delige Hospital! Du er en vakker stoer Bygning og din Indretning er fortreffelig. Gid du kunde svare til dit allerkiere¬
ste Navu, og være almindelig for alle rette Hospitals=Lemmer, men da vilde dine Muure endnu temmelig udvides, og hvorfra
skal man faae en Fond hertil, og hvor skulde man kiøbe Brød, at disse kunde æde? – Du yndige Waysenhuus.
Hvilken deylig Ungdom har du ikke inden dine Mure. Men mon det skulde være Synd, om den arbeydede noget mere?
Skal den ikke arbeyde, som vil æde, og bør man ikke bede og arbeyde? – Du velsignede Syge=Casse! Du er et
Beviis paa godgiørende Folks Gavmildhed og Godhed mod den Fattige. Ved dig bliver mange Syge qvægede. Gid du
kunde bære Navn af Almindelig, da vilde Du og svare til dit Navn, saa længe Kierlighed ikke uddøer, og dine Forstan¬
dere maae leve med dig. - J velsignede Fattige Skoler! gid J maatte kunde rumme og klæde endnu et større Antal
See, saadanne, foruden mange andre deylige Stiftelser, haver vi. Men hvor skal de fattige hen, som har diende Børn
og Børn under 6 a 7 Aar? Gid vi og havde Stiftelser for dem! da vilde Staten ikke miste saa mange Arbeydere, som
den nu savner. - O! velsigner Kongen, som viser sig at være Fattigdoms Foster=Fader, som fandt det naadigste
Behag i den sande Patriots priiseligste Forslag til en Fond for fattige forladte Børns meere menneskelige Pleye. O! hvo
vilde ikke efter Evne formere denne Fond? Argus har hverken Ride= eller Arbeyds=Hest; men endskiønt han selv maa ar¬
beyde, giver han dog med en god Villie dertil, saa meget, som for en Ride=Hest. (Det er ikke Pralerie, min Læser! thi hvad
kunde det nytte, da ingen kiender mig?) - Det lader ellers, som Overdaadighed og Fattigdom tager kiendelig til i
vore Tider. Best derfore, vi stræber at forekomme begge Deele. - Enhver Stat har sine Fattige at underholde, men
jeg holder for, at det er lettere for en Stat at forekomme Fattigdom, end tilstrækkelig at ophielpe de Fattige. Jeg
holder for at Hospitaler bør være Hospitaler, og Arbeydshuuse bør ey være Hospitaler, men Arbeyds=Huuse. Jeg
holder og for, at det vilde have sin store Nytte, om vi havde Arbeyds=Huuse, foruden Tvangs= og Tugt=huuse,
hvor alle Fattige, Børn og Gamle, Forældre med Børn, kunde gaae hen og arbeyde, og finde nødtørftig Levebrød ved deres
Arbeyde. Mange vilde da arbeyde, som nu intet for Fattigdom kan blive betroet, og for Kuld intet kan bestille. Naar
saaledes alle bleve forsynede med Arbeyde, hver efter sin Stand og Jndsigt, skulde der blive Rum i Hospitaler for fattige Sy¬
ge, og Plads i Tugthusene for modtvillige Tiggere. Ja, der kunde maaskee blive noget tilovers til den Fattige Kone, som for
sine smaae Børn ey kan arbeyde. Men hvor skal vi faae saadanne almindelige Arbeyds Huuse fra? hvor det skulde være meere
en Ære end Skam at arbeyde, og hvor Arbeydet kunde skee meere med Lyst end ved Tvang; hvor honette Enker kunde have
Værelse for sig, og andre for sig, og hvor hver efter sin Stand og af sine Hænders Arbeyde kunde leve, om ikke gandske, saa
dog tiene noget, for at skaane den Almindelige Fattiges Casse, og at de rette trængende kunde vorde husvalede, Hvor faaer man
Penge fra til saadanne Huse? Et par Skippund Hør og et par Skippund Uld behøves ikkun for først til Arbeyds Materia¬
lier. Hvo veed, om ore redelige Kiøbmænd ikke giorde den første Forstrækning?  Men, for at faae en Fond samlet hertil ind¬
til videre, fik jeg nu et galant Jndfald. Jeg har just i Dag laant mit Valgsprog af en Comoedie: Jeg vil staae alle Comoedie¬
Opera= og Maskerade=Aftener ved Ind= og Udgangene med en Bøsse for de Fattige, og indsamle saadan en Capital. Det
galanteste er Maskeraden, thi der kan Argus gaae omkring med Tallerkenen, uden at blive kiendt. Nu! nu! lee kun
ikke. Det er jo dog ligesaa lovlig en Forretning for Argus at indsamle noget til den Fattige, som for Lomme=Tyvene at ren¬
se Folkes Lommer. Kierligheds Gierninger, forstaae, at give og hielpe den Trængende, er jo tilladelig end og om Sabba¬
ten? See! paa saadan en Maade kommer vi let til en Capital, for at bringe de Fattige, som kan og vil arbeyde, i en nye Næ¬
rings=Vey, Her falder mig ind, hvad vor Patriotiske Tilskuer siger et Sted: "J en Stat, hvor Nærings=Midlerne
"befordres, kunne der kuns være faa Mennesker, som behøve en bestandig Underholdning, uden at kunne
"fortiene den ved deres eget Arbeyde. De fleeste behøve saadan Hielpkuns for en kort Tid, og iblandt dem
"ere Huusarme og Børn de, som fortiener meest Omsorg." - Atter seer vi et nyt Beviis paa Godgiøren¬
hed. Tænk hvor glad Argus blev paa de Fattiges Vegne, da han saae Fordeelen af den af Brygger=Lauget imod Sr.
Bagges Tanker udgivne Notice blev opofret til det Almindelige Hospitals Beste. Hvad Indeholder den Notice? ja,
hvad indeholder den. Saa gaaer det, naar to kommer i Klammerie, kommer Sandhed gemeenlig for en Dag. Man
tænker nok Argus her vil opkaste sig til Dommer. Ney Tak! jeg vil endog være meere forsigtig end hiin Dommer, der,
som den Engelske Spektator fortæller, efter at han med en dyb grandskende Mine havde anhørt begge Parter, opstod
efter en lang dybsindig Taugshed for Retten og sagde: J har Ret begge To. Ney, saa eenfoldig vil Argus ikke være.
Han meener: Man bør troe Noticen; thi den er underskreven af Mange. 18 ere jo flere end een?
Atter noget Nyt!
Spørsmaal.
Hvor blev den Snee, der faldt i Fiør?
Tøsset Spørsmaal! Hvad har Argus med Jer Nysgierrighed at bestille? kan J ikke see det af Sort paa hvidt.
Mon det ikke er ligesaa ubehageligt at gaae i Snee, som i Støv, og betales der for Støvet om Sommeren at udføre,
meere maa der betales for Sneen om Vinteren. Dog, om det ey var Synd for Kane=Kiønernes Skyld, vilde Argus
øske, at der aldrig maatte falde Snee over Kiøbenhavn, men at den maatte falde des tykkere paa Rug=Ageren, thi
den skal være, meget god for Rugen, at vi kunde faae desbedre Kiøb, og at den Fattige ey endnu skulde blive meere
fattig.
