Borgeren fra Landet. Hvorledes hænger det sammen
med Uenigheden imellem Kongen af Preussen og Sta¬
den Dangig.
Hovmesteren. Om Natten imellem den 28 og 29 de Ju¬
nii kom gandske uformodentlig 30 Mand Preussiske Hufa¬
rer ind i Danziger Værder, hvor der vare nogle og 20ve
Mand af Dangigs Milice, for at afholde de Conforderere¬
de. Derefter kom endnu 400 Mand Preussisk=Jnfanterie,
og bemægtigede sig ikke allene forbemeldte 20 Mand, mey
endog alle de Poster, som vare udstillede, tilligemed 12 smaae
Feldtstykker. Der rykkede immer fleere Preusser ind, saa
at der tilsidst vare henved 2000 Mand med svært Artillerie
forsynede. Magistraten i Dantzig blev urolig herover, og
forespurgte sig hos den Preussiske Resident, om Aarsagen
hertil; men fik intet andet Svar, end at Aarsagen skulde med
første blive bekiendt. Alle søgte nu at giette sig Aarsagen til.
Nogle meente, at Kongen af Preussen skulde finde sig misfor¬
nøyede over, at Hverving der i Staden var nægtet. Andre
meente, det var Penge=Sager angaaende. Borgerne vare
meget bekymrede. Magistraten vilde intet bevilge; men
lod til at være uforfærdede. Jmidlertid er dog underhaan¬
den arbeydet paa Forliig, og som det heder, skal nu den
hele Sag i Mindelighed være afgjort, og har løbet af uden
ald Blods Udgydelse, saavidt man veed. Men Penge
har det ventelig kostet; thi en Efterretning fra Polsk Preus¬
sen af 3die Augusti fortæller, at en vis Sum Dukater stod
indpakket og forseiglet paa Raadhuset at afleveres, saasnart
den Kongelige Preussiske Oberst kunde derfor skaffe Qvit¬
tering. 6 Borger Compagnier har hver Dag maattet trek¬
ke paa Vagt, og alle 5 Porte til Land-Siden har været
lukte og Vindelbroerne ophidsede, og ikkun en og anden Port
er paa visse Tider aabnet, naar der har været mange Men¬
nesker og Vogne forsamlede, som vilde ind eller ud.
Man har ingen nyere Efterretninger derfra.
Borgeren paa Landet. Om Uenigheden imellem Kon¬
gen af Frankerig og Tunis, ønskede jeg nu og, at Hr.
Hovmester vilde fortælle os noget?
Hovmesteren. J Frankerig skeede store Anstalter til at
angribe og tugte Tunis. Nogle Krigs=Skibe seylede der¬
hen, og at et af dem ankom til Tunis, og forlangte af
Beven: at han skulde løslade alle Corser af Slaveriet; og
gotgiøre det Africanske Coral=Compagnie sin tagne Skade,
samt giøre Fyldest for de Fornærmelser, som de Tunesiske
Krydsere havde tilføyet de Franske Flagge. Beyen sva¬
rede: at Slaverne skulde blive fri; men Resten kunde han
ikke bevilge. Dersom Frankerig ey vilde være fornøyet
dermed: saa vilde han giøre den beste Modstand, han kun
de. Den Franske befalingsmand seylede bort med den
Beskeed; og Beyen lod alle Franske Skibe med deres Lad¬
ninger og Gods frit afseyle, samt befalede sin Admiral
som vilde ud at angribe de Franske Skibe, at han skulde
blive liggende smukt stille i Havnen. - Man meener
at denne Krig har med det samme en Ende. Dog
vil man nok faae meer at høre derom, dersom de uyeste Ef¬
terretninger ere sande, at den Franske Escadre virkelig skal
være paa Veyen for at bombardere Tunis, og maaskee al¬
lerede i dette Øyeblik har bragt den i Knibe.
Borgeren fra Landet. Har der ikke været Uenighed
imellem Thurfyrsten af Psalg og Generalstaterne.
Hovmesteren. Jo. Denne Uenighed reyste sig af et
Handels Forbud paa begge Sider. General=Staterne for¬
bød i forrige Aar at indføre malet Kit eller Eement fra frem¬
mede Stæder til Møllernes Nytte i Holland, under en for¬
høyet Told. Churfyrsten af Pfaltz fandt sig fornærmed
herved, og til den Ende forbød Hollænderne at handle paa
Rhinstrømmen, naar de ikke vil betale høyere Told end for¬
hen. Al Seylads og Handel imellem disse Stater blev
derpaa forbudet; og under 6te Julii er dette Forbud igien¬
taget af General=Staterne at skulle vedvare, men den 20de
blev det ophævet igien: saa at disse Tvistigheder ere i Min¬
delighed lykkellig bilagte.
Borgeren fra Landet, Det er deylige Efterretninger vi i
har faaet fra den Danske Escadre for Algier. Der har i
været en Helvedes Jld, siger Avisen os, at to Gange har der i
været Brand begyndt, men den er slukket igien. Fortæl
os noget Hr. Hovmester om denne Uenighed imellem Dan=
nemark og Algier?
Hovmesteren. Hvad jeg kan fortælle Dem derom, bli¬
ver ikke Nyt.
Algererne, bekiendte nok af deres Utroskab og Rø¬
verie, fandt for got at bryde den med Dannemark indgang¬
ne Fred og demægtiget sig de Danske Skibe i Middelha¬
vet. For at hævne dette og kræve Fyldestgiørelse af Algie=
rerne, er afsendt en Escadre under Schoutbyracht Kaases
Commando, hvilken er lykkelig kommen ind i Middel=Ha¬
vet, og efter nyeste Efterretninger skal allerede være kom=
met til Algier, og bombarderer den der værende Fæstning.
Vi ønsker den god lykke til at tugte de utroe Røvere! Al¬
giernes Krudt er kun slet, som vel er.
Fætteren. Jeg maae og fortælle
En Gasconnada.
Nogle Personer stode paa Galleriet i Boldhuuset og saae
paa Legen. Jblant dem befandtes og en Gasconier. Den,
som stod næst for ham bukkede sig ned, da en Bold kom flyven¬
de op i Høyden henimod ham, saa at samme t af Gasconieren
lige paa Hovedet. Han blev derover saa forbittret, at han gav
den et Øresigen, som havde bukket sig, og sagde til ham: Hvad
du Poltron! er du bange for en Bold?
En Fabel.
En Syg blev engang tilspurgt: Hvorfor han ikke vilde
have Docteren til sig? Han svarede: Fordi jeg endnu ey
har Lyst at døe.
