førdre Handelen, og drive den til høyeste Spidse, er det jo et klart Beviis paa dens Vigtighed. Kort! Handelen
er i Stats=Legemet det samme som Fieren i Uhret og Sielen i Legemet. Det er den, der setter den heele Maskine i
Gan;; Det er den, der indbringer Penge og Rigdomme. Men naar en Stat ikke mangler Penge, mangler den ey
heller Brød, Krigsfolk &e. Er da Handelstanden saa vigtig, saa fortiener den og al vor Opmærksomhed. Den bør
da opmuntres og ey trykkes, paa alle muelige Maader fremmes og ey hemmes.
Gid vore beste og redeligste Handlende, som havde den meest udvidede Jndsigt i Handels Videnskaben,
vilde give os et Handels=System, samt Forslag til en bedre og fuldkomnere Handel. Jngen tør skamme sig ved at give
sunde og sande patriotiske Forslag. Forskiellen imellem egennyttige Projektmagere og sande Patrioter er saa kiendelig,
at de Sidste tør aldrig befrygte sig at blive betitlede med de Førsles forhadte Navn. - Men jeg vil ey tale meere
denne Gang, i sær da ingen vil svare. Jeg kan ey heller faae talt nok i saa vigtig en Sag. Jeg vil da, indtil videre,
lade to andre tale. Her er lidet af en lang og ulige Samtale, som jeg hørte forleden:
Den første Kiøbmand: En alt for indskrænket Handel er lige saa farlig for et Land, som en alminde¬
lig Frie=Handel for Landets Fabriker, der ey endnu er kommet til Moedenhed, og opnaaet Fuldkommenhed med andre
Landes.
Den anden Kiøbmand: Bort med Fabriker! og skaf os Frle=Handel. Vi kommer dog aldrig til Fuld¬
kommenhed med vore Fabriker. Vi maa altid betale dyrere end andre, og vort eget er dog aldrig saa got, som det
Fremmede.
Den første Kiøbmand: Du taler som Jøderne, da de vilde have Røveren løs. Vore Fabriker har kostet|
os meget, det er sandt. Mange Forskudde ere ilde anvendte og meget misbrugte; men nu skeer saadant ikke meere, aff
Skade er man bleven kloge. Men jo meere vore Fabriker har kostet os, jo kierere bør de være os. Vi haver gode
Fabriker iblandt, og det skulde gremme mig, om de skulde gaae under tillige med de slette; Vi bør snarere stræbe at
faae de sidste forbedrede. Det er kun de gamle Fordomme, at vor eget duer intet. Jeg tør nok sige, at der nu lever
over 8000 Mennesker ved vore Fabriker. Men, hvor skulde de hen, om Fabrikerne gik til grunde, og bleve deres for¬
rige Intet?
Den anden Kiøbmand: O! lad dem gaae, hvor de kom fra. De giør kun dor Tid i Landet. Naar
vi har frie Handel, behøver vi ey saadanne Folk.
Den første Kiøbmand: Al! min Ven! du forstaaer det ikke bedre. Mange, ja, de fleeste af disse Folk,
ere nu af Landets egne Børn. Men lad dem være fremmede, og de skulde gaae bort; saa fik jo, f. Ex. Skoemageren
saa meget mindre Folk at giøre Skoe til o. s. v. Men det vigtigste, som trykker vore Fabriker er: vore dyre Levnets¬
Midler, og den fordervelige Snighandel. Naar Levnets-Midlerne vare lette, kunde Fabrikørerne arbeyde lettere, og,
naar ingen Snighandel var, kunde de debitere deres Vahre.
Den anden Kiøbmand: Snighandel! nu maa jeg lee. Hvilken Mand er ikke Tyv i sig Næring? Mon
man ikke er nød til at stiæle ind? Hvem kan svare den høye Told?
Den første Kiøbmand: Sagte, min Ven! Hverken du eller jeg har sat Tolden; men baade du og jeg
bør svare den. Jeg tilstaaer, at alt for høy Told giver Anledning til Toldsvig. Jeg tør og sige, at Kongen fik mere
Told, naar den blev nedsat paa en Deel; thi hvem vilde da sette sin Velfærd i Vove, naar der var kun lidet at vinde.
F. Ex. Naar stial man Caffe Bønner ind i Sandbaade og paa andre optænkelige Maader, da der gik kun 4 s. af
Pundet; men nu der kan i det ringeste vindes 12 s. paa Pundet, da er det Umagen værd. Ja, naar tilforn udførte
man Steen for Thee, og Vand for Viin, førend Tolden blev saa høy? Mange bleve da ey heller forarmede og Huus¬
vilde ved Confiskationer, og saa mange Betientere i denne Sirkel behøvedes da ikke. Jeg veed nok, at Toldsvig og at
bedrage Kongen holdes ikke for Synd i Almindelighed. Men jeg veed dog, at en Præst prækede saa eftertrykkelig og
idelig mod Toldsvig og forbudne Vahres Jndsnigelse, at det angrede dem i Meenigheden, som fandt sig skyldige; og
siden lode det Haandværk fare. Et rart Exempel: Det er virkelig skeet. - Her tog den anden Kiøbmand sin
Hat og gik. Saa vidt jeg kunde see, blev han vreed. Men den første Kiøbmand blev ved et roligt og fornøyet
Sind, og ønskede: Handelens Lykke og Udvidelse; Levnets-Midlernes Lettelse, som betydeligst Hielpe=Middel til Fabri¬
kernes Opkomst; men Snighandleres og alle Creditens Ødeleggeres Undergang.
Avertissement.
Den Danske Argus har faaet en trykt Skrivelse fra den Danske Democrit Heraclit med Underskrivt: Claudin
et af hans otte Fruentimmer, (Mette Corporals iberegnet) samme er paa sædvanlig Sted og for sædvanlig Priis at bekon
me. Den er i alle Maader, som Argus formodede den at blive. En stor Lykke at Papiret dog er hvidt, at man ka
see de fine Træk, og ikke sort, som den Danske Mercurius formoder at være i Presborg til Fals for en Mette Corporal¬
