vimodslaaelig Magt, og som bære Navn af Kiærlighed, dog
vare Virkningerne deraf saa nær de samme, at man ikke
kunde giøre Forskiel imellem dem.
Det første Aar i deres Ægteskab gjorde dem til lyk¬
salige Forældre ved en Arving til deres herlige Stamme¬
gods. Deres Paarørende paa begge Sider, syntes at kap¬
pes med hinanden, hvem der skulde give de største Beviiser,
paa deres Fornøyelser. Alle deres Venner ønskede dem
til Lykke med dette Tillæg til deres Lyksalighed, og den fuld¬
komneste Glæde og Rolighed regierede, for en Tid, ikke al¬
leneste i deres egen Familie, men endog hos alle dem, som
i nogen Maade vare dem paarørende.
Efter at Amasina var blevet Moder, følte hun efter¬
haanden, en større og hæftigere Kierlighed til ham, som
havde giort hende dertil, og da hun ingen Aarsag havde
til at tvivle om lige Vederlag af ham, saa agtede hun sig
saa lyksalig som et Fruentimmer kunde være, og troede at
der var langt større Fornøyelse i Kierlighed, end hun til¬
forn havde havt noget Begreeb om.
Langt anderledes var det med Palamon, den Tid var
nu vel kommet, som lærte ham hvad det var at elske. Det
Haab, den Frygt, den Angest, den Længsel, den Utaal¬
modighed, alle de utallige Bekymringer, som tilskrives
denne Passion, bemægtigede sig nu hans Hierte, han grem
mede sig, han forsmægtede, men desværre! ikke for hans
Hustrue. Hand havde ulykkeligen seet et ungt Fruentim¬
mer paa Opera, der havde i hans Øyne saadanne Yndig¬
heder, som han aldrig havde tilforn seet i hendes gandske
Kiøn. Saasom han var kommen til at sidde i samme Logie
med hende, havde han ofte Leilighed til at tale til hende;
og omendskiønt de kuns talede om almindelige Ting, saa
syntes han dog at finde, i alt hvad hun svarede, en stor
Vittighed, der opvakte hos ham den hæftigste Attraa at
blive bekiendt med hende.
Lykken føyede hans ønsker saaledes, at han Dagen
derefter fandt hende i en af de offentlige Spadseregange;
hun var i Selskab med et fornemme Fruentimmer og en
Mands=Person, som han kiendte noget lidet til. Han gav
sig i deres Selskab, og da han merkte, at denne Herre
syntes at holde sig mest til det andet Fruentimmer, saa havde
han des større Frihed til at sige tusinde artige Ting til hen¬
de, som hans Ønsker vare nu henvendte til. Belinda, som
var i alle Maader et af disse Tiders alamodiske Fruentim¬
mer, antog de Complimenter som han giorde hende, paa
saadan Maade, der overbeviiste ham om, at hans Om¬
giengelse var hende ikke mishagelig; og da der ved en Hæn¬
delse blev talt om en Masguerade, som skulde holdes sam¬
me Aften, lod hun ham viide, at baade hun og det andet
Fruentimmer, som var i Selskab med hende havde i Sin¬
de at komme der, og at de nu vilde gaae hen og bestille
sig Klæder dertil.
Palamon lod dette ikke være sig sagt forgiæves; han
fulgte, uformerkt, et Stykke bag efter dem, og da Fruen¬
timmerne vare gaaet ud af Huuset, hvor deslige Klæder
ete at bekomme, gik han der ind, for at leye sig en Do¬
mino Dragt til sig selv; og da han fornam, at Konen,
som bortleyede disse Klæder, kiendte fornævnte Fruentim¬
mer, saa lod hun sig lætteligen formaae til at sige ham,
ikke alleeneste hvad Dragter de havde bestilt, men og af
hvad Stand og Omstændigheder de vare. Hun fortalte
ham, at Belinda havde store Midler, at hendes Foræl¬
dre vare døde, at hun var under en Formynderes Tilsyn,
omendskiøndt hun ikke boede hos ham, men havde Værel¬
ser for sig selv i den næstliggende Gade.
Palamon blev overmaade fornøyet over denne Efter¬
retning, saasom den syntes at love ham en læt Adgang til hen¬
des Bekiendtskab og Frihed til at besøge hende; hvilket for¬
modentligen, i disse første Dage af hans Kierlighed, var
alt hvad han tragtede efter. Jmidlertid drev hans Utaal¬
modighed ham meget hen til Masqueraden, paa det han
kunde have Leylighed til at betragte enhver som kom derind.
Han blev hende snarligen vaer, og det varede ikke længe
før hun blev overbeviist om, at han var den Herre, som
havde giort hende saa mange Complimenter om Morgenen,
hvilket storligen fornøyede hendes Forfængelighed. Hun
hørte med stor Agtsomhed efter de Forsikringer, han gav
hende om sin hæftige Kiærlighed, og hun lod ofte falde
nogle Ord, ligesom de slap hende uforvarendes ud af Mun¬
den, hvoraf han fik Aarsag til at tænke, at hun ikke vilde
blive utaknemmelig, dersom han blev ved at give hende Be¬
viser paa en bestandig Kierlighed.
Palamon blev henrykt af Glæde, da han fandt at det
Tilbud han havde giort hende af hans Hierte, blev saa vel
modtaget, og benyttede sig saa vel af den Leylighed, hun
gav ham, til at holde hende med Selskab den heele Ma¬
sguerade Tid, at han fik Tilladelse at følge hende hiem, og
saasom det var for silde til at fortsætte deres Omgiengelse,
at besøge hende næste Eftermiddag.
Det er formodentligt, at Belinda havde vel ikke no¬
gen anden Hensigt i at have Omgiengelse med Palamon,
og at tage imod hans Besøgelser og Opvartninger end al¬
leneste at hun kunde høre sig berømmes, og at hun kunde,
som hun bildte sig ind, harme andre af hendes Tilbedere,
som ikke bleve saa ofte antagne. Men hvor farlig en Ting
det er at leve i alt for fortroeligt Venskab med en Person af
et andet Kiøn, det have alt for mange erfaret, der endog
have været mere kloge og beskeedne end Belinda. Dette
uforsigtige Fruentimmer blev saa besnæret i det hun pønsede
paa nye Kunster til at fange sin Elsker. Kort sagt, Pa¬
lamons Begierligheder bleve saa fuldkommeligen fornøyede,
som hans høyeste Haab kunde give ham Tanker om.
J al den Tid aftog hans Kierlighed til Amasina; hun
blev hver Dag mindre deylig i hans Øyne, og hvad som
helst hun sagde eller giorde, saa fandt han noget bagvendt
eller urimeligt deri, som han dog tilforn var ikke blevet vaer,
alting var nu mishageligt hos hende;vilde hun holde af ham og
ved Venlighed søge at behage ham, saa var hendes Kierlighed
barnagtig og taabelig; var hun mere ærbar og indgetogen, saa
var hun avindsyg og arrig. Et Øyeblik var han fortrydelig,
dersom hun talede, og i et Øveblik derefter blev han fortør¬
