Jeg. Men hvad bestiller da disse skikkelige Folkes Piger i
Kiøbenhavn?
1ste Jomfrue. O! har de ikke nok at løbe efter. Nu ef¬
ter Melk, nu efter Fløde, nu til Torvs, nu til Stran¬
den, nu til Skomageren og nu til Skræderen. Jeg
veed den Dag, at vor Pige har været over 10 Gan¬
ge hos Skræderen.
2den Jomfrue. Ja, Søster har Ret. Der er altid nok
i et Huus at løbe efter. Min Mamaes lille Man¬
te blev borte forgangen Dag, og alle Pigerne, saa
mange de vare, løb, saa mæn, i to Dage omkring
over heele Byen, inden de fandt ham; thi Mama
turde ikke lade den sette i Aviserne, at han skulde ikke
mærke det, som havde foræret hende Huuden.
3die Jomfrue. Ja det er sandt nok: Der er, min Troe,
nok at giøre i et Huus. Min Mamaes Papegoje
fløy ud i Gaaer, og Pigerne løber efter den endnu.
Faaer de den ikke, har Mama svoret paa, at hua, som
lod den flyve ud, skal strax paa Porten. Den Stak¬
kels lille Poppe kunde komme i nogle ordinaire Fol¬
kes Hænder, og glemme sin honette Opdragelse. Hun
kunde sige gandske livagtig: Kys ille Poppe.
4de Jomfrue. Ja visselig er der nok at forrette i et Huus.
Vi kan somme Tider lave 3 gange Caffe en Efter¬
middag (det var got, om der kunde blive fastsat en
vis Caffee Tid) Tilmed er det og rart her i Byen,
at faae duelige Tieneste=Folk. Her kommer nok nogle
Skibsladninger hertil hvert Aar; men de ere gemeen¬
lig saadanne, som ikke gider forrette det svære Arbey¬
de paa Landet, og derfor strømme: til Kiøbenhavn,
for at faae ledige Dage. Vi havde engang en Pige,
som sagde, at hun var reyst til Kiøbenhavn, for at
undgaae at bære med Saae, som bruges i Smaae¬
Stæderne, hvor 2 Piger, eller en Pige og en Karl,
sielden 2 Karle med en Dragerstang maae bære en
Tønde=Vand paa deres Skuldre. Vore Piger sover
om Morgenen til Klokken 9. Mama kan ikke faae
dem ud af Sengen om Morgenen, og ind fra Por¬
ten om Aftenen, langt mindre faae dem til at spinde,
Jeg. Da kan jeg fortælle Dem, mine smukke Jomfruer!
at her er dog een Pige i Byen, som i Fiør var oppe
hver Morgen Klokken 5 til 6 og spandt, saa det dun¬
drede i heele Huuset, og i Aar er hun ligeledes oppe
ved samme Tid hver Morgen og syer, jeg kan tænke
hun fyer nu det i Aar, som hun spandt i Fior. J til¬
kommende Aar vil jeg haabe, at see hende spinde igien.
Det er virkelig et deyligt Syn at see saadan en duelig
og flittig Pige. Og denne Pige er et Beviis paa,
at der dog bliver spundet i Kiøbenhavn, og med hen¬
de kan jeg overbeviise alle dem paa hin Side af Val¬
Her
bye Bakke, som vil meene anderledes.
kom et par Smaae=Herrer og tog Jomfruerne ud at
spadsere. Man tilbød mig Selskab, men jeg takke¬
de, for at haste hiem, og opskrive denne heele Sam¬
tale fra Ord til andet. Hvad synes ellers Jom¬
fruen om dennne Samtale?
Den gamle Jomfrue. Disse Stakkels Pige=Børn tilstod
og deres Uvidenhed for den rette Karl.
Den givte Kone. Jeg ønsker mig saadan en Pige, som
den Fætter talte om, der spandt og syede saa tilig og
flittig. Jeg vilde bruge hende til noget langt nyttige¬
re, end at løbe Byen om efter Hunde og Pappegojer;
thi saadan en Pige er en af de rare Fugle i Verden.
De fleeste Tieneste Folk ere ellers gemeenlig af samme i
Tænkemaade, som en jydsk Kudsk eller Gaardskarl,
der tiente hos en vis Mand her i Byen; thi da denne
Karl passede meget slet paa Hestene og hans andeni
Gierning, og hans Herre spurgte ham engang: Men i
Peer tænker du da aldrig til at faae noget for dig selv,
efterdi du er saa efterladen og doven til dit Arbeyde?
Svarede Karlen paa got Jydsk: Næy, saa Marri
mæn, giør a æy Falill!
En Fabel.
Sen ung Advocat behøvede en Tiener; han vælgede da
iblant mange andre et ungt Menneske af 18 Aars Alder;
sammes Aasyns Skabning behagede ham, men han havde
derved kuns en middelmaadig Forstand. Advocaten lovede
hannem aarlig 10 Daler og at klæde ham, hvorpaa han
tiltraadde sin Tieneste, og forrettede sine Sager temmelig
got. Men den følgende Morgen, da Advocatea ventede
paa sin Tiener at han vilde giøre Jld paa, og rekke ham
sine Klæder, slog Klokken 9, 10 og 11, uden at der lod sig
nogen Tiener see. Adpocaten troede at han var død, eller
der var noget andet hannem vederfaret. Han stod op og
gik i Tienerens Kammer, hvor han fandt ham gandske frisk
og sund og gandske munter. Han spurgte ham til; hvor
for hand ikke stod op, at klæde ham paa? Jh! Herre, sva¬
rede Tieneren: Tænker Herren ikke meer paa Contracten
som vi sluttede i Gaaer, har Herren ikke foruden min Løn
lovet at klæde mig? jeg har ventet et par Timer efter Dem,
Advocaten maatte lee over dette Jndfald, og skikkede ham
børt at søge en anden, der vilde komme at klæde ham paa.
Een atadernt.
En Herre saae sin Tiener løbe med en gammel smud¬
sig Hat, som overalt hængte med Skyggen. Hvem har
givet dig den Hahnreder Hat, spurgte Herren. Det
er en gammel een af Deres min Herre, svarede Tiene¬
ren, Madamen har givet mig den - - -
