1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 41
Brev af Hr. Voltaire om nogle Uleyligheder, som
følger med Studeringer (*)
E¬
ders Kald, min kiere le Fevre, er alt for vel bestemt
til at modstaae det. Det er en Nødvendighed, at
Bien maae giøre Vox, at Silke Ormen maae spinde
Silke, og at Hr. Reaumur maae skiære dem op, og at
J maae besynge dem; J bliver en Poet og en lærd Mand,
ikke saa meget fordi J selv har vildet være det, som fordi
Naturen har gjort Eder dertil.
Men J bedrager Eder meget, dersom J bilder Eder
ind, at Rolighed skulde blive Eders Deel. Lærdoms og
i sær Vittigheds Bane er mere Tornefuld end Lykkens.
Har J det Uheld at blive middelmaadig (som jeg ikke troer)
fortryder J eders heele Livs=Tid derpaa, Gaar det lykke¬
lig for Eder, faaer J Fiender paa Halsen. J gaaer paa
Bredden af en Afgrund imellem Foragt og Had.
Men hvad! vil J sige, skulde man hade og forfølge
mig, fordi jeg har giort et smukt Vers, et Skuespil som
er bleven rost, eller fordi jeg har skrevet en Historie med
nogen Lykke, eller paa andre Maader søgt at oplyse og un¬
dervise andre:
Ja, min Ven! det er alt nok til at giøre Eder ulyk¬
kelig for Eders heele Livs Tid; Sæt, at har J udarbey¬
det et got Skrift, maae J da ikke forlade Eders Roe for
at søge den paa Haanden, som skal eftersee det, førend det
bliver trykt. Dersom Eders Maade at tænke paa ikke
er som hans; Dersom han ikke er Ven af Eders Venner;
Dersom han er Ven af Eders Medbeylere; Dersom han
selv er Eders Medbeylere, bliver det Eder ligesaa vanske¬
ligt at faae Tilladelse til at lade det trykke, som det er for
en Mand, der ingen Beskyttelse har af Fruentimmer, at
faae en Betiening.
Endelig, efter et Aars Afslag og Ansøgninger, bli¬
ver Eders Verk trykt; J maae da see til at J enten kan
stoppe Munden til paa de lærde Bul-Bidere, eller faae dem
til at giøe for Eder. Der er altid 3 eller 4 lærde Tiden
der i Frankerige og ligesaa mange i Holland; Disse udgiøre
ligesaa mange Partier. Forlæggerne af saadanne Tiden¬
der finder deres Fordeel derved at de ere Satiriske, og de,
som skrive dem, tiene med Fornøyelse Boghandlernes Gier¬
righed og Læserens Dadle=Syge. J maae giøre Eder saa
megen Umage som J vil for at blive udbasunet af disse Folk,
(*) Dette Brev er skrevet til Hr. le Fevre, et ungt Men¬
neske af stort Haab, som Hr. Voltaire havde hos
sig, og som døde 1732.
som deele Ære og Skam ud til andre; J maae søge at vin¬
de Skribentere, Beskyttere, dem som føre Ordet i de smuk¬
ke Selskaber, Doctere, Bog=Kræmmere og Vise=Drenge.
J kan med al Eders Umage ikke forebygge at jo en Jour¬
nalist angriber Eder. J svarer ham, og han svarer
Eder igien, og J faaer en skriftlig Proces paa Halsen for
det Almindelige, som dømme begge Parter til at udlees.
Det gaaer endnu verre til, dersom J skriver for Skue¬
Pladsen. J begynder med at fremstille Eder for en høy
Ret af tive Comoediantere, Folk, hvis Forretning, end¬
skiønt den er baade nyttig og behagelig, dog er giort føre
agtet ved en almindelig og haard, men tillige u-gienkalde¬
lig Dom. Den ulykkelige Fornedrelse, hvori de befinde
sig, forbittrer dem. De finder i Eder en Tilhængere, og
viser Eder derfor al den Foragt, som de selv ere underka¬
stede. J venter af Dem Eders første Dom; De dømmer
Eder, og paatager sig endelig at forestille Eders Stykke.
En Spottere paa Paterret er nok til at fælde det; Finder
det bifald, søge strax Gøglerne paa en Skue=Plads, som
man kalder den Jtalienske, og de som fpille paa Torvene,
at giøre det latterligt; Der kommer en Snees Skrifter ud
for at bevise, at det burde ikke have fundet bifald. De
Lærde, som ikke forstaae meget Grædsk, og dog ikke læse det
som skrives paa Franst, foragte Eder eller i det mindste
stille sig an, som om de foragtede Eder.
J overleverer zittrende Eders Bog til en Dame ved
Hoffet; Hun giver den til sin Kammer=Pige, som giør Kryl¬
ler deraf; og en Tiener i et snoeret Liberie leer Eder ud,
fordi J ikke er saa vel klæd som han.
Sæt, at den Berømmelse som J indlegger Eder ved
Eders Arbeyde, nøder Misundelse selv til at tilstaae under¬
tiden, at J har nogen Fortieneste. Det er alt hvad J kan
vente saa lenge J lever; Og J maae endda betale det dyrt
nok! Man tillægger Eder Skandskrifter som J ikke engang
har læst, Vers som J foragter, Meeninger, som J al¬
drig har havt; Og J maae tilsidst tage et Partie, saafremt
J ikke vil at alle Partier skal forene sig mod Eder.
Der er i Paris et stort Antal af smaa Selskaber,
hvor et af de Fruentimmer fører Ordet, som i deres Smuk¬
heds Nedgang viser Morgenrøden af deres Forstand. Et par
Lærde Folk ere de første Ministre i dette lille Rige. Forsømmer
J at giøre Opvartninger, anseer man Eder som en Fien¬
de, og søger at giøre Eder ulykkelig. Med alt dette bliver
J, al Eders Fortieneste uagtet, gammel i Armod og Elen¬
dighed; De Poster, som ere bestemte til Lærde Folk, tilsni¬
ge andre sig ved Underfundighed. En Skolemester faaer
ved sin Discipels Moders Forbøn et Embede, som J ikke
engang torde tænke paa; Og en Snylte Giest af en Hofmand
gaaer af med en anden Betiening, som J var skikket til.
