeffeurerne Rolighed og Friched.
Tredie Sætning.
Adskillige Parykmager=Drenge hvis Mængde i den¬
ne Hovedstad er næsten utallig, kan vist nok have opført
sig ilde og slet. Saadanne ubehagelige Forefald ere at for¬
mode af de fleste Folk, som har endnu al Ungdommens Jld
ved sig. Man har og gjort sig Umage for at temme deres
Frekhed. Parykmagermesterne har fattet en Beslutning,
at lade samme confirmere ved Politie Øvrighedens Kiendel¬
se, og erholdet en Politie Rets Dom af 12te December 1760
hvorudi det bliver alle Parykmager=Drenge og Svende for¬
budet, at forsamle sig og gaae Troppeviis omkring, uder
