1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 32
Udtog af et Brev fra Pyrmont.
N¬
u til en behageligere Sag! jeg maae,
min Kiere! endnu fortælle Dem en Be¬
givenhed, eller, om De vil, et Even¬
tyr, som for nogle Dage siden er hendet mig, og hvorudi
De ikke vil tage en ringe Andeel.
Tiden begyndte at blive mig lang i Pyrmont. De
veed at jeg bliver kied af det Eensdanne. Paa Promenaden
kiendte jeg alle Ansigter og alle Negligees; i Spisehuusene
havde jeg saa ofte hørt alle Sygdoms- og Sundheds Hi
storier, og alle andre Politiske Brønd=Discourser, Chroni¬
que scandaleuse ikke forglemt, at jeg næsten vidste dem
uden ad; for at spille Kort, var jeg just ikke reyst til Pyr¬
mont; og i Dandsesahlen fandt jeg ogsaa ofte, at Men¬
neskene, endog ved Omhyggeligheden for deres Sundhed,
og under den munterste Allarm af uskyldig Glæde, ikke kan
forglemme deres Rang, deres Forfængelighed og alle øv¬
rige Daarligheder, at jeg ikke sielden gik meer misfornøyet
bort derfra, end en Brøndgiest egentlig skulde giøre. Jeg
besluttede altsaa, at anvende et Par Dage paa en Lystrey¬
use til Hest i de omliggende Egne ved Pyrmont, for at be¬
frie mig fra Jdeerne om den menneskelige Stolthed og den

menneskelige Elendighed, som man der seer foreenet i en
sælsom Contrast.
Man havde roest den Egn om Polle ved Veseren
for mig, som en af de smukkeste i Fyrstendømmet Calen¬
berg. Der reyste jeg altsaa hen. Jeg havde ingen med
mig undtagen min Tiener, hvilken, som De veed, er saa
5
forstandig et Menneske, at jeg mere holder ham for min
5
Selskabs=Kammerat, end for min Tiener. Den Mor¬
7
gen, jeg reyste bort, var en af de smukkeste, som Naturen

kan frembringe, og min Siel var lige saa klar som denne
Morgen. Da jeg havde ingen Hast, og intet andet Øye
meed, end at betragte de deylige Egne og Landfolkenes Ar¬
beyde: saa opholdt jeg mig paa hvert Bierg, hvor jeg fandt
en behagelig Udsigt, saalænge til jeg havde fornummet al
den Fornøyelse, som de kunde forskaffe mig, og drog
ind i enhver Bye, hvor jeg fandt noget, som kunde for¬
tiene min Opmerksomhed. De veed, min Herre at Tiden
kan meget sielden falde lang paa Reyser for en Ven af Na¬
turen og af Mennesker, i sær naar han besidder den lille
i Kunst, ved sin Opførsel at forhverde sig Landfolkenes For¬
troelighed saaviidt, at de indlader sig i utvungne Samtaler
med ham.
Jeg reyste altsaa ikke ret langt den Dag. Først imod
Aften kom jeg til den Egn, som jeg egentlig var udreyst
for at besee. Jeg oversaae den fra et Bierg og den overgik
alle mine Forventelser. En Bye, som laae endnu omtrent
en Fierdingvey borte, opvakte min hele Opmerksomhed.
Den laae ved Bredden af Veseren, og var omgiven af en
halv Cirkel af Bierge, som deels tykt vare begroede med
Skov, deels indrettede til Haveland og giennemtrakte med
smaae Hekke. Den needgaaende Soel, som speylede sig
i Weserens milde Bølger, oplyste dette indtagende Am¬
phitheater. Henimod mig var en Slette af blømsterrige
Enge og Kornmarker, hvis blomstrende Vexter Aftenvin¬
den vuggede i sagte Bølger. J den Bye maae vi blive i
Nat, sagde jeg til min Tiener. Jeg troer ikke at jeg har
seet nogen smukkere i heele Pais de Vand. Vi rede der¬
hen.
Strax uden for Byen laae et Bondehus, der udmer¬
kede sig frem for de øvrige, saavel ihenseende til sin Byg¬
ningsmaade, som ved et vist ukunstlet Smykke, og en
meget artig Indretning i den dertil hørende Have. Uden
for Huusdøren stod en liden Pige, som var slet men reen¬¬
lig klædt, og hilsede os meget venligt. Jeg spurgte hende
hvor Vertshuset her var. Hun kom nærmere og viiste os
Veyen. Jeg forundrede mig ikke lidet over, at hun hav¬
de intet ved sig af Skye=Væsen, som de fleeste af vore Bøn¬
derbørn desverre viser imod Fremmede, og sagde til min Tie¬

ner paa Tydsk, at han skulde ride hen til Vertshuset og spør¬
ge, om vi kunde blive der om Natten, og paa Fransk Aar¬
sagen at jeg vilde endnu tale lidet med denne elskværdige Pige.
De viser mig alt for megen Ære, sagde den lille paa Fransk
jeg vilde ønske, at tiene Dem - Men jeg har hisset
en Urtekost, skal jeg forære Dem den? Med de Ord løb hun
ind i Huuset, og kom strax ud igien, og overleverede mig den
med en vis Landsbye=Grazie, som endnu mere formerede
min behagelige Forundring. Jmidlertid at jeg betakkede
mig, roste hende, og var forlegen over, at jeg ikke kunde
giøre hende nogen Foræring igien, kom en gammel Mand
til Huus=Døren, der havde saadant muntert og glad An¬
sigt, at jeg paa Timen blev bekiendt med ham. Han spur¬
te mig, om jeg maaskee var bleven forvildet, saa at jeg
vilde blive om Natten i denne Bye. Jeg fortalte ham fra
hvad Sted jeg kom og hele Øyemeedet af min lille Reyse.
Min Tiener kom tilbage igien og sagde, at jeg vanskelig
skulde blive i Byen om Natten, dersom jeg ikke havde Lyst
til at sove paa Halm med nogle drukne Foermærd
Dersom De, sagde den Gamle i sit trohiertige plattydske
Sprøg vil tage til Takke med en haard men teen Seng i
