yndige Slags Fugle, deres Herkomst, forskiellige Arter,
Skiønhed, Vedligeholdelse, Leveorden og fornødne Oppas¬
ning, m.v. Dette Slags Fugle skal være kommet til Eu¬
ropa fra de Canariske Øer, som ligge i det Atlantiske Hav,
de ere af forskiellige Arter. Nogle have graa Vinger, og
den Art holdes for den sædvanligste, dens Strube er stærke¬
re og mandigere. De andre ere blandet gule og deres Sang
er svagere og sagtere. En tredie Art er guul= og graa plettet
denne bliver meest søgt, fordi dens Stemme er hverken for
stærk eller for svag; Den kommer af Samqvem imellem en
Han og Hun af forskiellig Farve. Hannen er guulere end Hun¬
nen paa Brystet, under Bugen, oven paa Hovedet og hos
Nebbet; man giør meget Væsen af de Hanner, som ere meest
smalle af Legeme, og have længste Stiert; thi disse lære best
at synge. Man kan skielne Kiønnene paa Sangens Forskiel¬
lighed. Hunnen synger svagt, og holder ingen sammenhæn¬
gende Stemme, men har ikkun en afbrudt Røst; Hannens
Toner ere derimod stærkere, de udføre Røsten længe uden
at tabe Aandeu, de kan synge lavt og høyt, og give deres
Røst forskiellige Bøyelser; hvorved deres Sang faaer en
behagelig Melodie; men naar de bliver gamle, forlade
Kræfterne dem, de vorde da svage og skrøbelige, der avles
tykke Skorper neden ved Kløerne, og deres Sang taber al
den Yndighed og Vellyd, hvilken den tilforn havde. Den¬
ne Fugl er ellers af et meget hidsigt Temperament, og
lever gemeenligen 18 til 20 Aar, saa fremt man bærer
ret Omsorg for den. De Tydske Canariefugle holdes for
at være de beste af alle baade i Sang og Smukhed, de
staae ikke heller Fare for at blive saa feede, som andre; thi
deres meegen Fyrrighed og langvarige Sang hindrer dem
fra at blive det. Hvad Canariefuglens Føde angaaer, da
bør de passes hver Dag om Morgenen tidlig; man under¬
holder dem med Hampefrøe, Hirse- og Roefrøe, og naar
det synes, at de ikke har Lyst dertil, kan man give dem
lidt Sukker deriblant. Man kan ogsaa give dem nogle Lac¬
tukblade, Fuglegræs, Kaarsurt, Lavendelfrøe og Tvebak,
for at styrke deres Mave, og igien at skaffe dem Tidighed,
men de maae ikkuns faae lidet deraf, at det ey skal hidse
dem. J Hekketiden ere Myre=Æg deres beste Æde, der¬
som man ellers forandrer deres Æde bliver de letteligen
syge; Rød=Arven muntrer dem meget, derved kan de og
conserveres ved deres Sundhed. Canariefuglene blive tidt
angrebne af Feberen, og da maae man strax udforske Aar¬
sagen, og bruge Midler derimod.
M. Hervieux har skrevet en Afhandling om Canarie¬
fugle, og deri viist Maaden at opklække og parre dem, for
at faae gode Arter; han har og vist Merkerne, Tegnene og
Aarsagerne til deres Sygdommee, saa og mange Maader,
at læge dem paa. Deres Sygdomme bestaaae meest deri,
at Hovedet bulner op og svolmer, og da skal man smørre
dem nogle Gange med Smør eller Hønsefit, naar Byl¬
den er moden, trykker man Materien ud, og bliver ved
at smørre, indtil den er lægt. For Luus giver man dem
Melon=Kierner, og bestænker dem ugentlig 2 eller tre Gan¬
ge med Viin, helst i Soelskin, at de des hastigere kan tør¬
res. - Hvert Aar i Høst fælde Canariesuglene, saa
de miste alle deres Fiær, og paa den Tid maae man hol¬
de dem i Buret i Kammeret, paa det Fuglene ikke skulle stil¬
les blotte for Kulden; de maae da ingen kiølende Sager
faae at æde, i sær ingen Lactuker, hvoraf de maatte døe.
Deres Legemer har paa den Tid Varme fornøden, deres
Mave er svag, og opløser ikke godt de ufordøyelige Spi¬
ser, man maae derfor søge at vedligeholde den naturlige
Varme hos dem, og ikkun give dem saadant, som kan
opvarme dem; i al den Tid hører man ingen Sang
af dem, indtil omsider Fiærene med Sangen indfinder
sig igien. - I de behagelige Foraarsdage fuldføre
Fuglene deres Parring, og giøre den høytidelig ved deres
bestandige Sang. Man sætter da smaa Kurve af Vidie¬
riis ind i Buuret, strøer Fiær, Mus, Høe og Haar i Bu¬
ret og derpaa seer med Foruøyelse, hvordan begge Mager¬
ne arbeyde med deres Næb og Kløer paa at tilberede Reden
for deres spæde Unger. Dersom dem da fattes Mus,
saa plukke de tidt deres egne Fiære og legge dem gandske
kunstig i Kurvene. Saasnart Hunnen har lagt Æg, bli¬
ver den stedse siddende paa Reden, Hannen er da i største
Uroe, at Hunnen skal blive kiæd af at sidde, og forlade
Æggene, hvilke snart skulde tabe deres Varme, og med
den deres Liv. Naar hun hungrer, saa bringer han hen¬
de sin Føde, hvilken han med Næbet fylder i hendes. Men
naar han da endelig bliver kied deraf, saa setter han sig i
hendes Sted, skiuler Æggene med sine Vinger, og varmer
dem saa længe, indtil Hunnen kommer igien for at afløse
ham. Efter 14 Dages Rugen kommer Ungerne tilsyne,
og naar alting gaaer lykkelig, saa faaer man 5 deraf; thi
fleere komme aldrig af et Rugen; og naar disse begynder
at vorde lodne, og faae de første Fiær, saa tager man
dem af Buret og sætter dem i et andet; thi ellers plukker
Moderen tit deres Fiær til en nye Reede, og derved be¬
fordrer deres Udergang. - Stiglitserne parre sig gier¬
med Canariefuglene, men de Unger, som deraf komme, yng¬
le ikke, og det Slags som kommer af ovenmældte Parring,
kaldes Canarie=Stiglitser.
En Fabel.
En Eenfoldig Bonde=Pige, blev af Bondens Tieneste¬
Karl giort til Moder, og da Faderen i en Tale holdt hen¬
de dette for, undskyldte hun sig at Karlen havde tvunget
hende dertil; iblandt andet sagde Faderen: Om hun
ikke havde kundet skraale? Ach! Fader, sagde Pigen
det skal jeg endnu giøre.
