ned fra den blide reene Luft paa det Sted, hvor denne
Gestalt var forsvunden, og en stor Hiort med stolte Tak¬
ker dandsede forbie dem, og foer hastig afsted som en Piil;
Bararoridomstra efter den, forfulgte ham med sit Spær
tæt i Sporene over Bierge og Dale, og jagede ham ti gan¬
ge den hele Skov rundt. - Tilsidst vendte Hiorten
tilbage til det Sted, hvor begge Ridderne sadde, ret ligesom
den vilde søge Redning imod den, der forfulgte ham, og
de stode op, for at værge den og hindre Bararoridomstra;
men Hiorten kunde ikke meer, og styrtede halvdød ned hos
dem i en Bramberbusk. Angesten havde opdrevet dens
Aarer meget tykke, og Hiertet slog i ham, saa at Blade¬
ne og Bærrene paa Brambærbusken skielvede og bævede
ved hvert Slag. Bararoridomstra kom til dem, og Rid¬
derne traade hen til det beængstede Dyr, og strøge det
venlig, og tre store Taare trillede ned af Hiortens blege
Næse, og han strakte sine ranke Bene fra sig og var død
og Lancigerador og Crambondo faae Bararoridom¬
stra i Ansigtet og tavde; derpaa satte de sig hen paa den
døde Hiort, toge deres Hielme af, og sagde: "Bararo¬
ridomstra, vær menneskelig!"
Nytte af Sminke.
Hannover. Den navnkundige Frue vøn Staal fortæl¬
ler i hendes Memoires, at Sminke giorde hende engang
en meget stor Tieneste, da hun formedelst en Stats=Sag
var sat i Bastillien. Da jeg, siger hun, blev fremkal¬
det for Commissarierne, var jeg saa forsigtig, at jeg smin¬
kede mig først med den Sminke, som jeg havde i Lommen. Jeg
havde ellers tilforn aldrig sminket mig; Men for denne gang
giorde jeg det, paa det at jeg kunde skiule en vis Altera¬
tion i mit Ansigt, som ellers havde kundet røbe mig.
Arithmetisk Opgave.
En fornemme Negotiant kommer i Wien til en Vexele¬
rer med 50 Rixdalers Nyrnberger Courant, og siger til
ham: Vil han Vexle mig disse Penge, og give mig saa
megen Wiener=Myndt derfor, som samme ere værde.
Vexeleren veed ikke hvor meget han skal give derfor, og
begierer derom en Underretning.
Derpaa siger den anden:
7Wiener Rdlr. gielder
9 Lintzer Rdlr., og
8 Lintzer -
11 Passauer, og
12 Passaner,
13 Filzhøver, og
15 Filzhøver
10 Regensburger, og
8 Regensburger -
18 Neumarker, og
5 Neumarker giør
4 Nyrnberger.
Spørges nu, hvor meget det beløber sig?
Udskrivt paa et Brev, som først i Julio ankom til
Stockholm.
Kongelig Majestæts og Sverriges høytbetroede Mand og
Raad, Cancellie=Præsident, Øverste=Marskalk, Gouverneur
for Hans Kongelig Høyhed Kron=Printzen, Academie¬
Canceller, Canceller, Ridder og Commandenr af alle
Kongelig Majestæts Ordener, den Høyvelbaarne Greves
N. N. forhen værende Laquay, men nu Vice=Vagtme¬
ster, Ædle og Høyagtbare Hr. N. N. Tienstlig i Stock¬
holm.
(Denne Udskrivt er bekiendtgjort i dagligt Alle¬
handg under 7 Julii.)
Anecdot om den Svenske Provst Magister Jacob
Boethius.
Denne Provst var en from, lærd, veltænkende og
gudfrygtig Mand, som vilde have Alvorlighed i Christen¬
dommen baade hos sig selv og andre. Hvor alvorlig han
var, at censurere endog sin Frues Opførsel, sees af et
Brev, som han skrev hende til, da han havde faaet at
høre at hun brugte et Nat=Tøy med Kniplinger for og et
skiert Netteldugs Halstørklæde. Han tog deraf Anleed¬
ning, alvorlig at formane hende til at "legge af alle Fran¬
ske Kruser og Krøller, være sig Fontanger, Endehuer, el¬
ler Baands eller Klædes Opsetninger, eller anden forfæn¬
gelig og fremmed Prydelse, som brugtes til ingen anden
Ende, end til Lutter Forfængelighed, Hoffærdighed og
Ligeformighed med Verden, eller Verdens stygge og stolte
Sæder, m. m."
Om Myndt og Banker.
Derom er udkommen en Afhandling paa Svensk af Gros¬
handleren Erich Jettersteen, i Stockholm. Hensigten
med denne Afhandling er at bidrage til Kundskab for dem,
som tænker at drive Handel; efter Handels=Systemet,
Stats- og Handels-Historien, Banco= og Myndte=Væ¬
senet ere de rette Grunde, hvorpaa Handels=Kundskaben
fornemmelig beroer. Samme Kundskab er og fornøden
for Statsmænd, ved forefaldende Sager og Underhand¬
linger med Udenlandske Magter. J Fortalen vises Nød¬
vendigheden, at Forfatningerne i et Land maae være jev¬
ne og ordentlige, saafremt Credit og Handel skal have
Bestandighed, og til Fremtarv i Landvæsenet, Handel,
Haandverker og Fiskerier fordres fredsommelig Tilstand,
kyndige og uvillige Embedsmænd, Folkemængdens For¬
øgelse, Indenlandske Raa=Materiers Forædling, m.m.
Siden vises, hvad Credit er, og dens Forskiellighed fra
Myndt, hvor skadelig Dyrhed og Myndt=Forandringen,
er, samt hvilke Forhindringer, der ligger Handel og Haand¬
teringer i Veyen. Videre tales i almindelighed om Ban¬
ker, Vexler, Vexel=Coursen og Sverrigs Forliis af dens
