eller ortographisk; der er en vis Slags Skiødesløshed i
Fruentimrets Breve, som giør dem behagelige. Det regel¬
rette, det kunstige behager mig ikke i den Post, men jo na¬
turligere og uskyldigere, jo bedre.- En fornøden Kund¬
skab i Regnekunsten maatte hun besidde, men ingen i Brøk.
Hun maatte have en meer end middelmaadig god Stem¬
me, og et skikkeligt godt muficalsk Gehør: at kunde endog
synge en Jtaliensk Aria i Selskab af gode Venner, vilde
ikke være mig ubehageligt, men ingen speciel og nøye be¬
kiendtskab have om 4den Deele 8ten Deele i Noderne, Cadan¬
cer med mere - Flittig ved Syenaalen, dog meer tilbøye¬
lig til en slet Søm, end en kruset. Jngen Fiende a
Spinde=Rokken, Garnvinden eller Strikke=Pinden.
Jkke evig paa Visiter, heller ikke stedse indmuuret i sin dag¬
lig Stue. - Oftere i sit Kiøkken end i sin Stadse=Stue.
Ligesaa bekiendt med den practiske som theoretiske Koge¬
Konst. - Hellere see hende med sit Barn paa Skiødet,
end sin Skiøde=Hund. - Skabilke=Hovedet ønskede jeg
kun at see 1 høyst 2 gange om Aaret. Jngen hadere
af Caffee eller Thee-Bordet, ey heller blive siddende derved,
og langt behageligere i sin Kiøkken=Have, end ved sit Nat¬
Bord. - Næt, reen, og anstændig i sin Klædedragt, men
ey for megen Pragt, Moden og den Ævigheds Pynten; for
alting ikke sette en Alen til sin Væxt ved et Kniplings Spille¬
værk paa Hovedet; ikke være den første i Modernes Anta¬
gelse, heller ikke den sidste, og ligesaa lidet følge dens yderste
Regler, som gandske afsige dem. - J Selskab og Om¬
gang maatte hun forene Frihed med Tækkelighed, og Mun¬
terhed med Ærbarhed, men ingenlunde affecteret, fræk eller
spodsk: Feil, som virkelig kunde komme mig til at søge Skils¬
misse Dom.- Hun maatte kunde dandse, men ey saa
got, at hun skulde blive roset -. At spille en Qvadril¬
le burde hun kunde, men ey være befengt med Spille=Syge.
stamme. Hun maatte hverken være formeget roset af
Mandfolk, eller formeget lastet af Fruentimmer.
Kort hun maatte besidde alle de Egenskaber, der udfordres af
Hun maatte have en reen Udtale, og hverken læspe eller
et elskværdigt, et fornuftigt, og et dydigt Fruentimmer.
Noget om Beboerne i Surinam.
(af en Reyse=Beskrivelse ved Hr. Fermin.)
e kommer hvide til Verden; men i faa Dage foran¬
drer sig deres Farve til en lysebruun, der falder i det Rød¬
agtige. Deres Haar er sort, langt og tykt, og bliver først
hvidt i en høy Alder. Naturen har ikke forsynet dem med
noget Skiæg, og de taaler heller ikke Haar paa nogen af
deres Legems Deele, uden alene Hovedet. De har ufor¬
lignelig hvide Tænder og beholde dem indtil Alderdommen.
Af Tandpine vide de intet at sige. De ere alle af middel
maadig Størrelse og deres Qvinder kunde holdes for Skiøn¬
heder, saa ordentlig og forholdsmæssig er deres Ansigters
Dannelse, hvis dem ikke fattedes Europæernes Farve. Ef¬
ter udvortes Anseelse synes de sær kielne, men ere virke¬
lig sterke og haarbføre. De bemale deres Hund ligesom
Mændene, og Underlivet bedekker de med en Lap, hvis un¬
derste Rand er besat med Glas=Perler, at den ikke ved
Luften skal hæves i Veyret. Disse Caraiber, (dette er det
Navn Europæerne giver dem) ere tillige Giæstfrie, snak¬
somme og frygtsomme. Saa tienstfærdige de og anstiller
nig, saa giøre de dog intet omsonst, men kræver Belønning
for den allermindste bemøyelse. Dog ere de fornøyede med
Lidet. En Kniv, en Bil, eller en Flint, ere i deres
Øyne en kostelig Skat. Førend de lærte at kiende de Eu¬
ropæiske Penges Værd, havde de gierne bortgivet en heel
Sæk Guld for saadant et Stykke. Deres største Last for¬
uden Fylderie, som de ere hengivne til, er Løgn. De seer
gandske enfoldige ud, men de ere listige, kiende deres For¬
deel og lade sig ikke læt bedrage. For Resten leve de uden
Bekymringer, uden Smag, i en lad og følesløs Tilstand,
efter deres Vane og Jndbildning, uden Opdragelse og Re¬
ligion. De viise en stor Gienstridighed imod Christen¬
dommen, forblive ved deres Afguderie, og dyrke Soel,
Maane og Stierner. Polygamien er dem gandske ubekendt,
men naar en Mand finder ingen Behag mere i sin Kone, saa
jager han hende uden Betænkning bort, og tager sig en an¬
den. Thi Qvinderne befinde sig i den dybeste Underdanig¬
hed imod deres Mænd. Om en Mand har nok saa øm
en Kierlighed til sin Kone, saa bliver hun dog aldrig vær¬
diget at sidde til Bords med ham. Han spiser allene, og
Konen maae varte ham op. Jkke førend han har afspiist,
tør hun sætte sig til Bords og spiise med sine Børn. Saa¬
snart en Kone er forløst, saa løber hun med sit nyefødte
Barn til nærmeste Vand, og bader og dasker sig tillige¬
med Barnet. Jmidlertid lægger Manden sig i Sengen
og holder den i 6 Uger, for at udhvile fra det sare Arbeyde,
at avle et Barn, og igien at erstatte sig de ved denne vig¬
tige Forretning tabte Kræfter. Han tager imod Besøgel¬
ser paa sin Seng, og enhver beklager ham, at han har la¬
det det være sig saa suurt. Man ønsker ham til Lykke med
det lykkelig og velfuldendte Værk, og formaner ham at han
for igien ret at komme sig, maae vel bruge sin Tid, og nyde
al muelig Roe og Pleye. I denne heele Tid maae Qvin¬
den forsørge ham, og tillige give sit Barn den nødvendige
Pleye, uden selv at nyde den ringeste Opvartning.
Om Canarie= Fuglenes Herkomst
og Arter.
Qblandt den utallige Mængde af forskiellige Fugle=Arter og
Slegter, der alle bære Vidne om Skaberens Viisdom, hvil¬
ken falder stedse meere i Øynene, jo meere man undersøger
disse levende Maschiners Natur og konstige Bygning, for¬
tiener og at erindres den lille smukke og deylige Fugl, den
fortreffelige Sanger, den af mange meget elskede Canarie¬
Fugl, som hos os opelskes i Buur, og opklekkes med stor
Omhyggelighed. De der ere Elskere af disse Fugle, vilde
vist ikke fortryde paa, at man meddeeler dem noget om dette
