serne og Hollænderne har udvidet deres Handel i adskillige
Dele af Verden, saa er dog den Engelske Handel mere forøget

ved den store Mængde af Vahre og Productur, som Colo¬
nierne har imodtaget fra Engelland; og disse har altsaa neppe
kundet merke den Skade, som deres Medbeylere har foraar¬
saget dem.
Droning Elisabeth gav vor Handel det første Liv. For
Hendes Regiering var vor Handel af liden Betydenhed, og
man bekymrede sig næsten ikke derom. Hun oprettede Uld¬
Manufa turer paa de Nederlandske Rudera, og befordrede
Handelen og Søefarten til begge Indlerne. Det er langt fra
at Colonierne, da de har forbrugt saa stor en Mængde af vo¬
re Vahre, skulde have svekket os, at Jndvaanernes Tal i Sta¬
den London er i det mindsle sex gange større, end det var i Dron¬
ning Elisabeths Tid; og omendskiøndt det neppe er trøligt,
at Jndvaanernes Tal skulde i lige Forhold have formeret sig
over hele Kongeriget, saa kan man dog med god Grund nu reg¬
ne dem for at være dobbelt saa mange som forhen, uden at ind¬
beregne de talrige Jndvaanere i Colonierne i America. Enge¬
land har altsaa Colonierne at takke for sin Folke=Formerelse,
sin Rigdom, og deraf flydende øvrige Fordeele. Saa meget

mere har da Americanerne saa got, som nogen anden Deel af det
Brittiske Rige, fortient, atnyde Frieheden og Lovenes Handt¬
hævelse."
"Coloniernes Urdersaatter saavelsom Lande maae ansees
som Stykker, der tilhører det Brittiske Rige; og ligesom Ly¬
dighed ventes fra deres Side, saa ere de og berettigede til at
vente Beskyttelse og Opmuntring. Men dersom Regieringen
afviger fra denne Regel, saa maae Americanerne ansee deres
Underdanighed for et Aag. Administrationen maae være
overbeviist om denne Sandhed; og hvor kan man retfærdig¬
giøre at Sager opsettes som ingen Opsettelse taaler, indtil
det maaskee er forsildig at raade Baad derpaa.
Det er den Engelske Friehed, som saaledes skriver og taler.
Man hører stedse ikke om andet, end om Pøbelens Misfor¬
nøyelse fra London. Wilckes er deres Afgud. Der raabes

paa Forandring i Ministeriet. Der skrives og tales til Kon¬
gen derom og man er nu saa vant til at læse og høre saadant,
at det rører ikke meere.
Noget betænkeligere Nyt er det Rygte som gaaer om En¬
gellands Udrustninger. Det heder, at 20 Engelske Krigs¬
Skibe, paa hvilke 6000 Mand Land=Militz befinder sig ag¬
ter med første at lade sig see i den Middellandske Søe.

General Paoli skal og have skrevet til Corsica derom; og Cor¬
sicanerne har begyndt nye Uroligheder; maaskee paa Grund,
af dette Rygte.
Borgeren fra Landet. Hvad Adskilligt Nyt har man
ellers til denne Tid?
Fætteren. Det er saa meget, at man kan ikke oversee det.
Jeg vil med deres Tilladelse, læse nogle Artikler op for Dem.
Fra de Polske=Grændser den 23 Julii. Fyrste Georg
Martin Lubomirsky, som i den Polske Krig i Begyndelsen af
Confoderationen giorde sig saa berømt, er nu, efter Beret¬
ninger fra Warskom ko nmen for Lyset igien af sit Incognito.
Denne Printz er en Sønnesøns Søn af den saa navnkundige
Georg Lubomirsky, som førte Krig imod Johan Casimir,
Konge i Polen. Hans Farfader var Georg Lubomirsky,
Woywod i Cracaw, som præsiderede ved den bekiendte Com¬
mission i Torn. Hans Fader var Anton Lubomirsky, en
Tilhænger af Kong Stanislans Leszinsky. Den nu levende
Fyrste Lubomirsky er en Herre paa 38 Aar. J hans Ung¬
dom har han staaet i Preussisk Tieneste; efter Krigen sadte
han sig ned i sine Arvelande og giftede sig. Han var og i
Spidsen for de Confoedererede, men blev af dem med Utak
belønnet, som han ved et Manifest lod bekientgiøre for hele
Europa. Med første vil han nu blive seet i en større Glands
hos en af de anseeligste Potentater; men hans Corps staaer
endnu hos de Confoedererede.
Paris den 23 Julii. Grevinden af G** en Hofda¬
me hos Dauphine, har faaet en Kongelig befaling, at
hun skal forføye sig 15 Mile bort fra Heffet. Aarsagen
er, fordi hun har været saa ubesindig, paa en uhøflig Maa¬
de ikke at vilde indrømme Printzessen af Montmoreney,
Marschallinden af Mireppix og Grevinden af Barry, en
Loge paa Skuepladsen i Choisy, som efter Kongelig Be¬
faling var bestemt for bemeldte Damer.
Neder Elven den 31te Julii. Dersom man kan fæste
Troe til en vis offentlig Efterretning, saa har en Deel af de
i Ungern liggende Kevserlige Kongelige Tropper faaet Be¬
faling, at tiltræde Marsehen til Grændserne af den Otto¬
manniske Provintz Servien.
Ancona den 2 Julii. Man hører, at tre af de fornem¬
ste Stæder paa Øen Candia, nemlig Candia, Suda og
Retino har afkastet det Tyrkiske Aag og slaget sig til Rus¬
sisk Partie.
Fra Kirkestaten den 3 Julii. Det Keyserlige Hof har
forenet sig med de Franske og Spanske, for at vedligeholde
deres respektive Rettigheder, ihenseende til det, som man i
Venedig kalder Gesandternes Lista. (See Adresse Contoirs
Efterretninger No. 98.) Det Franske Hof har endog ind¬
budet Paven, at giøre Fælleds=Sag med dem, da Pavens
Nuncii ere berettigede til samme Friheder, og Paven ogsaa
paa den Grund kan giøre Paastand derpaa, efterdi Gesandter¬
nes Frihed er ikke større paa noget Sted end i Rom. Den¬
ne Sag vil uden Tvivl sette det Venetianske Senat i temme¬
lig Forvirring, da det engang har fattet den Beslutning, at
ophæve endeel af Gesandtskabs=Rettighederne i Venedig.
Fra Pohlen den 18 Julii. Den Tyrkiske Flode skal være
Slagen af Russerne, og meer en femten Skibe skal være gaaet
til Grunde ved den Leylighed; saa at de nok ikke saasnart ville
lade sig see i Søen igien. - J Varschan bliver nu an¬
stillet flittig Conferentzer, og der giøres saadanne Planer,
som har til Øyemeed, at befordre dette Riges Rolighed
igien. - Hvem ønsker ikke lykke dertil! Det er vist nok
den høye Tid, med Alvorlighed at tænke derpaa.  Man
siger at de Confoedererede har havt et Anslag paa Eracau¬
igien. - Saa ere de Confordererede ikke i Mindelig¬
hed til at formaae at vise sig Fædernelandets Venner! Vist
nok vil Tiden tugte dem, om ingen anden. De har giort
sig indbyrdes Fortred nøk; og synes endnu ey at være kiede
deraf. -
Pohlen udmerker sig paa en egen Maade i Hi¬
storien. Vilde dog Freds=Planerne lykkes -
