til er virkelig Krig imellem Engelland og Spanien. Gud bevare ham! sagde slakkels Kone: Jeg er saa bange, han
skal forsee sig i disse Stats=Affaire og støde en af Parierne for Hovedet; forgangen vilde en have slaget ham i Hovedet
med et Kruus Øll, fordi han vilde ikke afstaae en Fodsbreed Jord til Tyrken. Mig synes dog, at denne Paastand
var meget Christelig. (Her kunde den suure Argus neppe bare sig for at smiile) - Herfra gik jeg til 4* Han
havde alt Masken for Ansigtet, og skulde paa Maskerade. Havde altsaa ingen Tid at tale med mig. Jeg vilde just
have advaret ham om en Hykler, som søgte at besnære ham. Hillemænd! tænkte jeg: Hvem der dog kunde trække Ma¬
sken af alle Maskerede, da vilde man faae nogle underlige Ansigter at see iblandt.
Onsdagen. Jndfandt jeg mig hos 1* Jeg vilde have spurgt ham, om de nye Caserner ere Byen og Bør¬
gerskabet til Fordeel eller Skade; men han svarede: Herom kunde siges meget baade med og imod, som jeg ey har Tid
til denne Gang; thi nu skal jeg paa Opera. - Fra ham gik jeg til L*? Her var Dandsemesteren hos de smaa.
Studenten, som skulde sige dem et par Ord i deres Christendom en Gang om Ugen, kom; men da de Smaa havde
mere Lyst til det første, helst man havde lovet dem, naar de dandsede smukt, skulde de komme paa Maskerade, og Ma¬
ma gad nok endnu giort nogle Pas i en nye Dands; saa maatte Msr. Student gaae igien til en beleyligere Tid. Jeg
sagde til L** disse to Timer, Dandse= og Læse Timerne burde, ey følge paa hinanden; de Smaa børde læse om For¬
middagen og dandse om Eftermiddagen. Her tog Mama Ordet: Hun vidste vel selv den beste Maade. Men saasom jeg var
kommet for at tale med Manden, og Konen her vilde svare for Manden, saa havde jeg intet her at bestille. Jeg vilde
ellers have talt med ham om General=Told=Forpagtningens Auction over Aggerhuus=Stift.
Torsdagen. Vilde jeg have uflagt et Besøg hos M* men da han net op stod færdig at træde i Vognen,
for at tage paa Concert, kunde han ikke tage imod mig. Det var dog Skade, tænkte jeg; thi jeg vilde just have spurgt
ham om, hvad hver Trille i Syngekonsten kan beløbe sig til, naar man regner 1500 Rdlr. til et heelt Aar. Det maa
efter mine Tanker kun være lidet for hver, i Fald man regner saa nøye som jeg. (Hillemænd! om nogen, til trods
vilde skyde sammen og give Argus en lumpen 1500 Rdlr. aarlig, hvor vilde han da smiile i Skiægget. Maaskee
stakkels Argus kunde da og faae, lidt mere Tid til at pynte paa sine Materier, der nu maa gaae fra Haanden saa ge¬
svindt, som en 3 Deel Takt) - Herfra gik jeg til N*? Det heele Huus var i Allarm: Konen græd, Børne¬
ne græd; Pigerne søgte i alle Kroge, og Tieneren stod med Kareth=Døren aaben. De skulde paa Dansk Comoedie,
og Manden havde forlagt Nøglen til Penge=Skatollet. Herfra kom al den Stoyen. Nøglen blev fundet og Stor¬
men lagde sig. Her var altsaa ikke Tid for mig at bie. - Jeg skyndte mig til O? og vilde have talt med
ham om noget Landvæsenet angaaende, men han var allereede i Landhuusholdings=Selskabet. (Kunde Argus und¬
være 10 Rdlr. aarlig gik han, som Medlem, ind i dette priiselige Sælskab.)
Fredagen. Besøgte jeg P* Han sad just og vilde udregne, hvor mange Tønder Vand Solen trækket til
sig fra Havet, og om vi faaer ligesaa mange Tønder Regn. Gud forlade Jer, sagde han til mig; nu tabte jeg en
Tønde Vand i Udregningen. Her maa ikke fattes en Draabe, sagde han videre og bad mig komme igien en anden de
leyligere Tid (vigtigt Arbeyde, tænkte jeg, skulde det kun ikke blive til Vand altsammen.) - Derpaa aik jeg ul
O*, ham vilde jeg have spurgt, hvad de nye Veye kostede, og hvor meget der blev gjort aarlig; men Q* stod paa
Springet, og skulde paa Fransk Comoedie. Her maatte jeg altsaa gaae min Vey.
Løverdagen. Besøgte jeg 8* med ham fik jeg dog talt noget, endskiøndt det par Løverdag; thi han er
ikke af det Slags, som kun studerer den sidste Dag i Ugen. Vi talte noget gammeldags, nemlig: om Forberedelsen
til Sabbathen. Dog vilde jeg ikke opholde ham ret længe. - Fra ham gik jeg til S* Han sad just og ær
grede sig over Argus, fordi han ey nævnede Folk ved Navn. (S* kiendte mig ikke som Argus) I det samme
kom hans Søn, en Pog paa aatte Aar, springende ind, og raabte: Papa! Vognen er kommet. Faderen reyste sig
da strax, og sagde smilende til mig: Min Søn er ret begierlig efter at komme paa Comoedie, naar han seer af Avi¬
serne, at en Dansk Fransk Comoedie skal opføres; thi der er snart ikke en Fransk Comoedie, som han jo kan uden
ud. Kom Papa, raabte Drengen. Ja, min Søn. Far da vel min Ven! jeg maa med min Søn paa Comoedie.
(J gamle Dage, tænkte jeg, maatte Børn om Løverdag Aften smukt lære Søndags Evangeliumet uden ad, ja Ar¬
gus maatte endog lære Epistelen med) Her havde mine Besøgelser Ende for denne Uge.
Døm nu selv, mine Læsere! om Argus ikke har havt nok at bestille i denne Uge, og om nogen af alle de
han har besøgt, har været ledig. Hvor gesvindt gaaer dog ikke Tiden, naar man har noget at bestille. Dagene ere korte,
det er sandt; og For Aftenerne, som synes noget lange for dem, der lider ilde, har de, der lider vel, fundet mange
Raad til at fordrive. Om nogle vil sige; Argus og de fleeste af dem, han har besøgt, har havt travlt med intet
saa beraaber jeg mig paa mit Valsprog, at man i Phædri Tid har giort det samme; jeg vil just ikke sige, hvad han
kaldte dem. Mea her fa der mig ind: at Hølberg loe engang, da han saae en Hest under lutter Kaprioler at stønne
og puste, og at staae i fuld Skum ved at gaae igiernem en Gade, da en anden i al Stilded trak et stort Læs,
