begge Ligene i denne Tilstand, og maatte tænke paa det
som den unge Morder endru havde at verte for Guds
Domstoel.
Vi ville overlade til Læseren selv, at anstille sine Tan¬
ker over denne Tragiske Historie. Denne Anmerkning vil
man endnu imidlertid tillade os. Det første Skridt, hvor¬
med man nærmer sig til Lasterne, slyrter Menneskene fast
den meste Tid u udeblivelig i Afgrunden.
AstrologiskeCalender=Opdagelser for det næstkommen¬
de Hundrede Aar.
Om de Cronologiske Kiendetegn. Om Søndags Bog¬
slæven vil den ubehøvlede Hob ligesaa lidet bekymre sig, som
de bekymrer sig om at gaae i Kirken om Søndagen.
Gylden Tallet skal beklippes af Aagerkarle og af de Gier¬
rige indsluttes i mørke Skrine, men gandske og aldeles und¬
drages fra de Nødtrængendes Øyne -e Ægtepagter
skal af mange ikke holdes helligere, end det siette Bud.
Om Planterne: Saturnus skal føre Regimentet
i gamle Mænds Huse, som har givtet sig med unge Ko¬
ner, Jupiter i de store Herrers Palladser, Mars i Feld¬
ten og paa Valdpladsene, Venus i Sove-Kamrene, Mer¬
cur i Kiøbmændenes Pakhuse, Solen om Dagen, og
Maanen Natten.
Om Solen og Maanen i særdeleshed: Solen skal
blive meest velkommen om Foraaret for de Forliebte, om
Sommeren for Gastgivere og Kroeholdere, Høsten for Viin¬
gaardsmænd og Vinteren for den Fattige. Vi skal
herefter ingen nye Maane have, men man maae behielpe
sig med den Gamle; derimod skal Maanen engang hver
fierde Uge blive fuld, hvad enten den har drukket eller
Om Veyerliget: Naar det er klar Himmel, stille
Luft og Soelskin, saa skul vi have got Veyr; men saasnart
det begynder at smaaregne, saa bliver det vaadt Veyr.
Naar det begynder at fryse, saa er Vinteren ikke langt borte
Naar man paa Veyen giver sig i Selskab med en
nyebaget Magister, med en ung Springer eller med en an¬
gaaende og begyndende Helt, som kommer tilbage fra sit
første Feldttog, saa skal man endog hvert Trin ved sille
kuft være udsat for Vind.
Om Frugtbarhed: Et stenefuldt Land vil til bringe
en arbeydsom Eiermand meer Fordeel, end den Dovne har
af den frugtbareste Ager. - Hvo som har saaet sparsom
vil forgieves vente paa en rig Høst. - Frugtbarheden
vil blive større af Marker, end hos ugifte Fruentimmer.
Mange ville bide sine Tænder i Stykker paa Nødder;
Vinen vil giøre mange Daarer, og Blaabær mange sorte
Munde. - Aaret maae være saa frugtbart eller ufrugt¬
bart som det vil, saa vil dog den, som har fuldt op, kla¬
ge med Uret over at han lider Mangel.
Om Sundheden: De Blinde ville ikke have nogen Ska¬
de at befrygte paa Synet; de Stumme skulle ikke fremføre
noge utilbørligt Ord, og de Døve kan være frie for den
Møye, at tilstoppe deres Øren for nederdrægtige Daarers
og Gøgleres Narrepudser og for de sterke Aanders hierneløse
Spøtterier. - Der skal udbrede sig en smitsom Syge
iblant Store og Smaa: Jngen vil være fornøyet med sig
Stand.
Om Krig og Fred. Hunde og Katte, Edderkopper
og Fluer, Begierlighed og Samvittighed, en god Deel Æg¬
tefolk og et ligesaa stort Antal af hidsige Pennekrigere vil væ¬
re indviklede i en bestandig Krig med hinanden -- Kri¬
gen maae vare saa længe som den vil, saa vil den dog til¬
sidst falde ud til Fred.  Den immervarende eller ævige
Fred vil vare saa længe, indtil en af de forenede Parter
anseer det for sin Fordeel at bryde den.
Om Menneskenes Stænder. Kongen skal være den
største og ypperste, og naar han ikkun ved Velgierninger
giver sin Høyhed tilkiende, skal han ogsaa være den elske¬
ligste i sit heele Kongerige-- Fyrster, som hersker over
sine Undersaatters Hierter, skal sove roligere, end andre,
som forlader sig paa leyede Livvagters Beskyttelse.
Den vise Minister skal ikke, uden mærkelig Vanskelighed,
kunde udføre nye Anstalter, som sigter til Statens Beste.
Mangen en Dommer skal straffe Forbrydelser, som
han selv ustraffet haver begaaet. Mangen en Geist¬
lig skal vise andre Veyen til Himmelen, og selv ikke kom¬
me derind. - J et Land hvis Jndbyggere beflitter sig
paa Arbeydsomhed og Maadelighed, skal Lægerne ingen
Rigdom kunne samle.  Kiøbmænd, som handler med
udenlandske Overdaadigheds Vahre, skal giøre baade Lan¬
det og Fremmede Folk skatskyldige for sig. Haand¬
verksfolk, som har allermindst Lyst til at arbeyde, skal al¬
lermeest klage over Næringens Forfaldelse. - Det tør¬
re Brød vil smage langt bedre for en frisk Tigger, end de
Riges Jndianske Fuglereder ville smage deres lystende Gane.
Disse Spaadomme er kun en liden Deel af dem der
findes i et udkommet Fransk Skrift, hvoraf vi med Tiden
kunne levere vore Læsere nogle flere. Det er Forandring,
som forlyster.
Om Troldvæsenet i Stokholm 1677.
JKong Carl den Ellevtes Tid blev anordnet en Kon¬
gel. Commifforial=Ret i Stockholm, til at undersøge Trold¬
væsenet sammesteds i Aaret 1677 og de følgende Aarin¬
ger, hvorom nu er udkommen en paa Svensk trykt Efter¬
retning. Der ere ikkun faa, som ey har hørt tale om det
Uvæsen, som en foregiven Trolddom og Børns Forledelse og
Henførelse til den Ondes Selskab i forrige Aarhundrede kom
afsted i Stokholm; men af den udkomne Beretning, som
er en Ære for Commissorial=Retten og dens Ledemoders For¬
sigtighed, kan den rette Sammenhæng derom indhentes, at
det nemlig hverken var nogen blot Jndbildning, eller epi¬
demisk Melancholie, som en Deel har foregivet; ey heller
nogen virkelig Trolddom, som mange, saa vel Gelftlige som
Verdslige af Eenfoldighed den Tid troede; men det var et
grovt og uforskammet Bedragerie, og en gruelig Ondskab,
