ves Skarlagen, jo har megen Fortieneste Fabriken kaldes saale¬
des eftet Gilles Gobelin, en stor Farver En Maler skildrer hele
Naturen med en liden Pensel, og vi tykkes, at hans Arbeyde er
kunstigt og fortreffeligt; men Væverspolen, som her giør det
selvsamme, overgaaer baade Penselen og Kunsten selv.
Men et Arbeyde bør jo blive smukt, naar derpaa an¬
vendes megen Tid, og de erfarneste Øyen vaager over samme.
En, i det høyeste halvanden Alen, som forfærdiges om Da¬
gen, betaler, efter mit Tykke ikke Væveren, end mindre en
Boucher og en le Clere, hvis prægtige Malerier her eftervæ¬
ves. Men det er Kiøberens Nyesigenhed, som skal betale
Vahren, ey efter dens indvortes Værd, men efter den Vær¬
die, som Nysgierrigheden setter paa den. Her er det beste
Farverie, som nogensinde kan findes, hvortil Vandet i Ri¬
viere de Bievre, som løber her tet forbi, allene bidrager; thi
man siger, at dette Vand er besynderlig tienligt, og har en
Egenskab, som man ey finder hos andet Vand. Tapetzerie
Tilvirkningen skeer meest til Hoffets Behov.
En Lerrets Fabriqve, som nylig er indrettet af Stuceard,
og Compagnie, aabner en nye Vey for Paris, at trekke Ud¬
lændingens Penge til sig. Dette Toile males i samme Smag
som Guld-Læder, med Guld= og Sølv=Blommer, og illumi¬
neres med endnu flere Farver. Dugen, som er alt for smuk,
tiener til at tapitzere Værelser, overtrække Stole, Canopeer,
Fauteuiller, Paravents, Bergerer, Senge og mere saadant
med. Det giver ikke Jndiske og Chinesiske Stoffer efter i
Skiønhed, og tager ikke Skade af Vand eller Fugtighed; Allen
selges for got Kiøb efter dets ulige Fiinhed til 2. 10. 3. 10. 5.
&c. Livres. Mousselins og andre fine Linned Fabriqver, som
her ere indrettede, ere uden Tvivl meget fordeelagtige; men
Manschetterne og Broderierne, som giøres i Klosterne, løn¬
ner sikkert ikke Nonnernes Umag og Arbeyde. Speyl=Fabri¬
qven giver nok Paris aarlig den reelleste Gevinst.
Jeg bør og melde om Savonnerie=Tapetzeriet, som giø¬
res ala Perse, men alt, hvad deraf tilvirkes, gaaer med til
Hoffets Brug. Silke Fabriquerne i Paris har intet at sige
imod dem i Lion, som hele Verden veed. St. Clouds og de
Seves Porcellain trekker sikkert mange Penge ind. Det seer
nok saa got ud som det Sachsiske, men dette, saavelsom det En¬
gelske Chelseas, er uendelig tungere, end det forbemeldte.
Disse ere Stadens fornemste Produkter, som giøre det
største Object for Handelen i Paris. De Vine som hidkom¬
mer fra Provintzerne, baade til Lands og til Søes igiennem
Seine, setter vel Folket i Drivt, men indrenter saa meget min¬
dre, som en meget stor Told er paalagt paa alle Slags Viin,
der giør samme dyre. Af denne Vahre skeer herfra ingen Af¬
setning, efterdi hver Draabe uddrikkes i Paris. Den almin¬
deligste røde Viin, som her drikkes, sælges til 8, 10 a 12
Franske Styver Boutellien, men er ret ægte og udvalgt, hvor¬
for det ikke gierne drikkes bart. Jeg veed temmelig nøye, hvor
meget der aarlig gaaer med af andre Vahrer i denne Stad,
tilligemed Prisen derpaa; men jeg har ey kundet faae at vide,
hvor megen Viin der drikkes om Aaret * Paris.
Tillegger jeg endelig Banguerernes Vexel=Handel, som
i sidste Krig uden Tvivl har været fordeelagtig, saa har jeg meest
nævnt alt det, som udgiør den Parisiske Commerce. Tour¬
ton og Bouer i Compagnie holder Stangen imod alle de andre.
Papelier & Eberts, et hæderligt Contoir, handler af alle meest
paa Sverrig.
Heraf seer man, at Paris, ihenseende til Commerci¬
en, er langt under Løndon. De certere ellers med hinanden
i alt andet. London har en stor Havn, Paris ingen. Gyldig
Aarsag nok til Mangel i denne Post for den Franske Hoved¬
stad. Monne ikke just Friheden i London, som savnes i Pa¬
ris, giver Handelen leedige Hænder og bidrager til dens Til¬
vext og Flor? Den er visselig det rette Clima for alle Haandte¬
ringer Kunster og Videnskaber.
Man er i Paris betænkt paa, at udvide Handelen saa
meget som mueligt er. Det Kongelige Ager=Societet i Pa¬
ris har, saavelsom alle de andre Socicteter af samme Navn
i Rigets øvrige Steder, befaling at undersøge Aarsagerne
til Agerbrugets og Kunsternes Fald og Forsømmelse, saavel¬
som Handelens. Det var allerede 1759, da Videnskabernes
Academie i Rouen udlovede sit sædvanlige Physiske Præmium
til den, som kunde opgive et Forslag til at giøre Floden Sei¬
ne mere navigabel, end den nu er. Men intet af alle de Svar
som indkomme, syntes at fortiene Belønningen; og denne en¬
treprise vil nok blive en Trolhætte=Bygning for de Franske.
Mangen en, som aldrig har været uden for Paris, de.
som aldrig har havt Begreeb om Søe, Hav eller Skib, ansaae
nyelig som et Underværk, en liden Fregat, som her blev bygget
og afgik i Januarii Maaned til Havre, for at blive udru¬
stet med 24 Kanoner og 150 Mand Besetning, og saa at
krodse i Søen.
Jeg har talet om Drivten og Folkemængden i Paris. Den
første dependerer af den sidste, og hvad denne angaaer, saa maa
man tilstaae, at Landets øvrige Folkemængde er proportio¬
neret imod Hovedstadens. Saaledes forholder det sig ikke
i Engelland. Man giør der en falsk Slutning og Udreg¬
ning fra 10 til 1100000 Londons Jndvaanere til et propor¬
tioneret Antal af Jndvaazere i Landet. Det var ikke uden
Aarsag, som Pope siges engang at have yttret sig med, at
dersom Verden endnu skal staae et Par hundrede Aar, saa
har man Aarsag at frygte, at hele Engelland kryber indi
London. Dersom man reyser allene 100 Engelske Mile op
i Landet, saa seer man strax en tydelig Mangel paa Men¬
nesker, og man skulde neppe lade sig overtale, at troe, saa¬
vel ihenseende til Tallet paa Mennesker, som den alminde¬
lige Velstand, at der fandtes saadan en Stad i heele Lan¬
det, som London. Man siger al tid, at Landfolket i Fran¬
kerig, er fattigere, end det i Engelland; saadant er uvist;
det er talrigere, og ligesaa dueligt; og dersom man vover at
bedømme Forholden imellem Velstanden i Almindelighed i
begge disse store Riger: saa torde det være ustridigt, at En¬
gelland har langt flere enkelte Rige, end Frankerig; men Fran¬
kerig derimod en større og jevnere Velstand i Almindelighed, og
hvilken af disse Lyksaligheder er vel meest nyttig for et Land?
