Jeg blev endnu to Dage hos ham, og vendte derpaa
tilbage lige til Pyrmont igien, uden at søge videre Even¬
tyr. Lev vel! - Dersom vor Brønd=Medicus fik
dette lange Brev saa vilde han vist blive utidig og gabe.
§. A. X.
Beskrivelse paa et ægte Canaan i
disse Tider.
Sen Konge, der ey lod sit Folk en Ulskiel lide.
Een Fyrste, der ey gaaer til Fods naar Svende ride.!
Een Junker, der ey af de Sexten er besat.
Een Amtmand, der sin Pung veed fri for Plukke=Skat.
Een Statsmand uden Svig. Een Hofmand uden Smiger.
Een sandrue Handelmand. Een Præst, som giør og siger.
Een Dumherr, der ey er en Herrens Dage=Tyv.
Een Vert, der Fem og Een ey regner ud til Syv.
Een Raadmand, der for sit det meenigt Beste fremmer.
Een Landsknægt, der ey svær. Een Vev, der Ven ey glemmer.
Een Dommer, der ikkun seer hen paa Lov og Eed.
Een Huusbond, der i Tugt og Straf ret Maade veed.
Een Munk af Josephs Art. Een Lærd, der ikke traadser
Een Mand og Eenevolds. Een Rig, dog ingen Fraadser.
Een Arm, der vogter sig for Ran og Betlerslav.
Een Lovklog, der end ey den Frommes Ret forgav.
Een Viis, der ey engang forglemmer den Alviise.
Een Møe, der Brudeseng og Blee for ens kan priise.
Een Læge, der ey for Misgisning sigtes kan.
Een Syg, hvis Helsot just af Timeglasset rand.
Een Værge, der sig ey med fuld Beraad forregner.
Een Foged, den man ey en Mangels=Post udtegner.
Een nye Skribent, der ey af Gamle borget har.
Een Viisdoms-Mester, der ey engang blev en Nar.
Een Dobbler, der kun har ved Vanheld tabt og vundet.
Een Svend, der aldrig har forbudne Veye fundet.
Een nylig Gift, der med sin Pung ret Maade veed.
Een Gammel, som af Guld og Liv er hiertekied.
Een Danneqvinde, som af Herskefok ey plages.
Eet Barn, som uden Hug i Lydighed opdrages.
Een Herre, som sig ret mod Svende veed at tee.
Een Svend, der stedse vil paa Herrens Beste see.
Een Jøde, der i Død, som Daab Messiam kiender.
Een Skialder, som med Digt i Vers ey Sandhed blænder.
Hvor disse samlede kan vises i et Land,
Der findes i vort Tid et ægte Canaan.
En Dames Gravskrivt over sin
Jgund.
Uug og Gamles Sledskheds Gaver
Roser vores Skiønheds Magt:
Troeskab hver paa Tungen haver,
Kun saa længe det blev sagt.
Mandfolk! J, som er begavet
Med en glak og Ordriig Mund!
Troeskab ligger her begravet
Hos min lille Skiøde=Hund!
En Gasconnade.
Jmedens man byggede den nye Broe i Paris, og var
snart færdig dermed, gik en vis Mand, som hørte Byg¬
ningsfolkene at tale om et kosteligt Maaltid, der skulde
gives dem, immer frem og tilbage langs ad Broen og be¬
saae den med saa megen Opmerksomhed, som om han
havde haft stor Forstand paa Bygnings=Kunsten ved
Broer. Da man nu virkelig troede dette om ham, saa
bad man ham til Giest, for at høre, hvad hans Dom og
Tanker var derom. Efter Maaltidet sagde en af
Bygningsherrerne til ham, at han saae nok, han maatte
have et og andet at erindre ved deres Bygning, og bad ham
derfor sige, hvorledes man maaskee kunde giøre det bedre.
Min Herre sagde, vor Gasconier, da han havde reyst sig
fra Bordet og spiist sig mæt, der faldt mig ikkun dette
ind ved Eders Bygning, at det er meget vel betænkt, at
J har bygget Broen tvert over Floden; thi dersom J hav¬
de faldet paa, at bygge den langs ad Floden, saa skulde
J ikke være komne saa let i Stand dermed.
