100 U. Fortsettelsen af Afhandlingen
almindeligen pleier at være: saa er det en
Neger: Men alle de, som have seet en Negers
Børn at komme frem til Verden, vide, at
de ingenlunde fremkomme sorte, og at de i de¬
res Barndom neppe ere at skille fra andre
Børn. Dersom et Negerbarn derfor i en
hvid Familie kom frem til Verden, saa vilde
det i lang Tiid blive uvist, om det var saa¬
dant et? Man vilde i Begyndelsen ei tænke
paa at skiule det, og man vilde i det ringeste i
de første Maaneder ei giøre det bekiendt for
Verden, og meget mindre kunde man herefter
skiule det, som var blevet af ham; forneme¬
lig, dersom Barnet skulde tilhøre forneme
Forældre. Forældrene til en Neger, som i¬
blant Pøbelen kom frem til Verden, kunde
og vilde ikke skiule ham, naar han eengang
havde antaget sin fuldkomne Sorthed. Det
vilde være et Under, som formedelst Verdens
Nysgierighed vilde foraarsage dem Nytte; og
den største Deel af Pobelen vilde have ligesaa
stor Kierlighed for den sorte, som for den
hvide Søn.
Det er meget sandsynligt, at dersom disse
Under imellemstunder tildroge sig, de da vilde
overflødigere være at finde iblant Pobelens
Børn, end iblant de Stores Børn. Og i
Pobelens Mængdes Sammenligning med de
Store maatte iblant hine snarere tusinde Børn,
end iblant disse eet, komme til Verden. Men
