9
hvorved Uddunstninger ey meere befordres,
men forhindres; ligesom og de Deele af den
oven fra nedfaldende Regn, som befordre
Vexten, bedre kand forene sig med den tætte,
end med den bløde og aabne Jord, hvilket
man kand see af Sandet. Fornemmelig giø¬
res dette behov mod Vinteren, paa det Reg¬
nen og Vinterens Jis ey for meget skal for¬
derve Ageren, og i Foraaret opløse og bort¬
tage dens Fedhed; thi naar den er opløst
saa uddunster den, og derved bliver Jorden
mager og ufrugtbar. Dette Onde forebygges,
naar Ageren er sammentrykt, og haver sine
Render, hvorudi Vandet kand samles og
bortflyde. Paa samme Maade maae Leer¬
jorden omgaaes, hvilken dog maae pløyes
dybt og over en halv Alen. Er den vel i det
første eller i det andet Aar ey alt for frugtbar,
i det den slette Jord bliver beblandet med den
fede, saa giver den dog derefter des rigeligere
Frugt, naar den faaer nogen Fedhed til sig.
Nogle meene, at det er bedre, dersom den kun
blev pløyet saa løseligen; men det er forgie¬
ves; thi dersom man ey vender Grunden op,
saa er den tør og alt for tyk, og foruden at
den hverken giver Rødderne Næring eller
Skygge, som den sorte Jord, saa driver den
og Solens Straaler lige til Rødderne, og
forbrænder dem. Desuden, dersom det i
Foraaret regner lidet stærkt, saa tager den ey
