15
Ufrugtbarheden. Vi ville derfor først i Kort¬
hed tale om de Ting, som frem for andre ere
Sæden høystskadelige. Jntet er farligere for
Sæden, end en overflødig Fugtighed. Thi
naar Sommeren er alt for fugtig, saa skyder
vel Sæden med Fornøyelse op i Høyden;
men det hændes ofte, at den formedelst
Straaets Skrøbelighed bliver nedslaaet af
Regn, og naar den saaledes er falden, at
den selv betager sig Solens Varme, og giver
sig en skadelig Skygge, hvilken foraarsager,
at Rødderne og de første Led af Halmet, som
skulde drage Nærings Saftens til sig, maae
forraadne, saa giver den intet andet end
Skaller og tomme Korn, som ey naae til en
fuldkommen Modenhed. Og saasom man i
disse nordiske Lande ey indhøster førend i Efter¬
aaret, saa pleyer den ofte at forderves af
Frost formedelst indfaldende Kulde. Des¬
uden bliver den og ofte opædt af Orme og
bekommer Jernpletter (Eisenflecken). En ska¬
delig Østenvind og Tørke i Foraaret forder¬
ver ogsaa Grunden. Jligemaade Klinte og
vildt Byg, hvortil Kornet ofte, og fornem¬
melig Bygget, udarter; hvilket foraarsages
af det udstrødte Korns Svaghed, thi naar
det enten er for gammelt, eller skimlet, saa
pleyer det at blive til Klinte. Et andet er en¬
deligen, at Jorden ved et Slags Korns, saasom
Bygs eller Hvedes Frembringelse, bliver kied
