Oprindelse.
43
Mennisker, mon de bekymre sig noget, fordi
de have Aberumper? Og skulde vel Rykbenets
Ledemoder foraarsage, at hverken de hvide eller
sorte have saadanne Rumper?
Paa det smalle Stykke Land, som skiller
Nordsøen fra det stille Hav, skulle findes me¬
get hvidere Mennisker, end alle dem, som vi
kiende (*). Deres Haar skal være liigt det
hvideste Uld, og deres Øyne, som ey kand
fordrage Dagens Lys, aabne sig kun ved den
mørke Nat. De ere iblant Menniskerne det
samme, som Flagermusene og Uglerne ere
iblant Fuglene. Naar Verdens store Øye
haver lukt sig, og Naturen tager sin Sørge¬
dragt paa sig, og iagttager en dyb Taushed;
naar alle andre Jordens Beboere blive ud¬
mattede af deres Arbeyde, eller trætte af de¬
res Fornøyelser, og begive sig til Hvile: saa
opvaagner Darienseren, og lover sine Guder:
Hand glæder sig ved at see, at det ham ufor¬
dragelige Lys er borte, og da opfylder hand
det Ledige i Naturen. (le vuide de la nature)
Hand hører Uglens Skriig med samme For¬
nøyelse, som Hyrden hos os hører Lerkens
Sang, naar samme saa høyt i Skyerne, at
Falken ey kand øyne den, i Dagningen synes
at søge efter Dagen, saasom den endnu en er
at finde paa Jorden. Den bemerker forme¬
delst
D3
(*) bopege de Faser, delscription de ! lismar
de l'Amerique.
