1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 35
Avis=Collegiet.
S¬
amleren. Af det ved seeneste Samling i vort Avis¬
Collegio forefaldne, meddelesfølgende, saavidt mueligt
samlende Fortællinger om Krigs=Tilstanden og
Stats-Sagerne til Augusti Maaneds Begyndelse.
Borgeren fra Landet. Hvorledes hænger det sammen
med Krigen imellem Rusland og Tyrken til denne Tid?
Hovmesteren. Det er et stort Spørsmaal.
Jntet opvekker i denne Tid større Nysgierrighed, end
de nye Efterretninger fra Storherrens Lande. J Constanti¬
nopel søger man at dølge for Almuen den lykkelige Fremgang,
som de Russiske Vaaben har. Da Russerne begyndte at ind¬
tage Morea, begyndte man i Constantinopel vel at forfærdes,
forsømte ikke at udsprede det Rygte, at saasnart Russerne a
re Krigsskibe vare satte i Land paa Øen Morea, bleve sam¬
me strax tappert imodtagne, slagne og ombragte af de Otto¬
manniske Tropper sammesteds, samt at 4 Russiske Skibe vare
borede i Grund ved Kanonerne fra de Tyrkiske Fæstninger der¬
paa Øen. Dette Rygte udspredtes, for at oprette Pøbelens
Haab, ja man lod endog tillige tilkiendegive Ministernes Tolke
samme; dog blev det ikke ved Kanoners Løsning i Constanti¬
nopel offentlig bekiendtgjort, som var Aarsag nok at tvivle
om Sagens Rigtighed. Bekymringen hos Stor=Sultanen,
og Constantinopels Jndvaanere forøgedes, da det i May Maa
ned blev bekiendt, at Russerne vare næsten Mestere over hele
Morea. Grækerne skulde nu undgielde det. Den Tyrkiske Se¬
tasker, som blev skikket Morea til Undsetning, lod, hvor han kom
frem, omkomme alle Græker undtagen Qvinder og Børn. Der
snakkedes om, at den Ottomanniske Port havde i Sinde at faae
Fred, og vilde gierne for samme opofre sine gamle Erobringer i
Europa, naar den kunde beholde Romaxien, Bulgarien og Ma¬
cedonien. Der var idel Forskrekkelse rundt om Stor=Sul¬
tanen; der skede hver Nat Mord og Røverie i Constantinopel
og i de Egne, hvor de Tyrkiske Tropper kom hen, var det end¬
nu verte. Det var intet Under, at Porten blev nedslagen
Men de Efterretninger, som den lod udsprede, klingede dog
idelig Østerlandske. Den vilde nu skikke Armeer paa 3 til
400000 Mand imod Russerne; og den vidste at de Russiske
Tropper trak sig tilbage til de Polske Grændser, deels af Man¬
gel paa Levnetsmidler, deels af de grasserende Sygdomme.
Men vissere Efterretninger havde man fra den Russiske Armee
over Petersborg. Ruse ne havde indlagt 2de virkelige For¬
dele over Tyrkerne; den første i April, da Russerne af 8000
Tyrker, som streyfede til Tichugur, sloge hen ved 1000 Mand
saarede langt flere, giorde 77 Fanger, erobrede 600 Heste,
1200 Stkr. Hornqvæg og 1300 Faar; den anden i May
paa hin Side Pruth overvandt Russerne 12000 Tyrker, og
drev dem tilbage, uagtet at de bleve understøttede af en stor
Mængde Tartarer. Om en nyere Affaire skrives fra
Petersborg under 13 Juli Et fiendtligt Eorps af 12000
Tyrker og 20000 Tartarer, under Anførsel af Abasa Pascha

og den Krimmiske Khan havde i Sinde at passere over
Pruth og postere sig i Moldau; men General=Lieutenant
Fyrst Repuin samlede sit heele Corps, og til intet giorde Fien¬
dens Forsøg. Da man nu fik Efterretning at et andet sterke¬
re Tyrkisk Corps under Commando af Abda Pascha, rykkedt
frem fra Bahilo, for at angribe Russerne paa hiin Side af
Pruth, for at forcere Overgangen: saa marscherede Russerne
i fem Dage efter hiinanden uden at holde nogen Rastdag, for
at tage imod Fienden. De Russiske Tropper havde overmaade
store Besværligheder at gaae igiennem paa denne Marsch, i
det de maatte stige og klavre fra et høyt Bierg over et andet
endnu høyere efter hiinanden, imellem hvilke der var dybe Da¬
le og Afgrunde, uden at man kunde see Enden paa denne i
hiinanden hængende Rekke=Bierge. De førte deres hele Train
med sig, og det næsten uden al Beskadigelse. Dispositionen
til Russernes Attaque var saaledes giort, at de den 22 Junii¬
skulde giøre en Marsch for at falde Fienden i Ryggen. Men
saasnart Tyrkerne havde fornummet Russernes Bevægelse,
hvilket var ikke vanskeligt, da man paa de høye Steder i disse
Egne har overalt frie og viid Udsigt: saa lode de den 21de
om Eftermiddagen Kl. 4føre deres hele Magt, som bestod over
20000 Mand til Attaque imod det aussiske Corps, som da strax
besluttede at giøre det første Angreeb; og da Russerne til den¬
ne Ende marscherede tapper imod Tyrkerne: saa søgte disse
bestandig at undgaae Angrebet, og holdt sig bestandig saa langt
borte, at de Russiske Grenaderer ikke kunde naae dem. Saa¬
ledes forfulgte og jagede Russerne dem 20 Verster, og giorde
sig overalt den mueligste Umag, for at komme til at angribe
dem; men Tyrkerne kom alt længer bort, og Veyret var saa
heedt, at det var ikke mueligt for Russerae, at forfølge dem
videre, da og Hestene vare meget udmattede.  Æren
at have jaget Tyrkerne saaledes var da større end Fordeelen for
Russerne; thi det hele Fiendtlige Forliis skal ikke være meer
end 400 Mand døde, og nogle Fanger, hvoriblant en Deel
af Rang og Anseelse.
Man har siden vildet vide, at Tyrkerne skulde have stukke¬
Bender i Brand, og trakt sig til Oezackom, men denne Ef¬
terretning er ligesaa lidet tilforladelig som den, at Tyrkerne
skulde være bleven slagne af General Romansom, og at de hav¬
de maattet lade deres hele Leyer samt alt deres Artillerie i Stik¬
ken. Men det er vissere, at General Panin har tre gange af¬
viist Tartarerne og med deres store forliis drevet dem tilbage.
Dog har man siden hørt, at Russerne har erholdet en temme¬
lig fordeelagtig Seyer over Tyrkerne og Tartarerne, endskiønt
det ikke har været Tyrkernes Hoved=Armee under Stor=Vi¬
tiren.
Det er fæle Seener der spilles. Hvor lyksalige ere dog de,
som i Fred sidder langt borte fra saadanne Elendigheder! Sul¬
