Lancahar Aarsag at grue, som er midt deri. Den Russiske
Fløde indjager ham en Skræk efter den anden. Der ud¬
rustes vel idelig Skibe i Constantinopel, og presses Soldater,
og Matroser; men da disse Folk med Magt skulle tvinges til
at tiene, saa begaaer de utallige Udskeytelser. De har endog
brendt løs paa deres egne Officierer, som vilde tæmme dem.
Morea, som i lang Tid har været Krigens Skueplads og
hvorpaa alles Øyne i denne Tid har været henvendte, var til¬
forn et frugtbart og blomstrende Land; men er nu ved Krigens
fortærende Jld blevet en Udørken ligt. Jndbyggerne har flyg¬
tet derfra i 1000de Tal, for at undgaae Sværdet og Hunge¬
ren. Over 6000 af dem har taget sin Tilflugt til Øen Zante.
Kysterne deromkring vrimler af Søerøvere, og der er overalt
en Skueplads af Ødeleggelse. Der er maaskee ikke saa me¬
get Blod udgydet i de allerblodigste Krige, som der paa denne
Tid udgydes i Grækenland. Grækernes Forbittrelse imod
Tyrkerne vor stor og sparede dem ikke, men Tyrkernes var
ikke mindre imod Grækerne. Hvor forskrekkeligt er ikke det
Blodbad og Nedsabling, som forefaldt til Patras; over 20000
Græker ere ynkelig myrdede og omkomne af Tyrkerne; men
i Arta bleve og alle Tyrkerne nedsablede af Russerne og Græ¬
kerne, og hvilke Blodstrømme har der ikke flydt, dersom den
Tidende er sandt, at de der indflattede Tyrker vare 40000
Mand. - Hele Morea skal nu endelig være i Russernes
Hænder. - Den Tyrkiske Flode har hidindtil intet ud¬
rettet imod den Russiske; 3 af Tyrkernes største Skibe bleve
borede i Grund; og hvor vil Sultanen tænke, at hans Søe¬
magt skal kunde holde Stand imod Ruslands, naar denne
nu bliver forøget med de paa nye udsendte Floder. Skulde
Storherren ikke gierne beqvemme sig til et Forlig? Man skul¬
de tænke det, efter saadanne Omstændigheder; men den 5te
Maji var han endnu af langt andre Tanker; da han saae, at
Divanet var tilbøyeligt til at slutte Fred, sagde han: "Jeg
vil først oppebie Udfaldet paa dette Feldtog, førend jeg vil an¬
høre de Forslag, som mine Fiender eller andre mæglende Mag¬
ter ville giøre mig." Det tegner ikke til at Rusland agter
at giøre Freos Forslag og bede om Fred. Man venter nu
at der skal forefalde en Hovedtrefning imellem den Russiske
og Tyrkiske Flode, som skulde giøre et Udfald paa Krigen til
Søes. Det kunde lade sig høre, dersom Rusland ikke havde
flere Skibe til Forsterkning, som allerede ere afsendte paa
Veyen derhen. - Vi har seet dem her og den Fyr og Fær¬
dighed, som i Forveyen fremskinner til Tyrkernes Jmodta¬
gelse. Deres Venner kan lystes ved at see dem; men hvor
maae deres Fiender ey skretkes! - De nyeste Efterretnin¬
ger siger, at Tyrken har tabt et stort Slag til Søes.
Sidst i Junir Maaned giorde Porten sig got Haab om
Seiervindinger i Aar. Der blev den Tid meldt fra de Tyr¬
kiske Grendser, at hele Wallachiet var den Tid underlagt Por¬
ten igien; og der udspredtes lige saadanne Tidender fra Mo¬
reg. Men de Østerlandske Tidender skal klinge af den Tone.
Vi troer dem ikke, og vi troer ey heller, at Veltænkende øn¬
sker dem at være sande.  At Storherren heller ikke sto¬
ler paa sine Vaabens lykkelige Fremgang, synes at være klart
deraf, at han har ladet bringe begge de Russiske Ministere,
Hr. Obreskom og Lewaschof fra Dematica tilligemed deres
Familier. Dette havde han vel neppe gjort, dersom han ikke
havde seet Omstændighederne at være vanskelige for sig. Be¬
gyndelsen til Krigen var just den, at han lod sette disse to Mi¬
nistre i Arrest. Nu har han uden Tvivl i Sinde at begynde, i
en Freds Underhandling med disse to Herrer. Tiden vil lærel
Udfaldet. Skal det gaae, som adskillige har spaaet Tyrken, og
som det hidindtil ikke har seet uligt ud til: saa ville maaskee
Omstændighederne ey blive alt for ønskelige for ham herefter.
Det er ikke længe siden, at 18 Russiske Skibe indsluttede 13
Tyrkiske i Havnen ved Napoli di Romania, som under Com¬
mando af Zasir Bey vare ankomne dertil, for at understøtte
bemeldte Fæstning. De laae der i saadan en Knibe, at de en¬
ten maatte overgive sig eller gaae til Grunde, om de torde set¬
te Forsøg paa at slaae sig igiennem; Dette rovede de dog, og
Rygtet siger: at fem om ikke flere skal være skudte i Grund af
de Russiske Skibe; de andre har maattet overgive sig. To
Russiske Skibe skal og have boret 8 Dulcignotiske Tartarer i
Grund, som satte sin Cours til Morea, og 4 andre ere for¬
jagede. - Saadanne Tidender kan ikke være behagelige for
Stor=Sultanen. - Hvor formidabel er ikke den Russiske
Flode i de Middellandske=Have, efterat den er bleven forenet
med Admiral Elphinston, og den vil blive det endnu meer,
naar den bliver forenet med Contre=Admiral Arff. - Ef¬
ter de sidste Efterretninger har Stor Sultanen med en talrig
Garde begivet sig til Adrianopel. - At denne Potentat er
ikke sikker for Pøbelens Raserie i saadan Tids Omstændig¬
hed, som denne, det er bekiendt nok; det er derfor intet Un¬
der, at han maae have en talrig Garde med sig. J Constan¬
tinopel har Pøbelen forhen i Aar viist sig utømmet. Mange
Grækers Liv blev tilsat; store Udskeytelser bleve begangne,
og Sultanens egen Person var ikke bestandig sikker. Han
kan nu mere tryg i Adrianopel med sine Ministre dirigere Felt¬
togs=Operationerne. At han ikke endnu lader Modet falde,
stuttes deraf, at der arbeydes sterkt paa de Tyrkiske Verfter;
over 500 Europæiske Tømmerfolk ere daglig der i Arbeyde.
De bærer et besynderlig Kiendetegn paa deres Klæder, og de
bliver altid escorterede af en Vagt naar de gaaer ud. - Det¬
te er den nyeste Russiske og Tyrkiske Krigs=Historie.
Borgeren fra Kiøbstæden. Vær saa god og fortæl os nu
noget Nyt fra Engelland?
De Americanske Colonier vedbliver endnu at forfægte
deres Rettigheder. De udgiver derom offentlige Skrifter. J
et af disse læser man følgende merkelige Sted.
Puffendorfs Mening, at Engelland skulde have
svækket sig ved Coloniernes Anleggelse i America, synes nu at
ville stadfæstes, omendskiønt paa en gandske anden Maade,
end han antager. De Grunbe, som man har brugt imod hans
Meening bortfalder, naar Americanerne giøre sig uafhængige,
som de nu virkelig ere, da de anvender de eftertrykkeligste Mid¬
ler, for at blive det. Jkke at tale om de Forholds-Regler som¬
tages sammesteds, for at hindre de Engelske Manufacturers
Afsetning. Er det engang bevirket, hvad for Følger vil der
flyde af?
Det er klart, at Engelland maae fornemmelig takke de
Americanske Colonier, at dets Handel har i de to sidste Aar¬
hundrede ikke taget af men til. Thi omendskiønt at Franzo¬
