i Land- og Huussager.
85
Maade, saa ere de da vel kommet sig, og have
ogsaa andre Aaringer baaret Frugter. Men
hvo som efter min Maade vil plante Træer, ha¬
ver ep saa megen Møye, og skal snart see sin
Glæde deraf.
J Træers Sættelse haver jeg ogsaa hidind¬
til 3) merket en syndig Feyl. Thi naar vores
Ungdom, som ved Reyser have sat deres For¬
ældre i Gield, og paa Engene seet de Franske
store Havers Aleer af Linde eller andre ufrugt¬
bare Træer, og siden ere igien komne Hiem, og
ey have forstaaet sig noget paa Oeconomien,
men paa Forfængeligheder, saa have de beste
Enge maat holde for, og deraf blive gjorte Ha¬
ver med Aleer, paa det at den unge Herre kun¬
de kiøre herom derudi; men tilsidst, naar Køer¬
ne eller Faarene formedelst Mangel paa Græs
have maat afskaffes, saa havde min gode Hans
Wurst gierne igien vildet gaae til Fods paa En¬
gen, dersom den ey var blevet fordervet. Men
først haver hand ødelagt sin levende Skov,
ved de skiønneste Lindes Opgravelse; og dersom
paa det Sted, hvor Aleerne skulde anlegges
fandtes et skiønt af Forfædrene plantet frugt¬
bart Træe, saa maatte det udryddes, da hand
dog haver læst, at GUd i det gamle Testamente
haver forbudet endog i Fiendens Land at afbug¬
ge de frugtbare Træer. Jeg haver i et vist Kon¬
gerige oplevet slige Exempler, at, da jeg raadde
een, som tilforn kunde forstrekke sin gandske
Fa¬
