ellerude paa Fælleden, at Hyrekudskene kan tiene nogle Penge, for det der gik fra dem, ved den smukke Foræring dufik.
(For denne Dom faaer Argus frie Vogn hos alle Hyrekudskene, i det ringestesdog efter Taxten. Pu! det er et svært Ar¬
beyde at være Dommer) - End Du, Hvad har du stiaalet? Ak! strænge Argus! Jeg er en Embedsmand, og mod
min Villie en fattig Mand; (Argus ligesaa) jeg har saa mange Børn, at, naar jeg udregner min Gage, er der nep
pe en halv Skilling til hver daglig til Brød, og slet intet at klæde dem for, og til deres Lærdom; Nøden har tvunget
mig til at forgribe mig paa Cassen og see igiennem Fingre med Gotfolk som gav mig et Stykke Kiød i Slagter Tiden.
Vil Du være ærlig, om du fik anstændig Udkomme? Ja, hvis ikke, maa man gierne hænge mig. Got der skal blive
sat ærlige Commissarier i din Sag. Maaskee der kan blive taget noget fra dem, som faaer for meget, og lagt til dem, som
faaer for lidet. (Det giør mig ondt, at denne Mand skulde være i dette Tyve=Tal) - End Du? Hvad har du
stiaalet? Du seer saa fræk, ja, mig tykkes, du seer endog Argus over Skuldrene. Jeg, saadant galant homme som
jeg, skulde være Tyv. Ney, Argus! man vil vikle dine Øyne i Blaar. Min Fader siger nok om mig, jeg stiælg Da¬
gene fra vor Herre, fordi jeg ikke gider sadt paa hans Comproir fra Morgen til Aften. Men, Mousr. Argus! Hvi
skulde jeg ikke og, ligesom andre mine Lige lade mig see, om Dagen paa Gaderne, om Aftenen paa Comoedien, og om
Midnat - - - du forstaaer mig nok, Argus! (O! ja i Jomfrue=Huusene, og imod Dagningen slaaes med Vægterne;
giorde jeg ikke det, saa vidste den galante Verden jo ikke af mig at sige. Hør? Du skal arbeyde en Dag i Rasphuuset
og falder dette Arbeyde dig for tungt, saa arbeyd flittig paa din Faders Comptoir. Hører J det, I Herrer Dag=Tyves
Over lige Misgiernings=Mænd fældes lige Dom. (Denne Monsr. Dag=Tyv mumlede saa sagte: Hvilken Nar er
dog ikke den danske Argus, som vil dømme saadan en Karl som jeg, til Raspehuuset) - End Du? Hvad har
du stiaalet? Du skuuler saa. Ak jeg har stiaalet en gammel Hest, som var ikke 4 Daler værd. Du skal hænges.
Ak! kiere Argus! Beed for mig. Ney, du skal hænges. Det er Lovens Ord: Du skal hænges - End du!
du seer saa høyt, hører du og til denne Tyve=Bande, Hvad har Du stiaalet? Ja, skarns Mennesker vil regne mig
med i denne Flok, fordi jeg giorde saa fornuftig en Banqverot, at jeg nu kan leve af mine Midler, og see mine godtroende
Creditorer at sulte. Du skal og hænges. Hvad? Jeg skal hænges? Ja, og det ved Siden af Hæste Tyven. Dog
skal du have Rangen, og hænge ved hans høyre Side. Det har just ikke været saa Skik tilforn; men Argus vil saa
have det, for at ophielpe den stakkels faldne Credit. - End Du! du seer saa forsagt ud. Er Du og med i dette
Tyve=Komplot? Ja, kiere Argus! men jeg har stiaalet saa behændig, som vore Lomme=Tyve, man har endnu aldrig
grebet mig i mit Tyverie, men da Du talede om Samvittighedens Vidnesbyrd, var det ligesom vore fattige Fabriker
og Kongens Casse raabte mig, en i hvert Øre, at jeg var en stor Snighandler. Jeg efterslog det syvende Bud, for
at see, om disse ey vare falske Vidner; men der stod paa got Dansk, at en Snighandler er og en Tyv. Følgelig
skal du og hænges, men paa den venstre Side af Heste=Tyven. Ak kiere Argus! jeg vil giøre en offentlig Afbigt, hvor
det skal skee, og betale til Kongens Casse, alt hvad jeg kan erindre, at have stiaalet den fra. Got, saa skier jeg
dig ned igien; men paa Vilkaar, at du holder dit Løvte, og ey heller lærer nogen anden dine Kunstgreeb. Tak for
naadig Dom. O! gid Samvittigheden maatte saaledes vaagne i alle vore Snighandlere baade en Gros og Detaille,
saa er jeg vis paa, at der vilde komme saa mange Penge i Kongens Casse, at alle Kiøbenhavns Fattige og maaskee
heele Landets, kunde blive frie for at betale Extra=Skat i 10 Aar. Ja, da vilde Argus være glad. - Alle
J andre Tyve vil jeg afhøre en anden Gang. Det er jo dog ikke Nyt, at blive stævnet 2 a 3 Gange, naar man ikke
vil give sig Tid at afhøre fleere, eller har Fornøyelse af at lade Folk løbe forgieves.
Nu! leer nu ikke ad Argus en anden Gang, naar han afhører Folk efter Samvittighedens Vidne. See, hvor
smukt disse gik til Bekiendelse. Hvem skulde have tænkt, at vi havde saadannne Tyve iblandt os, naar man undtager
den fattige Embedsmand og Heste=Tyven, om Argus ikke havde trykt dem paa Bylden. Jo, jo, luur Argus. Men
J har kun seet endnu et Par af hans Øyne.
Stille Dreng, hvad er det for en Skrigen i Argi Ører? Nye Alminak, nye Alminak, tydsk og dandsk,
og dansk og tydsk. Lad see engang den Tydske. Er du gal Dreng? De ere jo contraband? Sagte! sagte! jeg
stikker dem saa uformerkt iblandt de andre. Jeg tør bande paa, Drengen forstaaer og mit Valsprog i Dag: Om
du seer dit Snit, giør du ikke Forskiel imellem Got og Ondt.
Avertissement.
Hermed giøres for alle og enhver bekendt: at N. N. har opfundet en megetkunstig Maskine Denne Maskine ersaa kun¬
stig indrettet, at den, ved meget subtil menneskelig Hielp, kan fra Bunden i det dybe Hav optage Caffe=Bønner og Tobak,
ligesom en Mudder=Pram optager Dynd og andet Skarn. Hvilket tiener til enhvers behagelige Efterretning.
Denne Efterretning er i det mindste behagelig for Argus; thi han drikker gierne en god Skaal Caffe ved en Pibe¬
Knaster. Men hvilken tosset Mand! som ikke skriver sit Navn anderledes. Hvo kan nu vide, hvem han er. Maa¬
skee han kunde faae brav Aftræk paa sine Maskiner. Dog, det er hans egen Skade.
