i Land- og Huussager.
73
Enghond. Da jeg første Gang brugde den,
forsaae jeg mig, i det jeg strøede den ud i vaadt
Veyr, hvorpaa den blev til Muurkalk; Men
naar den udstrøes, naar det er tørt, saa
komnier herefter Duggen, og foraarsager, at
den dræber Mooset, hvilket, naar det for¬
raadner, giøder Engene, at det Græs, som
ey kunde komme op for det tykke Moos,
voxer herefter i tusinde Tal, og giør Hoela¬
derne for smaa.
5.) Om unyttig Agerdyrkning,
og Mangel paa Engbond.
Desuden have og mange Landmænd den¬
ne Feyl, at de en regne, at de maae give
Sæden til Markerne, tre gange pløve dem,
tre gange harre dem, eengang saae dem, een¬
gang udføre Giøding, eengang meye, binde,
tærske, og overalt forrette 14 Arbeyder, før¬
end de faae Kornet paa Loftet, og dog neppe
mange gange igien bekomme Sæden; og
dog vilde de hellere besaae de Agre, som give
det skiønneste Høe, hvilket de allene have be¬
hov at slaae og at torre. Dermed underkaste
de godvilligen Sæden saa mange Fataliteter,
saasom stor Blæst, Frost om Vinteren, og
paa mange Stæder Vildtes Graadighed.
Jeg haver derimod fundet stor Fordeel ved at
lade saadanne Agre ligge til Hoe, ja end og
ved at giøde dem, saasom jeg haver havt stor
52
Nyt¬
