Stiigning. Derefter følger Afhandlingen selv, i hvilken
under visse Titler udførlig beskrives, Myndts og Penges
Oprindelse; Guld og Sølvs Værdie; Beskaffenheden
af Myndt, m. m. Derefter handles om de fleste Staters
Myndtfod m. m. samt hvorledes det rette Vexel=Pari er
imellem Sverrig og Udenrigs Steder, til og med China.
Den anden Hoved=Afdeeling forestiller og beskriver Ban¬
kers første Oprindelse og Indretning, deres Nytte og Skade,
Styrke, Credit, Nærings Til= og Aftagelse ved Seddel=Mynd¬
tens Gangbarhed i et Land m. m. Forfatteren afskildrer
i sær Indretningerne af Venedigs, Amsterdams, Ham¬
borg, Nurnbergs, Engellands, Kiøbenhavns og Sver¬
rigs Banke, samt meddeeler til Slutning det Kongelige
Preussiske Reglement for den Berlinske Banke af 29 Oe¬
tober 1766, bestaaende af 45 Artikler. Tilsidst følger 3
Tabeller, som viser Vexel=Pari, Myndtsorters Vægt og
Halt, og Vexel=Coursens Reduction.
Om Sædernes Forandring.
Det er ofte et behageligt og lærerigt Syn at see, hvor¬
ledes visse Daarligheder vedligeholder og begaaer sig tvert¬
imod alle Love; og ofte endog Løve til en Tid at ivre imod
Laster, som paa en anden Tid gaaer ustraffede bort. Efter
Rigskiendelsen af 1431 skulde alle de, som spillede i Ar¬
meen, miste Haanden. Denne Forordning blev i Rigs¬
kiendelsen af 1486 skierpet derhen, at Spillerne skulde
miste Hovedet. J Rigs=Fod=Knechst=Bestallingen af
1570 indskrænkede og dreyede man det atter derhen, at
ingen maatte spille paa Credit, under Gevinstens Forliis,
og siden har man endog fundet det ufornødent, i denne
Henseende at udstæde Rigs Forordninger.
J Rigs Kiendelsen af 1577, bliver det Fruentimmer¬
ne forbudet at springe. Og nu omstunder lader man
dem springe ligesaa meget som de vil. Der er næsten in¬
gen Rigs=Politie=Forordning, hvorudi der ikke bliver ivret
imod Skalke=Narre. Men er det en Følge af Forbud
eller af de forandrede Tider, at Narrene har aflagt deres
Kapper, og derimod iført sig ærbare Klæder? Hvor
mange gange heder det ikke i disse selvsamme Love, at de
Herrer, som holder Pibere og Trompettere, skal til Nye
Aar ikke skikke dem at lade blæse hos andre, end hos deres
Undersaatter, som vilde lide det? Dog alligevel seer man
i Tydskland ofte mange fra Naboelandene, som drager
omkring paa det platte Land, for ubudne at forkynde Un¬
dersaatterne Nye=Aar. J Kraft af Rigs=Kiendelsen af
Aar 1498 skal enhver kort Kiol eller Kappe i Læng¬
den giøres saaledes, at den temmelig og vel kan dek¬
ke, saavel bag til som foran. Men nu omstunder
skulde der udfordres en Rigs=Lov, for at forbyde Klæder¬
nes alt for store Længde. Videre bliver forbudet i Rigs¬
Afskeden af 1427, slet ingen Koner at bringe med til Ar="
meen; men i den af Aar 1431, bliver dette indskrænket ad
til gemeene Fruentimmer. Hvo der medbragte saadanne,
heder det, skulde hørnes *). J Rigs Kiendelsen af
Aar 1570 bliver begge Deele tilladte, dog med den For¬
skiel, at man skulde skikke de gemeene uærbare Qvinder,
i den første Mønstrings Tid eller siden, naar det blev be¬
falet, til Trosset. J dette Stykke har den nyere Krigs¬
Tugt holdet sig bedre. Men Rigs=Loven af 1667, hvor¬
udi alle Sølv= og Guld=Kniplinger og Borter, saavelsom
og Guld= og Sølv=Knapper, ikke mindre Guld= og Sølv¬
Brokade, og Klæder, som ere broderede med Guld og Sølv,
samt den ufornødne Forgyldning ere forbudne, og hvorudi
videre alle Silke= og Traad=Kniplinger skal være forbud¬
ne, er formodentlig aldrig kommen til Udøvelse, og bliver
allene et Bilag til de Menneskelige Daarligheders Historie. "
(*) Her har man Hornbæringens Skik, som
vel er ældre, efter som Salmasius, Me¬
nagius og andre Kritiker har vist det, men
her bliver bekiendtgjort, som en Straf,
der er fastsat ved Rigs=Love.
Om Spadseregangen i Frydens=Have.
Vi har nyelig faaet en trykt Beskrivelse paa Vers over
saadan Spadseregang, som sælges hos Bogtrykker Sva¬
re for 4s. Læserne maa selv læse den, for at følge For¬
fatteren i Spadseregangen. Af hans opregnede Syner vil¬
le vi her meddele følgende;
Hist kom en Spradebasse frem,
Forgyldt paa Hat, paa Skoe og Klæder.
At han var nylig kommen hiem
Fra Frankrig, viste Gang og Sæder;
Men Dumhed svarede derpaa!
En Skrædersvend det være maa.
Hiin deylige! -- hvor stolt hun gaaer!
Mon dette er Naturens Gave?
Er Kræppen hendes eget Haar?
Hvorfra mon hun sin Rødme have?
Hvis Laant og Sminket legges af:
Saa staaer her blot en kalket Grav.
