Aarsager til en Nations Forfaldelse. Menneskene bliver
regierede af Sædvanen, og bestemte og ledede ved Exem¬
pler. Ere begge Deele gode i Barndommen, saa viser de
deres utroelige Styrke i det hele Liv siden. En Printzes
fornemste Pligt er, at oplyse sin Forstand og forbedre sit
Hierte. Hvor tør en Printz udelukke sig herfra, da hans
Nytte er saa nøye forbunden med hans Undersaatters For¬
deel, at den enes Lyksalighed nødvendig bliver den andens
Lyksalighed.
Dette er en Prøve af Hr. Clerc yn le Gand & Con¬
sutius, histoire chnoise; et Verk af en tæn¬
kende og undervisende Lærd, som er udkom¬
met i Soissøns 1769 i 4to.
Beretning om en Pige i Sverrig, som i 9 Aar intet
har spiist.
Den bekiendte Pige Sigrid Niels Datter i Stilykke ved
Skara, er fød 1741 den 5 April, og om Høsten 1759 blev
hun syg af Meslinger, da hun fra November Maaned be¬
meldte Aar til manges Forundring har levet uden at spise
eller drikke, alt indtil den 21 Oct. 1768. Man har havt
mange Mistanker om hendes Foregivende, og troet, at
der var Underslæb under, og at Pigen forstod den Kunst
at forstille sig. Nogle saavel Høyere som Lavere har ladet
gøre og giort saa vel aabenbare som hemmelige Jagtta¬
tagelser over hende, men ey befundet det mindste Bedra¬
gerie derved.
Stedets nu værende Præst, Magister Elias Silvius,
som blev kaldet dertil 1766, har siden ofte besøgt bemeldte
Pige i hendes sygelige Tilstand, og efter hendes Forlan¬
gende, stundom hver Maaned, stundom hver tredie Uge
meddeelt hende Nadveren. Fra October Maaned 1768.
har hun efter bemeldte Præstes Opmuntring forsøgt at
nyde lidet Melk og Vand, hvilket hun og efterhaanden og
smaalig har giort med Moderens Tilhielp, som har løftet
hende op i Sengen, da hun i Førstningen har faaet saa
meget som en halv Pægel til Livs øm Dagen. Ao. 1769.
i Januarii Maaned kunde hun daglig fortære saa meget
som en Pægel Melk og Vand; bare Melk var hende end¬
nu alt for sterk. J Febr. Mart. og Apr. forleden Aar,
vænnede hun sig til, undertiden at nyde saa meget som
en halv Pægel tyndt Øl, og undertiden en halv Pægel Melk
og Vand om Dagen. J September Maaned forleden
Aar kunde hun omsider drikke Melk, og i October saa
meget som en Theekop fuld af tynd Hvedemeels Velling.
Alt som Appetiten forøgede sig, tiltog og Kræfterne, saa
at hun i Januarii Maaned indeværende 1770 Aar ende¬
lig kunde selv sette sig op i Sengen, men kunde ey holde
det længer ud end i 5 Minuter. Siden April Maaned
i Aar har hun begyndt under Skriftemaalet og Nadveren
at kunde sidde oppe i Sengen; og den 19de Junii sidstle¬
den var hun første Gang i Stand til at være oppe af Sen¬
gen medens hun commumeerede under inderligste Taksigelse
til den Høyeste, fordi hun var forhiulpet saa viidt til Kræf¬
ter. Hun kunde da gaae nogle Gange oder Sævet, raa¬
nogen ledede hende. Hun har i Aar ey, søm tilførn,
begiert at communicere hver Maaned, men biet 10 a 12
Uger imellem.
Tilsidst maae man og berette, at i Stedet for, at hun
aldrig tilforn under Sygdommen har taalt den allermind¬
ste Allarm hverken i eller uden for Stuen, med mindre at
hun i nogle Minuter derover har maattet ligge besvimet,
saa kan hun nu taale at de baade væver, spinder, samt
hugger smaat i Stuen, hvor hun er, uden at hun foruro¬
liges der af. Hendes Diæt er nu at spise tynd Hvedemeels
Velling, Ølsuppe, lidet Brød, dyppet enten i Melk, Øl,
eller Vand. Hønsekiødsuppe har hun og nogle Gange
spiist saa meget af som en Theekop fuld hver Gang, da
hun og, efter Sigende, ved samme Leylighed har med stor
Nød fortæret saa meget Hønsekiød, som omtrent et halvt
Lod. Dette er al den Kiødmad, som hun til Dato i 11
Aar har smagt. De naturlige Algange skeer hver Dag,
og det temmelig ordentlig. Hvad de periodiske Afgange
angaaer, saa har hun i hendes lange Fastetid ey været
mere besværet, end i det høyeste to til tre Gange om Aa¬
ret deraf; men nu har samme efterhaanden kommet gand¬
ske i sin ordinaire Gang.
Undet viisning for Modre, hvorledes de skal give
deres Børn en delicat Legems Beskaffenhed.
JFrugtsommeligheds Tiden skal Mødrene gaae hver
Middag og hver Aften til Traktering og i Besøgelse, og
lade alting iblandt hinanden smage sig vel; thi i deres Om¬
stændigheder maae ingen nægte dem noget, og de kan være
visse paa, at intet af alt det, som de faaer Lyst til, er ska¬
deligt for dem.
De skal snøre sig brav tæt, saa kan de conservere de¬
res egen Taille, og forskaffe deres kiere Foster en smal og
rank Vext.
Deres nyefødte Børn maae de endelig holde vel var¬
me og indpakkede, og trekke saa mange Klæder paa dem,
som mueligt er; thi det er ubarmhiertigt, at lade Børn
fryse; Børnenes Fødder skal de bestandig holde til Jlden;
thi Børn har af Naturen kolde Fødder.
Dersom de vil hænge Børnene Engelske Ulvetænder
om Halsen, saa behøver de ikke at giøre sig nogen videre
Bekymring for at Børnene skal faae Tænder.
De kiere Mødre maae lade komme saa lidet frisk Luft
i Ammestuen som mueligt; thi der er intet ømfindtligere og
skadeligere for Mennesket, end frisk Luft og koldt Vand,
som deres egne Mødre nok vil kunde sige dem.
Til Ammestue maae de vælge det mindste og qvalmeste
Kammer i hele Huset; thi samme er got nok til Børnene.
Bleer og andet skident Linnet er best at lade vaske i Amme¬
stuen, og tørre over Gløder eller ved Kakkelovnen, samt
holde Gulvet brav fugtigt. De maae og, foruden Am¬
men, lade saa mange af Pigerne søve i Ammestuen, som
