Forretninger. Deres Ønske følger efter ham, og deres
sidste Øyekast efter ham er Kierlighed. Sønnerne, forbe¬
redte ved kloge Formaninger, skynder sig til Skolen, for at
berige deres nysgierrige Siele med nye Dyds og Fromheds
Skatte. Betryggede og forvarede for deres Kammeraters
Forførelse, voxer og tager de øyensynlig til i Kundskab og
Kierlighed. Deres Flittigheds Exempel opmuntrer deres
Kammerater, og Lærernes bifald er deres billigste Be¬
lønning.
Jmidlertid sidder de yndige Pigebørn fornøyede rundt
omkring deres Moder, giver opmerksomt Agt paa hendes
Underviisning, og giøre Forsøg paa, at fuldføre hendes
Anviisninger med agtsom Flid. Med megen Færdighed
leder hun de villige Hænder paa de lærevillige Døttre. De
kiere og elskelige Discipelinders Opmerksomhed understøt¬
tes af den moderlige Taalmodighed, som endog ikke træt¬
tes ved ti Gange igientagne Forsøg. Jmidlertid, da hen¬
des sysselsatte Hænder selv arbeider, og hendes forsigtige
s Øye seer paa alt, hvad der gaaer for sig omkring hende,
fortæller hun de flittige Børn en lærerig Historie, og giver
d dem vexelviis gode hunsholderske Lærdomme. Derpaa for¬
vlader hun nogle Øyeblik hendes Hierters Yndlinger, for at
undersøge Huusfolkenes Forretninger, og at giøre fornødne
Anordninger. Hun efterseer og giennemsøger flittig Huus¬
geraadet, for ikke at lade nogen Uorden indsnige sig. Hun
kiender Fordelene af Huusholdningen, og forekommer
omyyggelig enhver Mangel. Hun anordner hendes
Børns Klæder, og lærer dem, selv at drage Omsorg
a derfor.
J den Velsignelses Fylde, som omgiver hende, for¬
nglemmer hun ikke de Fattige og Elendige. Hun er spar¬
u som, for til rette Tid at kunne være rund og gavmild. Hun
vederqvæger den sukkende Armod med Spise, og er en sik¬
nker Tilflugt for den grædende Elendighed. Usynlig, som
n Forsynets Haand, leder hun Velsignelses Bekke ind i de
n Bedrøvedes Hytter, og skammer sig ikke ved at vederqvæge
vvansmægtende Syge med Trøst.
Hun elsker enhver, og bliver elsket af alle. Hendes
Børn skulle velsigne hende, naar hun ikke meere er hos dem,
og Børnebørn skulle sukke efter hende. Hun er dyrebar i
Guds Øyne, og Engle skulle glæde og fryde sig ved, en¬
gang at kalde hende deres Syster.
Jalousie.
Don Alongo, en Spansk Adelsmand, havde en smul
og dydig Gemahlinde, med hvilken han i nogle Aar hav¬
de levet i stor Enighed og Fornøyelighed. Jmidlertid var
denne Adelsmand ikke frie for Feyl, som man gemeenlig tilskri¬
a ver hans Nation; han var stolt, mistroisk og hidsig. Han
holdt en Mohr i sit Huus, hvilken han havde straffet med
den yderste Strænghed for en liden Forseelse, fordi hans
Gemahlinde havde klaget over ham. Slaven svor at hæv¬
ne sig, og aabenbarede sit Forset for en af Fruens Piger
med hvilken han havde en forbuden Omgang. Dette Men¬
neske hadede ligeledes hendes Frue: thi hun var bange for at
hun skulde passe hende op; derover paat og hun sig at giøre Don
Alanzo jaloux, i det hun sagde til ham at Gartneren blev
alt for ofte hemmelig indladt til den naadige Frue, og lø¬
vede ham at han selv med sine egne Øyne skulde faae det
at see. Paa en vis Tid, som hun aftalte med Mohren,
skikkede hun Bud til Gartneren, og lod ham sige, at da den
naadige Frue i en Hast havde noget at befale ham, saa maat¬
te han i Øyeblikket komme ind til hende i hendes Kammer.
Jmidlertid havde Don Alonzo stillet sig i et Kammer der¬
ved, paa det at han kunde see, hvem der gik forbi. Jnden
et Øyeblik saae han Gartneren komme. Alonzo havde in¬
gen Taalmodighed, men fulgte ham ind i Fruens Kammer,
og stødte paa eengang en Dolk i Hiertet paa ham; hans
Gemahlinde greb han fat, og slæbede omkring ved Haarene,
og myrdede hende uden videre Efterspørgsel.
Herpaa holdt han op, og stod og betragtede de døde Le¬
gemer med alle de Bevægelser, som flyder af Hævngierrig¬
hed; Da det Menneske, som havde foraarsaget denne fæle
Forskrækkelse, fandt sig saaledes piint af Anger og Fortrydelse
derover, at han kom og kastede sig ned for Herrens Fødder,
og med en ynkelig Stemme, uden at betænke Følgerne der¬
af, aabenbarede og bekiendte sin hele Misgierning. Alonzo
blev paa engang bestormet af alle heftige Lidenskaber, og lod
i et Øyeblik høre alle sammes afbrudte Ord og Bevægel¬
ser; indtil han endelig kom noksom til Eftertanke, da han,
for at giøre Ende paa sin Elendighed og Jammer, sin
Harme, sin Kierlighed, sin Forbittrelse, Hævngierrighed
og Anger, myrdede Pigen, Mohren og sig selv med.
Copie.
Af Erich Matthiesens Suppligue til Amtmanden Høy og
Velbaarne Hr. Conferentz-Raad Rosenørn om Udri¬
derskabet ved Gaarden Corsolide.
Høx og velbaarne Herre!
Saasom jeg prøbre Stakkel sidder i stor Resolution og
Fattigdom og kan ikke betale Byens Caracteerer, saa Ju¬
penderer jeg hermed Deres Høy Velbaarnhed, at det ex¬
spectante Udriderskab maatte mig deserteres, da jeg igien
skal viise ald habil Extremitet og Færdighed i alt hvad som
degraderes og anbefales; og som jeg dermed kan være En¬
ken min Stivmoder til al Rigeur og Tieneste, saa haaber
jeg denne min Degnitet og Begiering ey bliver confisqveret
og nægtet, hvorimod jeg forsikkrer, at jeg aldrig skal af¬
lade at indlemme Deres Høy Velbaarnhed hans Gud, i
mine Repliqver og Forbønner, med Ønske at Deres Høy
Velbaarnhed med noble Familie altid maa circulere i ald
Fustage og Velstand, ligesom jeg altid skal giøre mig tyk
Deres
af at være
Høy Velbaarrheds
Gregorianske Tiener
Nyekiøbing paa Falster
Erich Mathiesen.
d. 16 Marti 1729.
