der kan rummes, efterdi Uddunstningen af disse Persøner
er overmaade tienlig og sund for unge Børn.
Forsigtige Mødre maae ikkun sielden besøge Amme¬
stuen, og ikke ellers komme der, undtagen naar det bliver
forlangt af dem, efterdi Ammen og Barnepigen heller gider
skalte og valte allene, og best veed, uden Mødrene, hvor¬
ledes unge Børn skal holdes. Men dersom og de kiere Mø¬
dre ville gaae ind i Ammestuen, saa maae det ikke skee sag¬
te, men med jo større Allarm jo bedre; og de maae visselig
ikkun have lidet Genie, dersom de ikke der kan finde over¬
flødig Leylighed til at skiende og ærgre baade sig og Ammen;
og en Ammestue uden Ærgelse er uden al Lykke og Velsig¬
nelse.
De maae lade give Børnene en heel Hob Meelpap og
Velling, og for alting passe vel paa, at de ingen Tid
blive sultene. J øvrigt maae de lade dem spise hvad de
forlanger og faaer Lyst til, og lade dem i alle Stykker ha¬
ve deres egen Villie, thi det er grusomt at nægte de kiere
spæde Gemytter noget. Man maae give Børn Viin og
Ost; thi Børn maae vænne sig til alle Ting. Man maae
lade Barnepigerne tygge Brød og anden Mad til Børne¬
ne; thi Spyttet, i sær af gamle Koner, er meget Medi¬
cinsk. Man maae og lade Børnene faae store stumper Rug¬
Brød, som de selv kan gnave paa; thi Rugbrød giør røde
Kinder.
Retskafne Mødre maae ikke selv opamme deres Børn
men overlade det til gemene Fruentimmer, helst besovede.
At opamme sine egne Børn, er ikkun passeligt for de Ko¬
ner, som ikke har Raad til at holde nogen Amme. Naar
Børnene bliver syge, saa skal man altid skyde Skylden paa
Doctoren; og naar Doctoren raader noget Nyt, saa skal
man altid være mistroisk, og giøre Jndvendinger derimod,
med mindre, at hans Raad skulde blive bifaldet af Jorde¬
moderen, eller Opvartersken, eller Barsel Konens Moder,
eller hendes Tante, eller en Naboe=Kone, i fald hun ingen
Tante har; thi Doctorerne ville ikkun almindelig giøre Ex¬
perimenter; men en gammel Kiærling og hæderlig Matrone
veed alle Ting af lang og egen Erfarenhed; Drengebørn,
skal man give Viin, men Pigebørn got Øl.
Man skal tage tre Selzer=Vandkrukker, lade dem
fylde med kogheedt Vand, og legge dem i Vuggen til Bar¬
net, og derefter vugge brav frisk til. Dersom Proppen
gaaer ud af en af Krukkerne, og Barnet forbrender Bene¬
ne: saa er det en ypperlig Leylighed til at skielde paa Am¬
men, og at give sig i Klammerie med alle sine Huusfolk.
For at lære Børnene at gaae, vil jeg recommendere
visse velbekiendte Stole, hvorudi man spænder dem ind:
saa lærer de kiere Børn at gaae af sig selv, og der behø¬
ver ingen at lede dem eller at passe paa dem.
Nogle forevidende Daarer har paa nogen Tid begynt,
at bade deres Sønner i koldt Vand, klippe deres Haar
gandske kort af, og at lade deres Fødder være blotte, for
at vænne dem ligesaaledes som Hænderne til Luften. Men
det er noget som ikkun skikker sig for Engellændere og Bøn¬
der, og gandske vist ikke for fine Kiøbenhavns Stadsbørn.
Man skal lee ad de Næsevise, som ville overtale Mø¬
dre til, at de ey skal svøbe Børn; og eller ikke bruge Snør¬
liv til dem, fordi det skal være Børnene hinderligt i deres
Vext. Disse got Folk kan man svare, at vi har alle væ¬
ret svøbte og snørede, og lever endda. Kiøbenhavn har
staaet i saa mange Aar uden saadanne nye Paafund. At
være sterk og behændig, kan man jo gierne overlade til
Haandverksfolk; fornemme Børn skal jo hverken være Ar¬
beydere eller Soldater, naar de bliver store, og har G.¬
skee Lov ikke fornøden at have saa store Legems Kræfter,
o. s. v.
Børnene maae friseres, og deres Haar vel indsmør¬
res, saa det er fuldt af Pomade og Pudder, og ikke bry¬
de sig om, hvormeget det end lastes og snakkes derom. Po¬
maden giver dem en god Lugt naar de ere hos Fremmede,
og det puddrede Haar vil giøre, at den unge Herre vil hol¬
de af sig selv, blive sædelig og stadig, og ikke forspringe
sig. Lusene skal man ikke fordrive; thi saadant er ikke got,
efterdi dette Utøy suger al Usundhed i sig.
Om Natten er Sloprok den varmeste og anstændig¬
ste Klædning for Børn, og om Dagen en Husarhabit.
Man skal lade Snørliv og alle Klæderne giøre brav
snevre, og besette med Tresser, saa seer den kiere Søn ud
som han var trakt paa en Traad. En Moder, som har
saadan en Søn, bliver vist misundt af alle hendes faa rige
Naboersker, og Drengen vil vist nok allerede i sit tolvte
Aar blive en heel Mand og være meget viis.
En rar Recept.
En rar Receyt, og som en Læge ikke ofte skal kunde bru¬
ge, lærer vi at kiende af følgende Fortælling;
Doctor Radeliffe blev engang hentet til en anseelig
Kiøbmand. Han fandt ham sengeliggende, men uden at
der saaes Tegn til nogen Sygdom ved ham; han var kun
meget nedslagen og forsagt. Doctoren gik derpaa ind i
et andet Værelse og skrev ham et Recept af følgende Jnd¬
hold:
Til de Herrer?* og Comp.
D-== betaler efter Sigt til Foreviseren heraf
1000 Pd. Sterl. og stiller samme til Regning for
J. Radcliffe.
Paa et andet Blad Papir gav han Patienten Anviis¬
ning, at spørge efter ham paa en Tavern, hvor han nær¬
mere vilde undersøge hans Sundheds Tilstand. Denne
Recept blev brugt, og virkede saa got at den Syge stod op
af sin Seng, opsøgte sin Læge, og tilbragte ret fornøyet
nogle Timer i Selskab med ham ved et Glas Viin.
