1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 46
Anmærkninger, gjorte over adskilligt i Paris.
Paris 1761. 62og 64. J disse Aar ere disse Anmærk¬
ninger gjorte i denne Hovedstad, som følger:
M¬
ed et Øyekast betragter jeg Paris, som en Verdens Ho¬
vedstad, i henseende til dens Vide, Storlighed og
Folke=Mængde. Handel og Vandel er meget stor,
men langt fra ikke saa fordeelagtig, som Amsterdams, Lon¬
dons og Hamborgs. Du kan vel tænke, skriver en Autor til
sin Ven, at en Stad, bygget i Luften, med 6 a7 Huse, det
ene oren paa det andet, maae være uendelig folkerig, og at
naar hele denne Verden har steget ud af Husene ned paa Ga¬
den, at der da maae være en temmelig sterk Bulder og Alarm.
Et Antal af 200000 Domestiker og derover ere tærende og
ikke nærende Lemmer i Republiken; 12500 Karosser giør et
dagligt Bulder paa Gaderne i Paris, men til hvad Nytte?
Af 50000 Mestere eller Haandverkere tilvirker sikkert den tre¬
die Deel bare Bagateller, som Frankerig burde undvære,
for at staae sig bedre. Med et Ord, af en Million Jndvaa¬
nere, ere ikke Halvparten nyttige Borgere, som ey allene ik¬
ke beriger Staten, men er den endog til Byrde og Tyngde.
Jeg indbefatter ligeledes under dette Antal tillige Seigneurer,
og dem, der har tilkiøbt sig Titres dhonneurs og Caracterer,
som lever i Paris af sine Renter; de æder deres Penge op i Luxe
og Kræsenhed uden at Arbeyde for sig eller Riget, og saaledes
ere de ikke videre nyttige end indirecte, ihenseende til deres Pen¬
ge, som her roullerer og forødes. Jeg bør ey nævne den
Mængde af afskedigede Officierer, som lever i Paris, men
et usselt Liv nok. Det synes, som de allene tiener, saa længe
det varer, for at faae la Croix de St. Louis, da de mestendels
strax tager Afskeed, og det i deres beste Alder, da de dog, ef¬
ter indhentet Erfarenhed kunde giøre sin Konge den største Tie¬
neste. Somme af dem faaer 5 til 600 Livres i Pension; men
de fleste, i Mangel af Penge til sin Underholdning, spiser kan¬
skee hos Carmerne, uden at betale nogen Styver. At disse
lever og spiser vel og spiser vellystigt, i hvorvel en maigre, det
er uden Kiød, er meget vel betænkt. De ere raisonable, og
lader hvem som vil spise hos fig.
Endelig bør jeg og sette Tiggere i Classen af dem, som
forøger Tallet paa de unyttige Folk, og Sawojarder, som spil¬
ler, dandser og synger paa Gaderne, anstiller Spectaeles paa
Pont neuf &c. Disse Staaderes Tal er uregneligt. Jeg
faaer vel og Forlov at regne til de tærende de 134 Munke= og
Nonne=Ordener, som ere etablerede inden Stadens Porte.
Samt les soi di fantes 50000 filies de joye & les dervis,
om hvilke tales i Lettres Persannes.
Disse opregnede unyttige Jndvaanere i Paris foraarsa¬
ger den største Bevægelse og Spsselsettelse, saavidt de har
Been at gaae med, og Penge at age for. Men jeg tager
saaledes Bevægelsen i sin snævreste Bemerkelse. Hvem finder
ikke, at disse fortære den største Deel af de 77000 Oxer, som her
aarlig gaaer med, uagtet Fasien, samt 120000 Kalve, 54000
Lam og Faar, 32590 Tdr. Sild, 500000 Favne Brænde¬
ved, ikke at tale om andre Vahre, som i utroligste Mængde con¬
sumeres. Handelen som sætter den rette Air paa en stor Stad,
er det mindste, som lyser i Paris. Man tilvirker en hob Sager,
som vidner om Franzosens herlige Opfindelses Gave, som rø¬
ber megen Kunst, men giver ofte føye Nytte. Udlændingen
kiøber dem fordi det er en Fransk Vahre, og bliver bedragen.
M Prevostes Hatte, Halvparten Silke og Hælvten Kastor, ere
tienlige 3 til a Gange paa Bal og Maskerade, men holder ikke
ud i to Regnskyer. Bonnetiers Strømper og Handsker, gjorte
af Kanin= og Hare=Skind, med megen Prydelse af Silke, seer
bedre ud, end de ere gavnlige til, og Hr. Audris Opdagelse,
at conservere Blomster friske og levende fra den ene Sommer
til den anden, veed jeg ey hvad det indrenter enten ham eller
Riget. Fruentimmerne ere Msr. Dulac uendelig megen For¬
bindtlighed skyldige for hans Tambour chantant. Det er en li¬
den Maskine, som er løs og bevægelig paa dens Fod, hvilken tie¬
ner dem ved deres Syening og Brodering; men Elegancen
bestaaer derudi; at naar Nymphen ikke har Selskab, saa spilles
for hende inden i denne Maskine, adskillige Arier, og det
uden at nogen hielper dertil.
Jngen Ting findes i Naturen, som hører til Luxe og Vel¬
lyst, hvilket ikke hittes paa i Paris. En Dupups arbeyder
med en uttrettelig Møye paa sine Artifices de Tables, for at
bringe dette Slags af Vellystens Kunster til den høyeste Høy¬
de. Hans Arbeyder bestaaer i Bordprydelser, saasom illumi¬
nerede Frugthaver, Fontainer, hvoraf springer adskillige
Slags vellugtende Vande, m.m. Han har nylig opfundet nog¬
le Plateaux Cartifice, som giør en uforlignelig Virkning ved Af¬
deknings Retternes Spiisning, og har det uden Tvivl været
saadan en, som ved en eneste Soupee, kostede den Russiske Am¬
bassadeur 2000 Livres.
For commode Folk har Reynard opfunden en Bøsse,
som skyder uden Knal og Bulder, antænder i et Øyeblik Ly¬
set om Natten, og udslukker det ligeledes.
Med et Ord, den Parisiske Mode, som slifter Love i hele
Europa, er en frugtbar Moder til mange Forsøg og Opfindel¬
ser; men som hun selv er vellystig, kræsen og en Forøderske, saa
optrekker hun tillige Børn af svag Consiitution, og som duer
ikke meget.
Nævner jeg, foruden les jolies bagatelles, nogle af de
Parisiske Manufacturer og deres Tilvirkninger, saa har jeg og
nævnet alt det, som giør den reelleste Handel. Det er unæg¬
telig at Gobelins Fabrike, hvor der tilvirkes Tapeter og far¬
