97
gelig, Barnet tager Stregerne saa vel af den
ene, som af den anden.
Delenes usædvanlige Forening, og som
ikke ligne Forældrenes Dele, ere i Gier¬
ningen Misfostere for den, som er saa for¬
voven at forklare Naturens Under. Men
for en Viis, som lader sig nøie med at be¬
skue og forundre sig over dem, ere de lutter
Skiønheder.
Disse Frembringelser ere i Begyndelsen,
ikkuns hændelige: de oprindelige Dele befinde
sig endna alt for overflødige i Sæden. Efter
nogle Avlelser, eller efter den følgende Avlelse,
vil den oprindelige Art igien bekomme Over¬
haand: og Barnet vil, i Stæden for at væ¬
re sine Forældre liig, meget mere ligne sine
Forfædre. Dette er sandsynligt, at ofte
igientagne Aplelser udfordres til de Arters
Fastsettelse, som skulle forplante sig. Det
er nødigt, at de til de oprindelige Stregers
Dannelse beqveme Dele, som ved enhver
Avlelse tage af, adsprede sig, eller der blive
saa saa tilbage af dem, at der maae udfor¬
dres et nyt Tilfælde til det oprindelige Slags
Frembringelse.
Omendskiønt jeg i det øvrige her setter for¬
ud, at Grunden til alle disse Forandringer in¬
Dette hendes dagligen i Familier. Et Barn, som
hverken haver Lighed med Fader eller Moder, vil
see sia Farfader liig.
