1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 42
Den dydige Kone.
(Efter Salomons Ordsprog 31 Cap. 10 31 Vers)
T¬
re gange lyksalig er den Mand, som har en dy¬
dig Kone! Hun er kostbarere, end alle Skat¬
ter fra Peru. Hendes Værd overgaaer Guld
og alle Perler. Hun er lig et frugtbart Træe, som kaster
sin kølende og vederqvægende Skygge viidt omkring sig. Sie¬
len i hendes Yndighed og Tekkelighed er Viisdom og Dyd.
Orden og Flid ere hendes Klenodier. Hendes Ungdoms
Aar ere ikke forgiftede ved Forfængelighed, og hendes skiøn¬
ne Siel er ikke bleven forblindet ved hendes Kiøns Lidenska¬
ber. Hun har Arbeydsomhed at takke for hendes sunde
Kræfter, og Flittighed for hendes Rigdom. Beskedenhed
og Behagelighed giver alt, hvad hun foretager sig, den meest
indtagende Anstændighed. J hendes forsigtige Øyne glim¬
rer og skinner den Siel, hvis Tanker ere Dyder. Hendes
Øyekast ere saa klare og reene, som en Foraarsmorgen;
og saa milde som Duggen, der funkler paa smilende Fioler.
Ved hendes Øyekast og Aasyn bliver Kummer selv overgy¬
det med Glæde.
Hverken Letsindighed eller en dadelagtig Begierlighed
forbandt hende med hendes Ægtemage. Det fine Jnd¬
tagende ved Dyden, som ikkun sees for den Ædelmo¬
diges Øyen, tilførte hende en systerlig, en saa dydefuid
Siel. For denne allene lever hun. Hendes lykkelige Æg¬
temages Velstand er det ømmeste Øyemeed for hendes til¬
voxende Kierlighed. Venlig Overbærelse og Tilgivelse er
det Baand, som binder deres Ægte Troeskab. Hendes
Kierlighedsfulde Omhyggelighed, adspreder hiine mørke
Skyer hos hendes Kiereste. Glandsen af hendes Exem¬
pel borttager hver Plet af hans Dyd, Hans Villie er hen
des Regel; hans Raad er Rettesnoren for hendes Foreta¬
gender. Under hans huuslige Bestræbelse paa hvilke For¬
synets Øye seer ned med Velsignelse, blømstret hendes Huus
i en misundelseværdig Velstand. Den rædsomme Mangel
flyer bort fra hendes velsignede Bolig. Munterhed strøm¬
mer igiennem Aarerne, og hendes Lænder ere omgiordede
med Styrke. Hendes Næring er hendes syffelsatte Hæn¬
ders Frugter, og Sielen i hendes Flid er et gladt Mod og
et velfornøyet Sind. Under hendes Sysselsettelse og For
retninger inler bevingede Dage forbi som lykkelige Minutter.
Lyksalig hvem som boer i hendes Huus! Under
hendes Tag er Fred, og aldrig mangler de Næring og
Munterhed, som understøtte hendes Flid. Af hendes Tie
nestefolk bliver hun saa hiertelig elsket, som oprigtig æret.
Hun grunder ikke sin Anseelse paa truende Ord, eller paa
foragtende Miner. Hun er alt for klog til at holde Her¬
skesyge for Høymodighed, og Egensindighed for at være
resolveret. Klogskab og Kierlighed leder hendes befalinger
og ingen Forseelser setter hendes Sind i Fyer og Flamme.
Hun stormer ikke, naar der skeer en liden Skade, og ud¬
strøer ingen Galde over Maaltiderne, omendskiønt de ikke
gandske ere tillavede efter hendes Ønske. En sagtmodig
Advarsel er den Straf hun revser med, og hendes kloge Tavs¬
hed stifter meer Forsigtighed, end Daarernes rasende Skrig
og Skraal. For hendes Huusfolk drager hun Omsorg som
for Børn, og bliver elsket af dem som en Moder.
Aftenen frembryder. Nu seer hun den kiere Ægte¬
mage at kommme hiem træt af Forretninger. Formedelst
hendes rene Ømsindighed og Kierlighed flyver hun imod ham.
Han smiler kierlig til hende, og hun vederqvæger ham med
et velsignende Øyekast. Saasnart hun uforlangt har gjort
Regnskab for den forløbne Dags Forretninger tager han
hende glad ved Haanden og velsigner i Tankerne hendes
Dyd, hendes Flid og hendes Kierlighed. Hiertets stille
Ønsker vandrer fra Øye til Øye, og deres forenede Siel
føler harmoniske Henrykkelser.
Med et fornøyet Sind fuldender hun resten af hendes
huuslige Forretninger, og indkalder Huusfolkene til Aftens¬
Maaltid. Enfoldighed og Natur dekker Bordet; Maa¬
delighed er deres Nærings Lov, og Taknemmelighed er Sal¬
tet paa deres Mad. Gode Samtaler kryder deres Retter.
Samtaler fulde af Dyd og Viisdom, som ikke besmittes
af nogen Bagtalelse, ikke vanhelliges af nogen Letsindighed;
som ingen Stolthed giør foragtelig, ingen Ubetænksomhed
farlig, og ingen tør Tomhed ekkel! Hun skammer sig ikke
ved hendes Opholder. Hans Lov og Priis er ikke mindre
paa hendes Tunge, end i hendes Hierte. Taksigelse beslut¬
ter hendes Maaltid, og kierlige Formaninger kroner hendes
Andagt.
Førend hun adlyder de sagte og milde Tillokkelser til
Rolighed, giennemvandrer hun endnu alle Værelserne i hen¬
des Huus. Forsigtighed kan ikke forringe hendes Tillid til
Gud. Kierlighed til Orden kalder hun Viisdommens ene¬
ste Datter og Dydens Livvagt. Hun er endnu munter,
naar hendes Huusfolk snorkee imod den stille Midnat. Det
bløde Leye er født for de trætte Lemmer, og Søvnens Bal¬
som for det slumrende Øye, men langt sødere for hende er
hendes Samvittigheds gode Vidnesbyrd og bifald. Hun
prøver og undersøger hendes Opførsel den forbigangne Dag,
hun anmerker hvert Feyltrin, og holder derom Samtale¬
med hendes Ægtefælle. Bedende tillukker hun hendes trætte
Øyne. Dyden er hendes Vellyst. Hendes lykkelige Mand
omfavner Kydskheden i hende. Hans Søvn er ham en øn¬
skelig Vederqvægelse; med den opgaaende Soel oppaagner
han til nye Lyksaligheds Nydelse.
