1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 34
Allehaande Gammelt og Nyt.
Det er almindeligt, at Folk giøre undertiden forme¬
get af ubetydelige Ting; men at dette er gam¬
melt, vil man kunde see af følgende Fortælling
Om Bagateller og Smagting.
(Af Peter Pennyless.)
S¬
aavel Religionen som Lærdom og Videnskaber har
liidt meget af Smaating. Har ikke Lærerne i en¬
hver Videnskab ofte tilsidesat Videnskaberne selv
af en liden Forskiellighed i Meningen, af en Misforstaaelse
eller Ordkrig, og vanæret deres Tid og deres Genie, for¬
at forfægte en eller anden chimerisk Hopothese, og at ud¬
speculere en Scurrilitet imod den eller den, som maatte ha¬
ve imodsagt dem.
Men den Magt, som Bagateller og Smagting har,
viser sig ingensteds tydeligere, end i Ægtestanden. Naar
denne er ulykkelig, saa er det mestendeels foranlediget
for en liden ubetydelig Sags Skyld, hvorudi Manden
ikke har vildet eftergive for Konen, og Konen ikke for
Manden. Jeg har engang kiendt en Kunstkiender, som
anholdt om at blive skilt ved sin forben meget elskede Hu
strue, fordi hun af Uforsigtighed havde fordervet Vingen
u paa en tør Sommerfugl for ham, og atter et andet lærdt
Par, som skilte sig fra hiinanden, fordi Manden paastod,
at Ægteskab skulde skrives med Æ, men Konen vilde
have det skrevet med E, og de søgte derover hverken Seng
eller Sæde sammen mere.
Man har altsaa Aarsag til, ikke at dømme saa ringe
om Bagateller og Smaating.- Halpparten i det aller¬
mindste af alt det, som vi foretager os i vor Lives Tid er
slet ikke andet end Bagateller og Smaating, og fortiener
altsaa vor alvorlige Opmerksomhed. Den Mand, som
nforstaaer, vel at give Agt paa og legge Merke til alle de
Smaating, som møder ham paa hans Reyse igiennem Li¬
vet, skal gandske vist ikke spille nogen slet Rolle, og und¬
gaae mangt et ulykkeligt Stød, som ellers skulde treffe
ham, imedens at den, der agter saadanne Smaating
uværdige for hans Opmerksomhed, skal i en vis Periode
af hans Liv befinde, at han har bedraget sig selv.
Jeg kunde her anføre en Mængde store Begivenheder,
som ere blevne foranleediget blot ved Smaating; men
jeg vil lade mig nøye med at anføre nogle faa. F. Ex
Det Romerske Rapitols Frelse ved Giessenes Snaddren;
En Krigshærs Forjagelse ved Silens Esels Brølen; og
paa det at jeg skal sammenligne store Ting med smaa, alle
Hoveders Forrykkelse af Hans Majestets troe Undersaat¬
ter i og uden for London formedelst Bankning og Krads
ning ved en og anden Leylighed; men Exempler af dette Slags
ere saa almindelige, at enhvers egen Jagttagelse skal nok
forsyne ham med saadanne.
Det er Bagateller og Smaating som ofte adskiller
Venner, adspreder Armeer, og forrykker Hoveder i hele
Kongeriger. Jeg kunde blive ved, at vise fleere Helte¬
Bedrifter af Smaatings Magt; men jeg vil allene til Slut¬
ning anmerke den langsomme og uformerkte Maade, hvor
med de ofte undergraver Grunden til et Menneskes Lykke,
og med langsomme og uformerkte Trin ofte bringer Menne¬
sket til Tiggerstaven.
Den Fald er meget almindelig. En Mængde ædrue
flittige Folk kommer sammen paa en Viinkielder, og naar
de nu har forrettet deres Ærende, og maaskee begynder at
faae en Ruus, saa foreslaaer en, som endnu er meere
ædrue end de andre, at gaae hiem. En anden siger: vi
ville dog ikke gaae bort, uden nok at drikke en Flaske; en
Tredie paastaaer, at det er for meget, og kun til at ødelegge:
Fy, siger en Fierde, det er ikke Pinen værdt, at giøre saa
meget Væsen af saadan en Bagatelle. Lyden af det Ord
"Bagatelle" giør strax en Ende paa den hele Strid; en¬
hver af Selskabet troer, at han ligesaavel som sin Naboe
ikke bør regne en Bagatelle, og saa bliver Flasken ensstem¬
mig forlangt; og da den ikkun koster en Bagatelle, saa vil
nok en Flaske heller ikke være uden Smaating for dette Laug
og koste en Bagatelle, og saa immer fort, indtil de til
Slutning falder i Forundring over at Regningen er ikke meer
nogen Bagatelle eller Smaating.
Den største Deel af os lader sig i Oeconomien bedra¬
ge og føre bag Lyset af Smaating. - Dette eneste Mø¬
bel endnu, siger den ene, er ikkun Smaating, og vil ikkun
koste en Bagatelle: - En eller to Domestiquer flere,
og et Bord, som er indrettet med lidet mere Smag, siger
en anden, kan vel ikke være meget andet, end Smaating og
koste en Bagatelle meer; En noget smukkere Equipage, siger
en Tredie, kan ikke koste stort mere, end hvad jeg ofte har an¬
seet for Smaating og udgivet for en Bagatelle. Men hvor of¬
te udgiver ikke den bedragne Smaatings=Kræmmer paa den¬
ne Maade alt hvad han har, og finder til Slutning, at Arrest¬
huset er en Følge af hans Daarligheder og ingen Bagatelle.
eller Smaating.
Betænkning om den Gottenborgske Skole.
(Af Svensk. See disse Blade No. 27)
Sothenborg. Min Herre! jeg læste med Fornøyelse for
nogen Tid siden nogle Tanker angaaende den Gottenborg¬
ske Skole, thi de vidnede om Nidkiærhed for det Almeene;
