men jeg læste den med ligesaa stor Misfornøyelse; thi de opda¬
gede derudi den Mistillid, som man i Almindelighed har til det¬
te nyttige Verk sammesteds. Jeg tilstaaer, at man nu med god
Føye kan kalde dette Gottenborgske Lærehuus Schola pau¬
perum (De Fattiges Skole) thi det er et Himmeltegn, iblant
70 og maaskee flere Discipler, som der findes, at treffe en
formuende Mands Søn.
Fordomme ledsagede af Hovmod, som længe har gjort
Gottenborg udmerket, og ret strax usselt, holder de mere
Formuende fra, at lade sine Børn komme til at lære noget
got for intet. En liden fornemme Herre og en ringe Bor¬
gers Søn kan umuelig sidde paa en Benke; den første kun¬
de jo lettelig ved noget Tilfælde komme til at kaldes Du
af den sidste, og da var i Frue Moders Tanke og kanskee
Hr. Faders med den unge Herres hele timelige Velfærd spildt.
Ney, Skolen hører de Fattige til, og det er øyensynligt. Det
var ønskeligt, om Mistilliden til den offentlige Latinske Skole
kunde saaledes tage af, at den Riges Søn ikke skulde hol¬
Forbliver.
de sig fornedret ved den Fattiges Side.
Til et Fruentimmer.
(Af Svensk.)
J snukke Blomster i det Grønne!
Der eyer J Naturens Pragt;
Men udi Haanden paa min Skiønne
End meer hos eder er nedlagt.
Min Zephis! see, hvor disse titte
Af Jorden for at see din Dag;
Lad dem, om ømme Aandedrag
Som Vidner i din Barm kun sidde.
Et Andet.
J vakkre Smaa! som Jorden pryder i
Gaaer nu, og min befaling lyder!
Lugt, Fiinhed, Skiønhed pryder jer;
Men Zephis Hænder endnu meer.
Hamborg. En Stump af en utrykt Ridder=Krønike.
Engang uddrog tre Riddere
Til Lands med deres Spyd og Bue;
De vilde saaes som Bølgerne,
Og milde som en Regenbue.
De raske og behændige
Paa Fod og Haand vel vare vante
At bryder Lantzer. Desuden var de alle Tre
Af høy anseelig Byrd og viidt og breedt bekandte.
De havde stor Forstand, fem Rhinske Fod var høye,
Og i Proportion af denne Høyde drøye.
Disse Ridderes Navne lyder forskrekkeligt, ligesom Klan¬
gen af deres Vaaben. Bararoridomstra, Lancigera¬
dor, Crambondo, det er Riddernes Navne. De droge
igiennem Blomstermarken, hvor Naturens milde Skiønhe¬
der og Yndigheder ere ligesom sammenpakkede, ret som
Deyligheden hos en venlig Pige, og deres Helte Ansigt un¬
der en forskrekkelig Hielm fremsmilede Glæde, da de droge
igiennem Blomstermarken. "Staaer Riddere! " raabte
pludselig Lancigerador, og lænede sig paa sin Lantze, "jeg
har noget at sige: Vi smiler, og denne Mark er fuld af
Venlighed og Deylighed. - Men paa det at vort
Ridderlige Hierte ikke skal nedsynke til den kielne Vellyst,
saa lader os engang slaae paa vore Skjolde," og de opløf¬
tede deres Lantzer-
Strax faldt en Ting i Græsset,
Ligt en Pandorisk Bøsse;
Det var en Onyx=Steen, paa Laaget sad en Paafugl
Som smukt udbreedede sin Gumpe,
Og dreyede den langsomt hid og did i Solens Skin
Den skreeg og saae paa Ridderne,
Og neden under var den som en Svan at see.
Paafuglen strax forsvandt, og Laaget faldt af Bøssen;
Da en Sirene for dem stod med gyldent Harpespil.
En Dreng smuk som Cytheres Dreng,
Som ud af Onyrstenen krøben var,
Forgyldte Hammere Sirenen gav et Par,
Og nu begyndte hun at slaae paa hver en Streng,
Pian, Pian, og sang indtagende dertil.
Men Ridderne tøvede ikke. De sloge strax paa de¬
res Skjolde, saa at baade Sangeren og Sangerinden,
fore ind i Bøssen igien, og hastede hen imod Skoven og de
større Dale. Foran i Skoven har Vulcan et Verksted,
der kom Ridderne først til, og bleve høflig imodtagne; de
saae der de sprudende Gløder og de tordnende Hammere, og
de svedende Cycloper at staae omkring det ubevægelig Am¬
bolt, og da blev Crambondo lidet saaret. Nu hilsede de
Cycloperne og styrtede sig dybt ind i Skoven, om de maa¬
skee ikke kunde finde en forønsket Printzesse, som de kunde
befrie og løse af Troldmandens Baand, eller en Uskyldig¬
hed i et Skarns Kløer, som de kunde komme til Hielp,
og give det skarns Menneskes Hierne til en Føde for Ørne¬
ne i Skoven. Der satte Ridderne sig ned for at tale om
Ridderdømmens Held og Lyksalighed, om den smukke Død i
Dydens Tieneste, og en Gestalt lod sig i det samme tilsynt
for dem, som en deylig Pige i sin beste Floer, - og
da Ridderne saae op, forsvandt hun og der faldt Blomster,
