1770.
4de Aargang.
Fruentimmer= og Mandf. Tidende.
No. 49
Aarsager til
Giftermaale.
Anmærkning over)
E¬
en gifter sig for Tidsfordriv,
Een udaf Omsorg for sit Liv,
Een for at kunde Penge faae,
Een for et Embede at naae,
Een blot af Lyst til Elskovs Spil,
Een for den ret udhvile vil,
Een for at faae en Caracteer,
Een for den ey vil synde meer,
Een fordi nogle det vil ha,
Een for at slippe vel derfra,
Een for den troer, det er en Pligt,
Een kun for det er brugeligt,
Een øre vil Barmhiertighed,
Een prøve sin Taalmodighed,
Een giør det andre til Fortred
Og Een Aarsagen selv ey peed.
Betænk uu, Gifte! hvilken Drift,
Der var hos Jer, da J blev gift,
Og J, som endnu ugift er,
Hvad J vel har for Følelser.
Den 7de November.
af M.
Jn Morgen=Stund efter en fornøyelig Aften.
Fortelning.
Vondon. Den bekiendte lærde Vhitesteld prædiede en¬
gang i sin Ungdom paa aaben Mark, hvor en Tambour og
var nærvæ ende, som fandt en særdeles Lyst at forstyrte
denne unge Prædikant, og rørte Trommen saa stærk, som
det vel var muelig. Whitesield havde vel en giennem¬
trængende Stemme, men dog ikke saa sterk, som Trom¬
men, hvorover han maatte bryde af, og talede til Tam¬
bouren paa følgende Maade: "Min Ven! vi tiene begge
den største Konge, der er til, men paa en forskiellig Maa¬
de. J slaaer Eders Tromme for Kong Georg, for at
hverve ham Recruter, og jeg hverver for min Herre Chri¬
stus; vi vil altsaa ikke forstyrre hverandre, thi Verden
er stor nok for os begge, og vi kan faae Recruter i Mæng¬
de. Denne Tiltale havde saa god Virkning, at Tam¬
bouren gik fornøiet bort, og overlod Marken til Præ¬
sten. - Denne lærde Mhitesield er for nyelig ved Dø¬
den afgaaet i Boston.
En vis geistlig Mand vilde for nyelig i et stort Sel¬
skab giøre et Veddemaal, at blant alle Biskopper i Engel¬
land, kunde Biskoppen af Osaabrus best sin liden Eate¬
chismus.
Et Skib strandede for nøe ig ved Neufoundlard,
og alle Folkene satte Livet til, undtagen en eneste Ma¬
tros, som reddede sig paa følgende Maade: Han greeb
efter en Hønse=Kurv, og ved samme opholdt sig næsten
30 Timer paa Vandet, til et Skib kom, som med samt
Hønsekurpen reddede Matrosen.
Smyrna. Et grækisk Fruentimmer indfandt sig
for nyelig hos Tornagi Bachi, og forlangte Ret over
en Tyrk, som hande slaget hendes Mand ihiel. Domme¬
ren svarede: at han frygtede for, Pøbelen skulde sette sig
imod Afstraffelsen. Konen begyndte derpaa bitterlig at
græde, saa at Dommeren efter lang Betænkning endelig
fandt paa dette Raad, at hun maatte antage Mahomets
Troe, saa vilde han see at tvinge hendes Mands Mor¬
der at tage hende igien til Kone.- Hvilken Tyrk!
Om Cometers væsen og Betydning.
V¬
i ere ikke i Stand til at dømme ret om Cometer; thi
de Kræfter, som ere nedlagte i vor Jordklodes Na¬
tur, bliver immer den Alen, med hvilken vi maa maale
Cometernes og andre deslige Virkninger. Men skulde Ska¬
beren ikke kunde have meddeelt dem Kræfter, som vare for¬
skiellige fra vor Jordklodes Kræfter?
Om en Comeet spaaer Jordens Beboere Lykke eller
Ulykke, det er vel en Gienstand, som i vore Tider er ube¬
tydelig, da Overtroen har tabt sit Herredømme. Er Co¬
meten et Verdens Legeme, som giennemløber sin bestem¬
te Bane, hvilket den uimodsigelig er, saa forkynder den li¬
gesaa lidet Rigernes tilkommende Skiebne, som den tilta
gende Maane Guds Naade, og den aftagende, Guds Vrede.
Men om en Comet, ifald den engang skulde komme
Jorden meget nær, som vist nok er mueligt, ikke da var
i Stand til at foraarsage en vigtig Forandring paa vor
Jord? det er et langt betydeligere Spørsmaal. Den
Newtonske Theorie om Himmel-Legemernes tiltrækkende
Kraft, som giver Stiernekyndigheden saa meget Lys, la¬
der her befrogte noget. Skulde en Comet engang streiffe
saa nær forbie Jorden, at begge disse Verdens Legemer
reve hinanden ud af deres Bane, saa vilde vist nok Foran¬
dringen paa begge Kugler være meget vigtig. Men naar
Cometen er mindre end Jorden, saa vinder rimelig den
større Kugle Seyeren, og i saa fald vilde vor Jord føre
den Comet, der kom den for nær, afsted med sig som en
Fange, og den maatte da opvarte den som en Maane.
