net over hendes Taushed. Han søgte ideligen efter nogen
Aarsag til at faae noget at dadle i hendes allerforsvarligste
Opførsel, ja han blev endog fortrydelig, naar han havde
ingen ret Aarsag til at laste noget. Ulyksalige, dog, visse
Følger af en nye Elskovs Forbindelse, hvilken ikke er for¬
nøyet med den Uræt den giør, men forøger den endnu ved
Arrighed og Knarvorenhed, og ønsker at finde nogen Aar¬
sag til at have den Person, som man ikke længer elsker.
Den stakkels Frue kunde ikke andet end mærke denne.
Forandring i hans Opførsel; men saasom hun var langt
fra at giette den rette Aarsag dertil, saa meente hun at der
var vederfaret ham noget ulykkeligt Tilfald i hans Hand¬
teringer, omendskiønt hun ikke kunde bilde sig ind, hvori
det maatte bestaae, saasom han havde faaet store Midler
med hende, foruden hvad han efter sin Faders Død skulde
nyde, og hvilket ingen kunde tage fra ham.
J mere end et heelt Aar søgte hun at bestride hans
Fortrædelighed med Mildhed, Artighed og den allerfor¬
bindtligste Opførsel; og omendskiønt hun begyndte at tæn¬
ke, at hun havde gandske tabt hans Kierlighed, saa bar
hun dog denne qvælende Tanke, med den underdanigste
Taalmodighed, og trøstede sig stedse med det Haab, om det
og var saaledes, at han vilde en Dag komme til at be¬
tænke, at hun ikke fortiente at have saadan en slet Lykke.
Jalousie var dog saadan en Passion, som var hende
aldeles ubekiendt, hun havde ofte Besøgelser af mange dey¬
lige Fruentimmer, og hun havde aldrig seet den mindste
Tilbøyelighed hos ham til at opvarte nogen af dem; faa
at hun snarere bildte sig ind, at han havde faaet Leedhed
til det heele Kiøn, end at han havde bundet sit Hierte
til en i sær.
Saaledes blev hun bedraget, af hendes uskyldige og
umistænkende Natur, indtil en Dag, da et Fruentimmer
af hendes Venner, mere tienstagtig end viis, aabnede Øynene
paa hende, og sagde hende den rette Aarsag til hendes Mands¬
Koldsindighed. Dette Fruentimmer havde nyelig faaet en
Pige, der havde tient hos Belinda, og vidste den gand¬
ske Hemmelighed om hendes og Palamons Kierlighed,
men var kommen fra hende formedelst nogen Misfor¬
nøyelse; af denne Pige havde hun faaet at vide alt hvad
der var tildraget sig imellem det lastværdige Par. Af dette
troeløse Creatur havde hun hørt, at Belinda var kommet
Barselseng ved Palamon, og at Barnet var bleven over¬
givet til en fattig Kone, som for 250 Rdlr. havde taget sig
det an at forsørge; saa at det aldrig skulde komme frem til
Vanære for dets unaturlige Forældre. Der var ikke den
mindste Omstændighed i denne Handel, som jo blev fortalt a
dette Skarn, deels for at hævne sig over den forrige, der
havde givet hende Afskeed, og deels for at vinde sin nær¬
værende Frues Gunst; thi hun kunde lætteligen mærke, at
hun gierne gad høre saadant Nyt.
Amasina vilde gierne have antaget denne Fortælling,
som en Fabel, og overtalt sin Ven til at betragte den al¬
leeneste som en Virkning af Pigens Ondskab; men den an¬
den blev ved at stadfæste den som en Sandhed, og sag¬
de, at det var gandske umueligt, at saadan en Tøs kunde
sammenspinde en opdiglet Historie med saa mange Omstæn¬
digheder, og med saadant et Skin af Sandhed. Derfor¬
uden sagde hun, i fald der er intet om, da kan vi letteligen
faae det at vide, dersom vi gaae hen til Konen, som har
Barnet at opdrage; thi hun har sagt mig baade hendes
Navn og hvor hun boer.
Amasina, som blev omsidder tvungen til at troe at
hendes Ulykke var alt for vis, kunde i Begyndelsen ikke bare
sig for at græde og beklage sig; men hendes gode Fornuft,
saavelsom hendes gode Hierte overvandt snarligen denne plud¬
selige Sinds Bevægelse, da hendes Ven spurgte hende, hvor¬
ledes hun vilde forholde sig, og for at skaffe sig selv Ret?
Hvad kan jeg giøre andet, svarede denne allerkiereste Kone,
end stræbe efter at giøre mig selv, meere behagelig og mere
indtagende, om det er muligt, end min Rival, og at lade
Palamon see, at han kan ikke finde noget hos Belinda,
som fattes hos mig?
O Himmel! raabte det andet Fruentimmer, kan J
tilgive saadan Uræt? Ja, svarede Amasina, som skiul¬
te sine Suk det beste hun kunde, Kierlighed er en Passion,
der ikke beroer paa vores egen Villie. Men vil J da ikke
forekaste ham hans Utaknemmelighed og beskjemme Belin¬
da? sagde hun. Ney ingen af Deelene, svarede Ama¬
sina koldsindigen; thi hvilket af disse Midler jeg vilde gribe
til, saa skulde jeg visseligen derved giøre mig uværdig til
at vinde hans Hierte tilbage igien; og jeg besværer og be¬
der Eder indstændigen, ved alt det Venskab jeg haaber J
har for mig, at J aldrig vil tale et Ord om denne Han¬
del til noget Menneske i Verden.
Denne Sagtmødighed satte det nærværende Fruen¬
timmer i største Forundring; imidlertid løvede hun at tie
gandske stille, efterdi det blev saa alvorligen begiert af hen¬
de; men hvor lidet hun var mægtig at holde sit Løfte, det
kunde de fleeste af hendes Bekiendtere vidne, til hvilke hun
ikke allenesle fortalte Palamons Forseelse, men og paa
hvad Maade hans Frue havde taget imod Beretningen der¬
om, saa at det inden tre Dage var ikke nogen Hemmelig¬
hed for dem.
Amasina var ikke snarere allene og i Friehed til at
grandske dybere ind i denne anstødelige Efterretning hun
havde faaet, førend hun igien begyndte at forestille sig, at
det var dog mueligt den kunde være falsk. Jmidlertiid
syntes denne Tvivlraadighed meere besværlig for hende,
end om hun var bleven gandske overbeviist om Sagens Rig¬
tighed; hun besluttede derfor at søge fuldkomnere Vished,
om der ellers var nogen Midler til at faae den.
Følgeligen betroede hun denne Sag til en gamme
Kone, der havde været hendes Amme i hendes Barndom,
og hvis Troeskab og Beskeedenhed hun kunde forlade sig paa,
og det blev overlagt imellem dem, at de vilde betiene sig
af en Speider til at følge et Stykke bag efter Palamon¬
hvorsomhelst han gik, saa og hemmeligen at udspørge Be¬
lindas Opførsel og Caracter, hos dem, som vare i hendes
Naboelaug.
