samme Tid, da hun formanede hendes Datter dertil; men
mit Barn, sagde hun, kan du vel see din Moder døe af
Hunger? Pigen sagde hende herpaa ikke længer imod, men
sagde med en Graadsstrøm: hun vilde gaae, hvorhen man
vilde føre hende. Laqvayen førde hende altsaa med stor
Tienstagtighed og Stilhed til sin Herres Vaaning, og bragte
hende ind i et beqvemt Værelse, indtil han kom hiem.
Ridderen, som vidste nok, at hans Karl aldrig forsømte,
at bringe ham hans Vildt, var vel fornøyet ved det Gilde
han bivaagede, talede meget muntert med de fornemme
Fruentimmer i Selskabet, i det faste Haab, at naar han
kom hiem, skulde han blive imodtaget af en, der var lige¬
saa god som den beste af dem alle. Da han nu kom hiem,
imodtog hans Tiener ham med en frek og glad Fortrolighed,
i det han raabte: hun er saa deylig som en Engel: (thi der
er ingen anden Lignelse ved saadanne Leyligheder;) men den
kielne Tosse har grædt saa længe, at hendes Øyne ere gandske
ophovnede og røde; thi hun er en reen Pige og en Frøken.
Hermed førte han sin Herre ind i Kammeret, hvor hun var,
og gik bort. Da nu Ridderen saae hende flyde hen i Taare,
sagde han med nogen Forundring til hende: Veed hun ikke
lille Pige, hvorfor hun er kommet herhid? Det ulykkelige
Barn faldt ned for hans Fødder, og sagde med tusinde
Hulke og Taare: Ak desverre! vist veed jeg det alt for
vel, hvorfor jeg er bleven bragt herhid; min Moder
har skikket mig herhid, for at giøre hvad De begierer,
paa det at hun og jeg kan faae Brød at leve af. Men
Gud give jeg maatte døe, førend jeg skulde blive føyet
til de elendige Menneskers Tal, som lever uden Ære!
Ridderen traadde tilbage og sagde: Ney, saa ryggesløs
er jeg ikke, at jeg imod eders Villie vil skille eder ved eders
Uskyldighed.
Dette Tilfældes Selsomhed opmuntrede ham til Dy¬
den. Han hængte en Kappe om det unge Fruentimmer,
førte hende hen til en Kones Huus, som var i Slægtskab
med ham, og lod hende blive der under hendes Opsigt
Natten over. Den følgende Morgen skikkede han Bud efter
hendes Moder, og spurgte hende, om hendes Datter endnu
var uskyldig? Moderen forsikkrede ham, at den Gang hun
blev overgivet til hans Tiener, vidste hun endda slet ikke af
nogen Mand at sige. Er J da altsaa ikke, sagde Ridderen,
en ryggesløs Kone, at J vil befordre eders eget Barns
Vanære? Hun slog sine Øyne fuld af Skamfuldhed og Frygt
ned til Jorden, og fuld af Forvirring frembragte nogle af¬
brudte Ord om hendes Fattigdom. Det være langt fre,
sagde Ridderen herpaa, at J skulde søge at forekomme eders
Mangel ved et langt større Onde. Eders Barn er en smuk
lille Pige, kiender J ingen, som vil have hendte til Kone?
Moderen sagde, at der var en vakker brav Mand i Naboe¬
lavet, som elskede hende, og som ofte havde sagt, at dersom
hun havde tusind Daler, saa vilde han tage hende. Rid¬
deren befalede hans Tiener, at udtælle disse Tusind Daler,
og derforuden halvtredsindstyve Daler til en Klædning til
Bruden, og to hundrede og halvtredsindstyve Daler til en
Biehielp for Moderen.
Her er en dydefuld Pige, hvis Dyd er herlig blevet
belønnet. Her en Mand, i hvis Character der ere blan¬
dede mange fleer gode Egenskaber og Skrøbeligheder, end
Laster og Dyder, som bliver ligesom belønnet i sig selv, op¬
muntret til Dyder ved dette uskyldige Barns Dyd; thi hvil¬
ken indtagende Fornøyelse for denne Ridder, at have reddet
en elendig Moder fra Forbrydelse og fra Fattigdom, og en
uskyldig Pige fra offentlig Skam, samt giftet en dydig Kone
til en retskaffen Mand. Saaledes belønnes Dyden.
Da en Person ved Navn: Den Danske Argus har mærket, at Publicum ønskede sig nogle Anmærkninger over
forefaldende Nyeheder og Blodets Sirkulation i det store Stats Legeme &c. og bemelte Danske Argus har til sin Materier, be¬
giert Rum i denne Fruentimmer= og Mandfolke Tidende, hvilket man ey har vildet nægte ham: Saa bekiendtgiøres: at de, som
ey hidindtil har holdet disse Blade, kan paa Adresse=Contoiret prænnmerere paa samme mod 2 Marks Erleggelse for No¬
vember og December Maaneder, hvorimod de gratis faaer dette Blad tilbragt hver Løverdag. Men fra Nye=Aar
koster den kun Subscribenterne, som sædvanlig 4 Mk. der betales ved hvert Aars Udgang.
Den Danske Argus.
Qvid verum atque decens, curock rogo, & omnis in hoe sum.
Hor.
S¬
aa! har man endnu ikke nok, som kan passe paa os og vore Gierninger, at vi skal have en Argus med? Hvad
mon den Karl bilder sig ind, at han vil oversee Alt og alle Folk? At han maa være en Vanskabning er ty¬
deligt nok at beviise af hans Navn. En Person med hundrede Øyne, hvad er han andet end et Monstrum?
Et galant Beviis, mine Læsere, at dømme fra Navnet til Personen. Saadanne Beviser staaer ligesaa fast, som at
ville sige: N. N. er en gudfrygtig Mand, fordi han er Præst; N. N. er en redelig Mand, fordi han er Dommer;
Argus er en Vanskabning, fordi han heder Argus. Sterke Beviiser! Jeg overlader til enhvers upartiske Dom, hvor¬
vidt saadanne Slutninger holder Stik. Men, tænkte jeg ikke nok, at man vilde see skievt til Argus, og skielve ved
u hans Næxværelse. Ja, J har Føye dertil. Argus vil bruge alle sine Øyne, og sin, paa Argisk Maade, skaarne
