1V. Anmerkninger
over Broen, saa og ved Steenveyen til
Wippach. Altsaa er den Sal. Hr. von Rohrs
Mening meget rimelig, endskiønt den fra den
første Tiid, da den blev os bekiendt, bekom
tillige Navn af det Tyrkiske Klever. Sam¬
me Navn fore og de bekiendte Eselsvikker,
eller Hanehoved, Lat. Onobrychis paa Fransk
Saint fom, helligt Høe, hvoraf man haver
tvende Slags. Det første Slags kaldes af
Botamcis Onobrychis vulgaris, Major, &
foliis viclæ fructu eschinato major, det an¬
det, Onobrychis fructu eschinato minor.
Vores Korthed og Øyemerke tillader os en
her at undersøge de Tanker, som foregive,
at man enten formedelst en Slags Lighed imel¬
lem Eselsvikker og Esparcette Froe have
kaldet denne som hiin, Tyrkiske Klever,
eller og at dette Navn, saa vidt den kaldes
Tyrkisk, haver just samme Oprindelse, som
det haver havt med mange andre Ting, hvilke,
enten de virkeligen vare fremmede for de Een¬
foldige, eller dog ey bleve tagne til Eftertanke,
skiønt de traadde med deres Fødder paa dem,
men herefter begyndte at blive bekiendte. Thi
det kaldte disse Folk enten Dælsk eller Tyr¬
kisk, d. e. fremmedt, nyt, tilforn ubekiendt,
ubevandt, hvilket i Besynderlighed sees, da man
kalder de Jndianske Høns, Tyrkiske, da de
dog egentligen komme fra Jndien, og saale¬
Men
des er det og med mange andre Ting.
hvad
