7
den os foresatte Kortheds skyld ey kand be¬
tragte, saa maae vi dog giøre nogle Anmerk¬
ninger om de Fornemmeste. Den første,
som er den frugtbareste og allerbeste Jord,
er den sorte, hvilken paa Svensk kaldes
Schwart=Mylla, (Sort Muld) og haver i sig
den meeste Salpeter, som med Rette maae
kaldes Frugtbarheds Salt, og Vexternes
Siel. Denne Jord er i sig selv fugtig, og hol¬
der den dertil kommende Fugtighed ved sig; den
haver og den Kraft at aabne det lidet Hul i
Sæden, saasom samme haver en aanderiig
Egenskab i sig; saa at, omendskiønt saadan
en Ager, som haver nok af dette Salt, hver¬
ken giødes eller vædes med Regn, saa giver
den dog sine Frugter rigeligen fra sig; hvilket
Egypten tydeligen bevidner; thi der regner det
ikke, ey heller bliver Landet giødet, og dog
bærer det de herligste Frugter; hvilket man ey
alleene haver at tilregne Nili Oversvømmelse,
men end og det salpeterske Salt, og dets flyg¬
tige Aander.
Dette Salpeter beholdes vanskeligen i en
pløyet Ager. Et Stykke Land pleyer i Al¬
mindelighed saaledes at dyrkes: Det bliver
deelt i tvende liige Deele, hvoraf den ene
Deel hviler og pløyes, da imidlertid den an¬
den Deel besaaes og bærer Frugt: Men Fey¬
len bestaaer herudi, at man pløver for dybt,
da man kun et lidet, og saa meget, som til
