Den Danske Argus.
Fit spes fallendi, miscebis faera profanis.
Nam de mille fabæ modus cum sutripis unum,
Hor.
Damnum est, non facinus mihi pactol lenius isto.
kulde ingen anden ville passe paa Tyvene, saa vil Araus Men tænker J, at Argus vil kun hænge de smaa,
og lade de store gaae, da tænker J feyl: Saa fremkommer da for Argi Domstoel, fra den der af Hungers
S¬
Nød har stiaalet et Runde Brød, indtil den, der, med en fuld Bug, har stiaalet en Tønde Guld. Bekiender
reent ud, hvad J har stiaalet. Paa en villig Bekiendelse kan maaskee følge en formildet Dom. (Argus forstaaer og
at trække for Ræve, og lokke for de unge Tyve) Men vil J ikke bekiende, saa skal jeg stævne Jer, slæbe Jer fra en Ret
til en anden, og da vil J udstaae en stor Skam, og faae en forskrekkelig Dom, i Fald J ikke har stiaalet saa meget,
at J kan kiøbe jer frie. Argus kan have en god Dag, siger J, han har ingen Vidner imod os; han skal ikke komme
vidt med sine Stevnemaal og Forhør. O! stoeler kun ikke derpaa, J Herrer Tyve! naar jeg stiller Caution for Sa¬
gen, saa faaer jeg vel Lov til at lade jer afhøre; og kan jeg da ikke faae Jer til at bekiende, i Fald den Tilspørgende
vil hæle med Jer, jegge Jer Ordene i Munden og afviise mig fra Retten. (Dog det gaaer vel ikke an, naar jeg
stiller Caution for mig og Sagen) See! saa kan J legge Sag an imod mig. Men hvad vil J sige? naar Argus
dog kan fremstille Vidner imod Jer, ja, faste Vidner. Hvad tykkes jer om det forskrekkelige sandrue Vidve, Samvit¬
tighed? Denne har endnu aldrig vidnet falsk paa det yderste, endskiønt den iblandt tilforn har kundet lade sig
bestikke, naar man har listet sig til at give den en Dvale=Drik ind, og faaet den dysset i Søvn nogen Tid. Nu snak¬
ker Argus op af Vægene, siger J, at stævne og forhøre Folk paa Samvittighed! Argus er en dygtig Jurist! Den
Ret Argus setter, hvor Samvittigheden skal være Vidne, vil nok see lige saa latterlig ud, som den Ret, hvor Procu¬
ratoren sad ved Siden af Dommeren, og midt under Forhøret spiiste Smørbrød, og imellem hver Qvæstiøn tog en
Mundfuld. Ney, Argus! tag først Examen juridicum, om du ikke vil læse længer dertik end i 4 Uger, saa kan du
dog blive en lidt mere Modens Dommer. Ja, det troer jeg nok mange anseer Samvittighed ringere end et Smørbrød,
og ved et og andet uretfærdigt Conp siger: det vil jeg tage paa min Samvittighed, og det med saadan Ligegyldighed,
som de kunde legge Engelsk Ost eller Capnun=Steeg paa et Smørbrød. De faaer da dobbelt Suld og Sold.
Støikerne holdt for at alle Synder vare lige. Horag siger i mit Valsprog: Naar du tager kun en Bønne,
er vel Skaden ikke saa stoer for mig, som om du tog en heel Skieppe fuld; men det er dog Tyverie. Kan
J huske Jer Børne=Lærdom, og vil eftersee det syvende Bud, saa skal J see, at det har slet ingen Undtagelser. Nu
vel Argus catechisere, siger J, nu er det best at stoppe Bomuld i Ørerne. Ja, som J vil. Men troe mig, Sam¬
vitigheden vil paa det yderste ey heller giøre nogen Undtaggelser; den har kommet Konger og Fyrster til at skielve; thi
dette forskrækkelige Vidne stikker ikke det mindste under Stoel, eller lader sig afkiøbe med ald Verdens Guld.
leer, naar J hører den Eenfoldige fortæller, hvorledes Fanden engang slog Bogen af Haanden paa en Præst, som vilde
mane ham, bebreydende ham, at han i hans Studenter=Dage havde stiaalet et Rundebrød. Mig tykkes det er ey saa
latterligt. Den Eenfoldige vil kun sige dermed, at den mindste Synd er dog Synd. Gaaer derfor til Bekiendelse,
J Herrer Tove, og giører Vederlag, paa det J kan mane Fanden, og Jer Samvittighed skal ikke fælde Jer; thi da
vil det see ilde ud.
Men hvad er det for Trampen uden for? Hvad mon alle de Mennesker vilde? See, hvor de skuuler allesammen
undtagen to. Hvad er J før Folk? Hvad vil J? Ak! kiere Argus! Vi ere Tyve. (en smuk Bekiendelse !) Vore
Samvittigheder tilsiger os det; vi vil bekiende, at den ey skal fordømme os paa det sidste. (Nu skal du rigtig see,
min Læser, at Argus avancerer, og af en Catechet bliver en Dommer. Ak! kunde du nu see, med hvilken myndig
Mine Argus bestiger sit Dommer Sæde, ja, ja, du kan forestille dig det, og see det af andre.) Siig frem, hvad har
du stiaalet? Ak jeg var Foged, og har altid hørt, at det var et slet Fogderie, som ikke indrentede en Skieppe Havre;
jeg tog da noget for dybt i Sækken, og kom af min Tieneste. Kan du betale, hvad du har sliaalet? Jæ. Saa skal
du levere din Herre tilbage alt det, du har beluxet ham fra, maaskee han kan tage dig til Naade igien; men saa kan
du ey heller fortryde paa, at du bliver seet skarpere paa Fingre efter denne Dag. - End du? Hvad har Du
stiaalet? Jeg har just ikke stiaalet directe, men da jeg kunde giøre en Hoben, saa giorde og mange mig anseelige For¬
æringer; Dog maae jeg sige, at jeg har altid ladet min Kone tage imod dem. Det er jo nu Moden, at alle skikkelige
Folk skal kiøre og hvem kunde da undslaae sig for at tage imod Hæste og Vogn? Det har jo da ikke været mere end
billigt, at jeg tiente saadanne betænksomme Folk igien? Den ene Haand bør jo altid vaske den anden? J alt dette har
jeg dog syntes at have reene Hænder, indtil --- Alt dette vil nok sige saa meget, som du har taget Stik=Penge? Ja
naadige Argus? Du kan da nok ikke betale din Herre det, du har bedraget ham fra, og det du har forurettet andre;
Ney, naadige Argus! (Naadig kan giøre en Hoben) Du skal da giøre en offentlig Afbigt midt paa Kongens nye Torv,
