græd Argus i Søvne) Det smukkeste i alt dette Hæsselige var dog dette: at disse smaa Børn stode saa ordentlig i Rade,
som man kan see Vagt=Paraden opstillet paa Slots Pladsen (Ak! tænkte Argus: hvilke Kiæmpe=Regimenter vil de
ikke blive om hundrede Aar! ja; da vil Efterkommerne grue for vore Affødninger. Ja, da vil det gaae lystigt til, naar
man i de vilde Skove kan plukke Æble, Pærer og Kirsebær; og, naar man ey behøver at hente sine Skibs=Master i Norge.
Men, hvor de vil faae Skibs=Planker fra, det seer de til).
Men, hvad er det for støre og lange Hobe, jeg der seer? Mig tykkes, de ere ret net afmaalte 3 Alen lange og 3 Alen høye.
Got! her seer jeg, hvor Skoven er blevet af. Nu! det var dog got, den forsvandt ikke gandske. Men, mig tykkes, jeg
hører saadan ynkelig Lyd fra disse Hobe; jeg maa gaae nærmere (her gik Argus i Søvne, og ved hvert andet Trin faldt over
Stubbene) Fra denne Hob Fagotter hørtes: denne klagelige Stemme: Vi har, medens vi endnu levede, givet rigelig
Olden. Vi har seet med Fornøyelse de kaade Sviin at dandse under os, og at feedes ved vor Gavmildhed; Landmanden,
som ved dem finder sin meeste Styrke, i Qvæg Svagheden, maa nu anvende nogle Skiepper Korn meere, for at feede dem
vi Fagotter har og tient Landmanden til Indhægn og Staver i hans Gierder. Bonden, sagde jeg, skal sette Steen¬
og levende Gierder. (Her hvidskede en Bonde Argus saa sagte i Øret: Vore Herskaber lader os neppe Tid til at æde
mindre Tid til at arbeyde for os selv) Men hvad siger denne Høb stortslagen Brænde? Jeg, siger en Stumpe: kunde have
været deyligt Gavn=Tømmer for Bonden efterhaanden. En anden: Jeg kunde have være brugt til det beste Huus=Bygnings¬
Tømmer. Den tredie; Jeg kunde have indtaget et kostbart Rum i Skibs=Bygningen, see, hvilke Knæer og andet Krum¬
Tømmer, som ikke findes under hver Busk. Den Fierde: Jeg kunde om en 10 a 20 Aar have blevet et kostbart Træe, om
men allene havde borthugget nogle af de mig for nær staaende Træer, som qvalte min Vext; naar jeg saaledes havde faaet
Luft, kunde jeg om en føye Tid have betalt alle de unyttige Træer, som for min Skyld bleve bortryddede, men den stærke
Orcan fældede os alle uden Forskiel, de Gode med de Onde, og de Nyttige med de Unyttige. Hvorfor ere da alle I Hobe
her opstablede? Vi skal sælges og opofres Jlden. (Hillemænd! snakkede Argus i Søvne: Her vil Kongen faae brav
Penge; heele Skove til Kakkelovns=Brænde, maa dog nødvendig indbringe en god Skilling. Ja, Gud give det! Jeg vil
ikke regne, hvad der gaaer bort til Oprydderne og Planteurer). Dette sagde Argus saa høyt, at en nysbaged Proprietair,
som havde kiøbt et af de nylig solgte Kongelige Godser, hørte det, og sagde: Du har Ret; Der er Skov for en Tønde Guld
paa den Grund, som jeg kiøbte for 60000 Rdlr. jeg hugger nu Skov hver Dag, og betaler Kongen med sit eget, saa er
Resten mit for intet, og har endda Skov nok. Her vognede Argus.  Døm nu selv, min Læser! om denne Drøm var
ikke ligesaa fæl i Enden, som den var behagelig i Begyndelsen. - Da dette var drømt, hørte Argus under Haanden denne
behagelige Lyd: Hidtil skal du komme, og ey længer.
Nu maa jeg liste mig saa sagte til Staden igien. Ak! hvor Argus er tørstig! Kunde han endda faae saadan
en Drik Øll, som kunde smage hans argiske Gane. Got! her seer jeg net op Placaten paa en Brygger Gaard til Auction.
Argus har længe ønsket sig en Brygger=Gaard. Her kan han komme let til en, om han havde Penge. Men hvad
staaer her paa Porten? Er her to Slags Placater? Dette maa Argus læse; det er skiøn stor Stiil for gamle Folk¬
lad see; Formeentlige Aarsager til de mange paa en vis Tid arriverede Fallissementer ved Brygger=Lauget
her i Staden, til nærmere Eftertanke fremlagt af Christian Bagge. (Det er nok til Argi nærmere Eftertanke)
Hillemænd! Den Bog maae jeg have. (Argus er ligesaa begierlig efter saadant Nyt, som vore Fruentimmer efter
nye Moder) Lad seee hvad staaer i Bogen! 22 a 23 Concourser iblandt Bryggerne i de sidste 14 a 15 Aar.
(Argus har tit forundret sig derover uden at vide rette Aarsag; men da han ingen Caracteer, Kareth og Stadshæste
holdt, turde jeg ikke spørge derom) Videre; Een og samme Oldermand i al den Tid. (Det er Tegn til Ol¬
dermanden har fundet sig fornøyet, og andre med ham. Det er smukt, hvor Enighed har Sted. Det veed Hol¬
lænderne) Videre; Kiøbenhavn har i 12 a 13 Aar savnet 250000 Tønder Byg. (Det var Skade. Heraf kunde have
blevet en skiøn feed Tønde Øll.) Videre: Skipperne bringer det sletteste Byg hertil. (En smuk Historie! Altsaa
ingen Under, at somme ikke kan faae Øllet got nok.) Videre: 17 Mk. for en Tønde Byg i frugtbare Aaringer. (Dey¬
lige Projecter! Argus har længe forundret sig over de høye Kornpriser midt i et Kornland, dog, naar han seer hen til vore
store Jordegods=Eyere, som har Strygholtet i Haanden, bortfalder al Forundring.) Videre. Jngen Magistrats=Per¬
son har mødt i Laugs=Forsamlingerne. (Ja der har vi det. Hvem, uden Magistraten skal see paa Byens og det Alminde¬
liges Beste? Men, man kan tænke, man har ey vildet incommodere nogen.) Videre: J Steden for at faae Uddeeling,
at maae afgive. (Dette lader noget skummelt, som Argus ikke forstaaer, undtagen han var en Skumalant. Hvorledes den
Fattige ellers ophielpes, behøver ingen Forklaring af Argus, thi det kan sees med et halvt Øye.) Videre: Lauget tabte
ved dets Casserer 4 a 5000 Rdlr. (Dette vil sige saa meget, som Argus har ikke havt opsigt med Cassen.) Videre: ved
vedtægter har Lauget i 15 Aar tabt 10 Tønder Guld. Det er artige Vedtægter! Ney i saadan Forfatning vilde Argus
hellere være Casserer end Brygger.) - Dette er kort Udtog af forbenævnte Piece. (Seer J, Argus kan og være Recen¬
sent.) Jngen kan undre over, at samme Piece er brygget med en god Deel Gallæber=Humle, eftersom Maltet er saa dyrt. No¬
get maatte den dog smage af. Den koster ey heller meget, kun saa meget som 2 Kander Got Øll. Argus ønsker for sin Part,
at den gode Mand maa blire rigere ved sin Trykning, end han hidtil er blevet ved sin Brygning.
