1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og  Mandf. Tidende.
No. 36
Et Eventyr fra Lyneborger
hede.
J en Landsbye paa Lyneborger Hede levede en Mand
som var elsket af alle hans Naboer for hans ær¬
værdige Stand og hans Retskaffenhed og Venlighed.
Han havde i sin Ungdom havt Leylighed til at see sig om i den
store Verden, og at forhverve sig en Deel Kundskab om
samme, havde udkastet sig en smuk Plan, til at drive sin
Lykke viidt, og havde bragt den redeligste Ærlighed ind
med sig i denne Plan, men havde for den største Deel væ¬
ret ulykkelig i sine Hensigters Opnaaelse, og derved havde
han lært at være større, end hans Uheld og vidrige Skieb¬
ne, og levede nu i sin liden Tieneste i den philosophiske Ro¬
lighed og Fornøyelighed, som gemeenlig pleyer at være Be¬
lønningen for den Flid, som anvendes paa Landvæsenet
paa at fornægte alle store Prætensioner og paa at være sig
gode Gierningers Udøvelse selv beviidst. Han var givt med
et Fruentimmer af en liden Rigsstad, som havde et gandske
got Hierte, men ikke megen Forstand, og altsaa en stor
Tilbøyelighed til Forfængelighed og at have Ret, og kunde
undertiden skielde og smelde i et Par hele Timer, naar det
var slet Veyr. Desuagtet levede hendes Mand gandske
lykkeligt med hende, efterdi han var en praktisk Philosopl
og vidste, at endog de smaae hnuslige Uvæyr kan have de
res Behageligheder. De havde, foruden to Sønner; a
hvilke Faderen, efter deres Lyst og Tilbøyelighed, havde
bestemt den ene til Kiøbmandskab og den anden til Skib¬
bygger Kunsten, en Datter, som var en smuk, ung og
huuslig Landsbye Pige, der loe og fang og arbeydede flit¬
tig derhos, men de Penge, som hendes Forældre betalte
hende for hendes smaa Arbeyder, anvendte hun ogsaa rigti
paa hvert Market, som holdtes i Naboe Byerne til Baand,
Kniplinger, virkede Blomster og brogede Skoe. Saale¬
des havde hun levet og opnaaet sytten Aar, med Følelse af
Fornøyelse over hendes Tilværelse og hendes Stand, og den
ne behagelige Følelse var ikkun undertiden da bleven af
brudt, naar hendes Moder de lange Vinter=Aftener, hav
de fortalt hende om de galante Damer i Hovedstaden og
om de lyksalige Dage, som de havde. - Til Foraaret
skal din Papa og skikke dig til Staden, Lieschen, om
det endog ikkun er paa et Aars Tid, paa det, at du og
kan see og høre noget, og lære Fransk, at dandse, teigne
og nogen Musik. - Det var gemenlig Slutnin¬
gen paa disse Aften=Samtaler. Derpaa gik det gode Barn
til Sengs, og drømte at hun var pyntet som en af Stadens
Damer, der farer paa Bal og at hun var Mesterinde i
alle smukke Kunsser.
Jo nærmere Foraaret kom, jo livagtigere bleve disse
Drømme. Den gode Jacobsen, en ærlig ung Bonde der
i Byen, som elskede hende uden megen Affeet, men med
desto mere Godhiertighed, blev nu ikke meere hilset saa ven¬
lig som tilforn. Lieschen, som ellers havde fundet ham me¬
get elskværdig, og for at behage ham havde kiøbt for mangen
Skilling Baand mere, begyndte at merke, at hans Mane¬
rer vare just ikke ziirlige, og hans Hænder vare meget grove.
Af det, som hendes Moder havde fortalt hende om de fine
Stads=Damer, sluttede hun meget skarpsindig, at disse
Damer maatte og have galantere og finere Liebhabere, og at
de unge Herrer i Staden maatte altsaa langt overgaae den
gode Jacobsen. Ved dette Raisonnement mistede Jacob¬
sen i hendes Øyne daglig en af de yndige Jndtageligheder,
som han ellers havde havt for hende. Med Philosophernes
Tilladelse, som har paastaaet, at det dummeste Menneske, naar
han er forliebt, er i dette Stykke skarpsigtigere end den største
Philosoph, som ikke er forliebt, maae vi her anmerke, at Ja¬
cobsen, som ellers var skarpsigtig nok, saasnart det kom an
paa hans Huusholdning og hans Avling, merkede des uag¬
tet ikke det allerringeste af denne hans Lieschens Tænkemaa¬
des Forandring imod ham, men naar han saae hende, trykte
hendes Haand ligesaa kraftig som forhen, blev gandske
fuldkommen i den rolige Jdee, at hun vel endnu engang
kunde blive hans Kone, og lovede sig megen Lykke dermed,
efterdi hun var en Mands Datter, som han agtede høyt og
elskede, og efterdi han immer havde kiendt hende som en
Pige, der jød see Lyst til Huusholdning, og, som han ud¬
trykte sig, ikke lod nogen Skilling falde paa Jorden.
Jmidlertid var Foraaret kommen. Madamen havde
i en otte Dages Tid været gandske usædvanlig venlig imod
hendes Mand. En Aften bragte hun ham en Flaske gam¬
mel Miød, som hun forstød meget got at tillave, og der¬
ved forefaldt følgende Samtale.
Konen. Hvad meener du, mit Barn, skulde vi ikke
snart skikke Lieschen til Staden, hun er allereede sytten Aar
gammel, og forstaaer endnu ikke engang at giøre nogen ret
Kniks, er saa frygtsom i Selskaber, har saa simple Maneerer
og en Smule Fransk, Tegning, og Musik og Dands
maatte hun dog nødvendig vide. O hvad det fortryder mig,
at jeg ikke forstaaer noget Fransk! Du havde gandske
vist for længe siden havt en bedre Tieneste, dersom jeg
havde kundet parlere med Damerne, da vi nylig vare i H**
Vi har jo kun den ene Datter; Hvorfor skulde vi ikke an¬
vende et Par hundrede Daler paa hende? Den beste Bru¬
degave og Medgivt er, naar hun har lært noget. Du har
dog, min Engel, seet S*p*d*s Datter. Hvad hun i
Staden er bleven for en Pige! Hvad hun har lært for
smukke Sager! En saf os kan næsten slet ikke forstaae hen¬
