i Land- og Juussager.
71
4.) Om allehaande Giødning.
Hvor man fattes Giødning, der kand
man med Løv og Moos komme Huusholdnin¬
gen til Hielp; de Skovbetientere fare og vild,
som forbyde at samle Løv, saasom de me¬
ne, at det giør Træerne Skade (
Thi
jeg veed af Erfaringen, at hvor unge Træer
ey have kundet komme fort formedelst det dy¬
be Moos, der staae nu den skiønneste Riis¬
lund, efter at jeg kiøbte for 50 Rdlr Strøel¬
se af en Stald, saasom Sæden da kunde fæ¬
ste Rodder. Og omendskiønt, hvorudi jeg
dog aldrig samtykker, at det giorde Træerne
nogen Skade, saa er dog den Nytte, som
man i Agerdyrkningen deraf haver, storre end
Skaden paa Træerne. Dog hermed vil jeg
ev holde med de uforstandige Verte, som
alle 4 eller 5 Aar skrabe Jorden bort fra Rød¬
derne, thi man skal kun tage det overflødige
Moos bort. Endnu er dette en Feyl, at alle
Landmænd, omendskiønt de ey have Giødning
nok, dog giøde stedse, og besaae alle deres
Marker, hvorved Markerne stedse mere og
mere ere blevne udhungrede. Jeg haver stedse
befundet at have større Profit, naar jeg kun
haver besaaet det, som jeg vel kunde giøde.
Hvor.
F¬
(*) Dette imodsige de fleste Forstforstandige, og i Be¬
synderlighed Carlovitæ i hans Anweisung zur wvil¬
den Baumsucht, k. 47. 5. 38.
