Har Engelland en Millionair iblandt sin Adel, en Bed= Gelslige af begge Kiøn maatte gifte sig. Jeg erindrer mig her,
hvad jeg har læst hos en nyere Autor, som siger, at en og anden
ford; saa har og Frankerig en saadan en udi Marquis de
habil Regnemester har beviist, at det menneskelige Kiøn fordob¬
Marigny, som efter sin Søsters Madame Pompadurs Død,
bler sig i Antallet paa mindre end 400 Aar (paa 360 Aar,
kom i Besiddelse af Milliacer; Opviser London iblant Bor¬
siger Wisthou), om NB. det ikke paa anden Maade bliver
gere det rige Navn Beckford (Lord=Major, nylig afdød),
ødelagt, end ved de naturlige Aarsager til Døden, som Syg¬
saa prunker Paris ey mindre med Castanier og I'Empereur.
domme og Alderdom fører med sig. Efter denne Regning skal
Denne sidste er Juvelerer. Han havde fem Døttre, og gav
Frankerig, som under Carl IXtes Regiering rummede 19 Mil
hver af dem i Hiemgivt 150000 Livres.
lioner Jndvaanere, inden 200 Aar fra denne Tid indeholde
Frankerig er og bliver altid en Naboe for Engelland, som er
38 Millioner; inden 600 Aar 76 Millioner, og i det mind¬
værd at frygte, og det, ikke at tale om andre Aarsager, just for¬
di de har Fortrin ihenseende til Folkemængden. Tænk, om de ste 152 Millioner efter at 1000de Aar ere forløbne.
Den Danske Argus.
Sylvarumque tremor, tacita qui fraude solebøt.
Mart
Jeg gjorde for nogen Tid siden en Skov=Reyse; dog til Foeds. Man kan altsaa let forestille sig, at Argus holder
ingen Ride=Hest, og følgelig ey vil give sin Ride=Hest an for en Arbejds=Hest. Man kan og let forestille sig, at jeg
kunde blive trættere af denne Vey, end de andre mange Ridende og Kiørende. Saasnart jeg derfore var kom¬
met til Skoven, lagde jeg mig under en deylig grøn Bøg, hvor jeg, foruden den behøvende Hvile, fandt tillige den
behageligste Forfriskning af den kiølende Skygge og sagte blæsende Vind, der, tkods vore Fruentimmers artigste Vif¬
ten, viftede med de spæde Qviste og bævrende Blade. Kort: Jeg faldt i Søvn, og havde en behagelig og fæl Drøm,
som jeg ikke kan andet end fortælle for dem, der ere Elskere af Drømme=Fortællinger. Skulde nogen blive vreede der
over, maa de betænke, det var kun en Drøm, som Argus gierne ønskede sig udtydet; thi han er undertiden noget over¬
trøisk. - Jeg drømte, at Pan og Faun, alle Skov=Guderne de mindre med de større rede Sommer i By¬
og vare alle saare glade. De havde hver sin Rør=Fløyte i Haanden, og spillede saa behagelig, at mig syntes Træ¬
erne i Skoven dandsede alle de Dandse, som bruges paa en Maskerade. Det ene Træe rakte med en behagelig Mine
det andet Træe sin Top og Greene, som vore unge Karle rekker Pigerne deres Hænder naar de slaaer den nye Kiede. Ja, jeg kan
ikke fuldsige dig, min Læser, hvilken inderlig Glæde her var. De lystige Skov=Guder spillede og dandsede; Jrisken sang i den
lave Busk og Skovduen kurrede i den høye Bøg; Nattergalen slog i den tykke Lund og Storken knebbrede paa den kullede
Eg. Kort: her var en almindelig Glæde. Og hertil var Drømmen behagelig. - J det samme hørtes et fælt og
skummelt Rusk i Buskene, af hvilke der kom fremspringende de forskrekkeligste Skov=Trolde, accurat som de gamle Poeter
beskriver dem, med Horn i Panderne, Giede Fødder og lodne over heele Kroppen. (Nogle vilde dog mene, de vare for¬
klædte Mennesker i Ræve=Skind, og at saadanne Skov=Trolde skulde kun være opdigtede, men ligemeget, saa saae de dog for¬
skrekkelig fæle ud) Disse Skov=Trolde lode sig ikke saa snart see, førend de ander Skov=Guder stak deres Piber ind; thi
nu fik Piben en anden Lyd. Disse Skøv=Trolde havde nogle krumagtige Horn at tude i, og de dandsede saadan en for
underlig Dands, hvis Lige jeg aldrig har seet. De kaldede den Bukke= og Hugge Dandsen. Da disse havde dand
set Skoven rundt nogle Gange, kom en forskrekkelig Orcan eller Uvæyr, som for Fode oprykkede alle de Træer, den føer over.
Her kom da en almindelig Forskrækkelse iblandt Træerne i Skoven, og de stærkeste Eege og tykkeste Bøge rystede som Espe
Løv. Ja her var saadan en almindelig Skræk i dette Plante=Rige, som man kan forestille sig, der maae være i den
Stad eller Leyer, som ved et hemmeligt Forræderie bliver overrumplet af en barbarisk Fiende, der sparer hverken de store
eller de smaa, de unge eller de gamle, men nedhugger for Fode. Nu nærmede disse Skov=Trolde sig til det Træe, hvor¬
under jeg laae. Mig syntes, at jeg vognede i Forskrækkelse, og faae 4 Karle hver med en Bull Øxe, at vise deres Styr¬
ke paa dette Træes uskyldige Bull. Jeg spurgte med en Slags Græmmelse, hvi de vilde fælde dette Træe, som dog
ikke stod andre Træer til Hinder i Vexten? Du Tosse! svarede de: J Steden for dette store Træe skal plantes et lille
bitte, der om hundrede Aar skal være ligesaa stort, som det, vi nu fælder. Ak! tænkte Argus i Søvne: Gid et af
mine hundrede Øyne endnu maatte være aabent om hundrede Aar, for at see, om J siger sandt. Jeg skyndte mig
da i en Hast bort, at dette Træe ikke skulde falde mig paa Hovedet, og da saae jeg, at den heele Skov var forvandlet
til en slet Mark, og der var ey det ringeste at see, undtagen nogle smaa spæde Børn, der saae saa sygelige ud, som de
kunde have faaet en stræng Sted=Moder, der nægtede dem den naturlige Pleye. Ja, nogle af disse Børn vare og alle
rede døde, fordi de bleve ikke vel oppassede eller indhægnede, men vare endog udsatte for vilde Dyrs, Hiorters og Ha¬
rers Grumhed, der ikke engang sparede de spæde Lemmer, ja, end ikke Hiertet i disse uskyldige unge Planter (Her
