Fordeel svækkes, skiønt heele Landets Velfærd fremmes. Kort: ingen Øvrighed, verdslig eller geistlig, er ham til pas,
Men hvor vilde da stakkels Argus tænke at være ham til pas. Ney, her maa jeg lee. Dog, hør, min Hr. Dadler!
da Du er det, jeg synes at være, saa lad os to lee ad hinanden. Du maa gierne kalde mig dum og grov, saa længe
Du ey viser Dig klogere og finere. Men, her er endnu meere at lee af: Der sukker Madame Rangsyg, fordi hun
ey saa let kan blive Frue; og Frue Kapsomrang fordi hun ey skan stige høyere. Der bander Egennytte, fordi de
nu ey kan faae den og den til at dreye Hiulet. Der græmmer en sig, fordi han ikke længer maa være Menneske-Ha¬
der, og af et ondt Hierte optænke fleere Ulykker over den ringe. Der bider Bonde=Plageren sig i Fingrene, fordi
han befrygter, hans Træhest skal blive aflægs og der skal groe Mos paa dens Ryg, naar den ey bruges til nogle udpid¬
skede Bønder, som pleyede saa ofte at giøre den stillestaaende Ridt. Dog hør! naar J mangler Træe i en forhugget
Skov, saa kan J brænde Træchesten. Der skielver Dommeren, NB. den Uretfærdige, fordi han befrygter, at
blive seet paa Fingrene. Der tygger Rabulisten sin Tunge, fordi han befrygter, den i Fremtiden skal blive bundet.
See, er saadant og andet meere ikke nok en Latter værd? Jeg meener jo. Argus er temmelig lattermild i Dag,
siger man. Ja, er det ikke smukt at være mild? Altid at suurmule og skumle er jo kiedsommeligt? Hvad kan hin¬
dre mig fra at lee og sige Sandhed? Siger Horaz i mit Valsprog. Dog, nu vil jeg være alvorlig, min Læ¬
ser! om Du saa befaler. Naar Enden er god, er jo Alting got?
Dette er mit sidste Blad i det gamle Aar. Et Aar gaaer og et andet kommer. Den har levet vel, som har
levet hver Dag saaledes, som den var den sidste Ved Aarets Udgang, den mærkelige Forandring i Tiden, vil jeg
ønske, at Egennytte og Partiskhed, der ere mægtige til at svække det mægtigste Rige, maa endes med Aaret; men
at Enighed og sand Kierlighed til Fædernelandet, som ere mægtige til at styrke og ophielpe et svagt Rige, maa i det
nye Aar faae fuldkommen Liv, og vise sig virksom udi det almindelige Beste at fremme; og at alle Forandringer,
som skeer i den viiseste og beste Hensigt, maa opnaae sit forønskede Maal. Kort: Gid vi med det gamle Aar kunde
sige Farvel til de gamle Laster og Daarligheder, at den Danske Argus skal ikke have Aarsag til i det nye Aar at
belee de gamle Laster!!
Jndholden af denne Aargang.
1 No. 1. 2. Nye=Aars Ønske. Om Basedoms Elementar¬
Bog. Giftermaals Megleriet i Holland. Den
Svenske Vexel Eours. Tilfælde som den gamle
Jomfrue setter i Lighed med Thycho Brahes Dage
Om de NB. med Guld og Sølv Besatte.
4 No. 3. Om Lotterie Gevinst. Krigen imellem Tyrken og
Rusland. Om Maskerade. Forandring i Mo¬
den. Om en 7 Aars Pige.
No. 4. Om de brugelige Coeffurer.
No. 5. 6. En Poetisk Beskrivelse over Pave Clemens den
14des prægtige Indtog i Rom den 26 Nov. 1769.
No. 7. Adski lligt passeret Udenlands. Om Røg-Tobal
Om Hexerie. Hr. Sparsom hans Giftermaal med
Jomfrue Reenfærdig.
No. 8. Om det forventende Giftermaals Meglerie. Kri¬
gen med Tyrken. Kydske Cathrines Forsvars Skri¬
velse &c. Forandring i Moden. Skræderens
Geist, som besøgte den gamle Jomfrue.
i No. 9 Et Fadder=Brev. Et Barsel=Brev. Om Faste¬
lavns=Riis. Amager Kattens sidste Villie da den paa
Fastelavns Mandag 1770, blev slaget af Tønden.
No. 10. Den Engelske=Pøbels Uregierlighed, om Parle¬
mentet. Om Tøse=Fennicke og forknebne=Sætter.
Om Giestebud paa Wilckes Geburtz=Dag. Nøy¬
somheds billede.
No. 11. Nøget af en Engelsk Beskrivelse. En gammel
Adelsmands Testamente. Adskilligt fra Avis Colle¬
giet. Om Uegenytte under en smuk Fortelling af
Engelsk.
No. 12. En Drøm om Siælens og Legemets Omvexling.
Ærens Tempel (en Allegorisk Drøm).. Den
Svenske Vexel Negocie.
No 13. Om Kierlighed. Noget om Moden. Prædikener
for unge Fruentimmer. Om at tale Fransk imellem
Dansk uden at forstaae samme.
No. 14. Tanker om Menneskenes længste Liv. En Drøm
om Ungdoms og Skiønheds Flygtighed. Adskilligt
fra Avis Cellegiet.
No. 15. Om Krigen med Tyrken. Maskeraden i London.
Fra Giftermaals Collegiet et Brev fra von Mausen,
greif. Om Mahomets Liv og Levnet.
No. 16. Den Svenske Vexel=Handel. Ænigmata eller
mørke Taler. Msr. Petits Samtale med Fætteren.
No. 17. Om Elle=Kongen paa Landet B***. Svar paa
de mørke Taler i forrige No. Noget fra Mode og
Giftermaals Collegiet.
No. 18. Continuation af Fortelningen om Elle=Kongen paa
Landet B**
-Nogle Stropher i Poetien fra
Snakke Collegiet. Adskilligt fra Mode-Collegiet.
Et Brev fra Monsr. Frier.
No. 19. Om Krigen med Tyrken og Pølen. Beregning
over Lykken i det Spil Pharo. En mørk Tale. Con¬
tinuation af Fortelningen om Ellekonger. Noget
fra Giftermaals Collegiet.
