22
saa gjorde jeg to Tomer dybe Furer til 13 Fod
fra hinanden, og blødte Kiernerne i 24 Timer
i Regnvand; siden blandede jeg dem med
noget Sand, og saaede dem i Furerne saa
vel i Høst som om Foraaret, hvoraf dog den¬
ne er den beste Tiid, og fornemmelig naar
Frosten er forbi i Martio eller Aprili; Jeg
rettede mig ey efter Maanen, hvilket en heller
den berømte Urtegaardsmand Qvintim haver
gjort. Derpaa bedækkede jeg dem med sam¬
me Jord, og vandede dem med Regn vand
ved en liden Vandkande. Og dermed foer
jeg Tiid efter anden fort, ligesom det giordes
behov. Thi at man ofte vander dem, naar
de ere saaede, og herefter alle Dage, naar
de opkomme, det haver jeg fundet at være
høyst fordeelagtigt. Derpaa kom Planterne
i Mængde op, og hvor de vare alt for tykke,
der rykkede jeg dem op igien og plantede dem
i andre Furer
2.) Naar et Aar er forbi, saa maae
man nærmere antræde deres Opvartning og
Opklækkelse; og til den Ende maae man ud¬
søge de beste Planter, og i Besynderlighed
see dem til gode; de andre skaffer man bort,
og eftersom hine voxe, beskærer man de nye
Grene, ja end og Bladerne selv. Efter to Aar
maae man sætte dem der, hvor de skulle blive.
Man bruger ingen store Pæle til at binde dem
ved, men kun slette Viinrankkestavrer.
